Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
28. januar 2008
Det er ikke mod barnets tarv at have homoseksuelle adoptivforældre, fastslår Menneskerets-domstolen i ny dom
Med ti stemmer mod syv har Menneskeretsdomstolens dommere i Strasbourg givet medhold til en lesbisk fransk kvinde, som de franske myndigheder havde forkastet som enlig adoptant. Det er diskrimination, mener dommerne.
Dermed har Domstolen foretaget en kovending i forhold til tidligere afgørelser, hvor denne diskrimination blev afvejet i forhold til barnets tarv.
I den aktuelle sag var den franske kvinde, en børnehavelærer i det nordøstlige Frankrig, ifølge adoptionsmyndighedernes egne udsagn i besiddelse af alle kvaliteter og forudsætninger for at blive en god adoptivforælder. Alligevel blev hun ikke godkendt som adoptant. Kvinden er nemlig homoseksuel og lever sammen med en kvindelig psykolog.
– Det ligger implicit i af-slaget, at begrundelsen er ansøgerens homoseksualitet. Fransk lovgivning tillader udtrykkeligt enlige at adoptere. Så kan staten ikke indføre diskriminerende undtagelser, når den administrerer denne ret, hedder det i kommentarerne til dommen, som fastslår, at Frankrig har overtrådt Menneskeretskonventionens paragraf 14 og også paragraf otte om beskyttelse af privatlivets fred.
Afgørelsen er en kovending i forhold til en lignende sag, også fra Frankrig, som blev afgjort i 2002. Her konstaterede domstolen også, at der var tale om diskrimination på grund af ansøgerens homoseksualitet. Men denne diskrimination var berettiget, fordi hensigten var at sikre barnets tarv, skønnede domstolen.
– I mellemtiden er der sket det, at en række lande har legaliseret adoption for homoseksuelle, både enlige og par. Disse lande mener dermed, at homoseksualitet ikke er til skade for børnene, og det tager Domstolen til efterretning, kommenterer advokat Caroline Mécary som har ført sagen for den franske kvinde.
– Afgørelsen er et klart signal til de europæiske lande om, at homoseksualitet ikke skader børn, og at det ikke er mod barnets tarv at have homoseksuelle forældre, fastslår Caroline Mécary.
Det betyder ikke, at de europæiske lande med ét slag vil blive tvunget til at legalisere adoption for homoseksuelle par.
– Afgørelsen handler kun om enlige, der søger adoption, og her er homoseksualitet ikke et argument for at sige nej til godkendelse som adoptant, understreger advokaten.
Den opfattelse deles af den europæiske afdeling af Den Internationale Sammenslutning af Bøsser og Lesbiske, ILGA.
– Legalt får dommen ingen indflydelse i de lande, hvor man skal være gift for at adoptere som par, og hvor homoseksuelle ikke kan indgå ægteskab. Her er vores strategi fortsat at arbejde for, at homoseksuelle anerkendes som par, hvorefter de kan få lov til at adoptere som alle andre par, siger ILGA-Europas talsmand, Jukos Lavrikovs.
– Men afgørelsen kan medvirke til en holdningsændring, fordi den fastslår, at folks seksuelle orientering ikke har noget at gøre med deres evner til at være forældre og tage sig af et barn. Og den fastslår, at den seksuelle orientering slet ikke bør indgå i vurderingen af adoptivforældre, siger Jukos Lavrkovs.
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad