Partiformand Naser Khader kalder det et stort tab for Ny Alliance, at Gitte Seeberg i går blev løsgænger.

Det kan han næppe mene. Partiets massive nedtur siden dets stiftelse sidste forår bunder nemlig i høj grad i konflikten mellem de tre stiftere: Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg. Ikke mindst spørgsmålet om, hvordan Ny Alliance skal placere sig i forhold til regeringen, har skabt permanent strid.

Striden afspejler, at midteroprøret fra begyndelsen har peget i øst og vest. Det har været et ultraliberalt skatteoprør – og et kulturradikalt opgør med en ”umenneskelig udlændingepolitik”. Det har været en protest mod regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti – og en protest mod De Radikales tøjring til Socialdemokraterne.

Og hvor de radikale Naser Khader og Anders Samuelsen godt kunne se sig selv i en flertalskombination med regeringen og Dansk Folkeparti, kunne Venstres og De Konservatives oprørere det slet ikke. Folketingsmedlemmer som Gitte Seeberg, Leif Mikkelsen og Inge-Lene Ebdrup forestillede sig langt hellere, at regeringen skulle tvinges til at se helt bort fra Dansk Folkeparti. Da ikke mindst, hvis der kunne skabes et alternativt flertal mellem VK og Ny Alliance, som meningsmålingerne en overgang antydede.

Denne dybe strategiske uenighed forklarer meget af partiets næsten uafbrudte deroute. Uenigheden tvang Naser Khader til at tale ”sort” om en dronningerunde sidst i valgkampen, samtidig med at han angiveligt stadig ønskede en borgerlig regering. Netop det indviklede budskab fik erhvervsmanden Asger Aamund til at undsige partiet, som han ellers havde støttet.