Fra venstre ses de fem teologer, som dyster om at blive Roskildes næste biskop: Steffen Ravn Jørgensen, Peter Fischer-Møller, Poul Joachim Stender, Henrik Wigh-Poulsen og Per Melhof. –
- Peter Kristensen.
29. januar 2008
Dagens korte indlæg om bispevalget
Skræmmekampagner
INGRID OTTESEN Rønnevej 2, Borup
Sognepræst Else Hviid har med sit indlæg i Kristeligt Dagblad den 22. januar forsøgt at mistænkeliggøre Steffen Ravn Jørgensens klare udmeldinger om sit forhold til Tidehverv.
Undertegnede har fulgt kandidaternes udtalelser til to fælles valgmøder og i debatten her i bladet, og hver gang talen har været inde på spørgsmålet om kandidaternes forhold til Tidehverv, har man fået en klar udmelding fra Steffen Ravn Jørgensen, og det er mærkeligt, at Else Hviid ikke har nok i det.
At der skulle være nogle tidehvervspræster blandt stillerne er vel ikke så mærkeligt, med det store antal stillere Steffen Ravn Jørgensen har opnået. Man bliver vel ikke tidehvervsk af at blive anbefalet til en bispestol af en tidehvervspræst?
For nylig så man i Dagbladet, at en førende politiker fra Dansk Folkeparti, Poul Nødgaard, anbefalede Peter Fischer-Møller. Er Fischer-Møller så tilhænger af Dansk Folkeparti? Kan man slutte det? Så er det mistænkeligt, at Fischer-Møller slet ikke nævner det i valgkampen. Måske er det et dække over, at han i virkeligheden er borgerligt national? Sådan kan man blive ved, og det er vel egentlig ikke særlig pænt?
Et velvalgt ordSTEPHEN EGEDE GLAHNNy Strandvej 10 A, Humlebæk
Er der noget, den tidligere chefredaktør Bent A. Koch er kendt for, så er det dette, at han altid har holdt sig velorienteret og i øvrigt er særdeles hurtigt opfattende.
Derfor må Steffen Ravn Jørgensens bemærkning den 25. januar, ”Så en gang til for Bent A. Koch”, siges at være yderst malplaceret.
Mere velvalgt er ordet ”vist”, når Ravn Jørgensen i samme indlæg skriver: ”Jeg har vist heller aldrig taget offentlig stilling til asyl- og flygtningepolitik eller flygtningebørns vilkår”. Hvis ordet ”vist” er udtryk for manglende erindring, kan Bent A. Koch og andre nok hjælpe på det problem.
Tankevækkende
BENT A. KOCH tidligere chefredaktør på henholdsvis Kristeligt Dagblad og Fyens Stiftstidende
Altså: Steffen Ravn Jørgensen melder sig i god tid før bispevalget ind i Grundtvigsk Forum, hvis forslag om stiftsråd – det væsentligste kirkepolitiske udspil i årtier – han er imod, mens han holder sig på afstand af Tidehverv, hvis tanker han deler. Er nogen i tvivl, kan de slå op på nettet. Tankevækkende!
Tidligt samarbejde
KRISTEN SKRIVER FRANDSENpædagogisk konsulent i Folkekirke og Religionsmøde
Det er ikke rigtigt, som kollegerne Kirsten Winther og Bodil Olesen skriver, at der ikke var et formaliseret skole-kirke-samarbejde i Helsingør, før den nuværende skole-kirke-tjeneste blev etableret i 2004.
Tidligere domprovst Per Rysgaard Jensen havde gjort et stort arbejde for at bane vejen for skole-kirke-samarbejdet. De tværgående sognesamarbejder om fælles økonomi bag fælles projekter var netop i deres vorden, da han gik af, og Steffen Ravn Jørgensen afløste ham. Der var ikke som nu en 100-procent-stilling til arbejdet, men undertegnede var af det samlede konvent og af domprovst Per Rysgaard bedt om som præst i provstiet at være kontaktperson for skole-kirke-samarbejdet.
Det kunne naturligvis ikke måle sig med det flotte arbejde, den nuværende skoletjeneste udfører, som Steffen Ravn Jørgensen støttet af menighedsråd og præster fik etableret, og som ligger helt på linje med det, som de andre skoletjenester udfører, der i samme periode er opstået landet over.
Teologisk ballast
EJVIND OXE Osted Valgmenighed, Ejlskovvej 10, Roskilde
Roskilde Stift er gennem de seneste 11 år kommet på landkortet takket være en biskop, der ikke blot evner at udtrykke sig klart og provokerende, men som også gør det på baggrund af en omfattende teologisk viden. Nu skal Jan Lindhardts afløser findes, og jeg vil gerne slå til lyd for, at også den nye biskop bliver en begavet teolog og en velformuleret formidler.
I sidste uge skrev lektor Svend Bjerg i en artikel, at en biskop som minimum bør have demonstreret sin selvstændige teologiske ballast med en ph.d.-grad. Kun en af kandidaterne til bispestolen i Roskilde opfylder dette jobkrav. nemlig Henrik Wigh-Poulsen. Ligesom de øvrige kandidater har han mange års præsteerfaring, men som den eneste har han tillige skrevet videnskabelige bøger om teologiske emner.
Samtidig vil læsere af Kristeligt Dagblad kende ham som en humoristisk og skarp iagttager af sin samtid, hvad enten han skriver tv-anmeldelser eller kirkepolitiske analyser. Ikke højtravende, men forståeligt for alle. Det er vigtigt, ikke kun for Roskilde Stift, men for hele folkekirken – såvel sogne- som valgmenigheder – at vi får en biskop med teologisk soliditet og gennemslagskraft.
Biskop med bred horisont
ARNE K.PEDERSENJellingevej 4, Hyllested, Dalmose
I bispevalgkampen er der flere af kandidaterne, der fremhæver det som en styrke, at de i mange år er eller har været præster i Roskilde Stift. Men hvorfor er det egentlig en fordel?
Når man i en virksomhed skal ansætte en leder, vil man ofte foretrække en dygtig person udefra i stedet for at forfremme en af virksomhedens egne folk. På den måde undgår man, at den nye leders arbejde hæmmes af gamle samarbejdsproblemer, misundelige kolleger eller indgroede forestillinger. Og samtidig får man tilført ny viden, fantasi og energi til organisationen.
Jeg stemmer på Henrik Wigh-Poulsen som vores nye biskop, fordi han vil bringe et frisk pust til Roskilde Stift. Han er ikke belastet af lokale konflikter eller vanetænkning, og han er den af kandidaterne, der har det største overblik over, hvad der tales om i præstegårde og menighedshuse.
Viljen til at lytte
HELGE BADEN NIELSEN sognepræst, Kirkepladsen 4, Herfølge
Tak til valgmenighedspræst Kurt V. Andersen for læserbrevet her i avisen lørdag den 26. januar om ”grundtvigsk debatkultur”. Det giver mig lejlighed til at understrege, at alle og enhver selvfølgelig er velkommen i Grundtvigsk Forum til at tage del i den helt åbne og fordomsfri samtale, der føres her. Også om fordele og ulemper ved indførelse af stiftsråd. Men det kræver selvfølgelig, at man har vilje til at lytte til dem, man taler ned. Det var det, der var mit ærinde. Om Henrik Wigh-Poulsen går ind for stiftsråd i den skikkelse, Grundtvigsk Forum har foreslået, ved jeg i øvrigt ikke engang.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad