Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Da demokratiet blev sendt til tælling til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da demokratiet blev sendt til tælling

Kristeligt Dagblad havde begge de to store nyheder fra henholdsvis Kanslergade og Berlin på forsiden den 31. januar 1933. –

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Fra Kaiserhof til Kanslergade I dag tager vi demokrati i Europa for givet, men i 1930’erne var styreformen tæt på at lide en tidlig død. Tyskland og Danmark repræsenterer hver sin yderlighed i udviklingen, men i begge lande indtraf skæbnestunden for præcis 75 år siden

Det var frysende koldt mandag den 30. januar 1933, både på Hotel Kaiserhof i Berlin-Mitte og i Kanslergade på Østerbro København. Begge steder fandt vigtige begivenheder sted. I Berlin blev der taget et væsentligt skridt i afviklingen af demokratiet, mens der i København blev indgået et forlig, som cementerede folkestyret.

I Berlin residerede lederen af det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP), Adolf Hitler, på Hotel Kaiserhof. Ved titiden bevægede han sig herfra til Rigskancelliet, hvor han formelt fik overdraget regeringsledelsen af den 85-årige rigspræsident Paul von Hindenburg. ”Og nu, mine herrer, fremad med Gud!” lød afslutningen på den korte tale, hvormed Hindenburg indsatte Hitler som kansler. Herefter vendte Hitler tilbage til Kaiserhof, hvor han blev tiljublet af sine tilhængere.

I Kanslergade boede den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stau-ning. Omtrent et døgn inden Hitler forlod Kaiserhof, modtog Stauning besøg. Gæsterne var forhandlere fra partierne Venstre og Det Radikale Venstre, og de næste mange timer blev der talt om, hvordan rigets krise skulle håndteres. Først i de tidlige morgentimer mandag var mødet slut. Den 59-årige statsminister sagde siden: ”Vi har ofret nogle principper, men har reddet landet.”

Annonce
At de to begivenheder netop fandt sted samme dag er lidt af en tilfældighed, men datosammenfaldet understreger, at Hitlers magtovertagelse i Tyskland og Kanslergadeforliget i Danmark på hver sin måde fortæller historien om, hvor presset demokratiet var i Europa i 1930’erne.

Sådan lyder vurderingen fra to historikere fra Københavns Universitet: Jakob Sørensen, ph.d.-stipendiat og medforfatter til bogen ”Danmark besat, og Karl Christian Lammers, lektor og forfatter til en lang række bøger om Tysklands historie.

– Det er ikke helt forkert at sige, at mens Tyskland bevægede sig væk fra demokratiet med Hitlers magtovertagelse, blev det i Danmark mere rodfæstet med Kanslergadeforliget. Men på denne tid var der flere europæiske lande, der forkastede demokratiet end bestyrkede det, påpeger Jakob Sørensen.

Han gør opmærksom på, at der i perioden 1922-36 var i alt 15 europæiske lande, som efter en kort periode med demokrati fravalgte det til fordel for en mere autoritær eller diktatorisk styreform. Kun de nordiske lande, Benelux-landene, Tjekkoslovakiet, Frankrig og Storbritannien holdt fast i folkestyret.

– I dag forstår vi verden ud fra en opfattelse af, at demokratiet er det eneste rigtige, men i 1930’erne flirtede selv De Konservative med ”den stærke mand”. Først efter Anden Verdenskrig har alle betragtet demokratiet som en selvfølgelighed, bortset fra kommunisterne, påpeger Jakob Sørensen.

Blandt årsagerne til, at Danmark på denne skæbnedag i 1933 bestyrkede demokratiet gennem et bredt forlig, nævner han, at det danske folkestyre havde en længere historie end det tyske, som først blev etableret efter nederlaget i Første Verdenskrig 1914-1918. Men begge lande og det øvrige Europa var i alvorlig økonomisk krise efter børskrakket i Wall Street i 1929 og den efterfølgende massearbejdsløshed.

– Demokratiet var under større pres, end vi kan forestille os det i dag. De danske politikere valgte at file nogle kanter af på begge sider for at kunne håndtere de fælles problemer. Dermed blev der grundlagt en forhandlingslinje, som har præget dansk politik siden. En linje, der går ud på, at man nok er henholdsvis regering og opposition, men at nationens økonomiske ve og vel går forud for uenighederne, siger Jakob Sørensen.

Karl Christian Lammers føjer hertil, at demokratiet var yderst skrøbeligt i Tyskland, hvor der kun ved det allerførste frie valg i 1920 var et vælgerflertal bag de partier, som støttede den demokratiske forfatning. Ved alle senere valg havde nazister, kommunister og andre antidemokratiske partier opbakning fra et flertal af de tyske vælgere.

– Det lykkedes tidligt nazisterne at give demokratiet et dårligt omdømme i befolkningen. Selvom demokratiet blev indført efter nederlaget i Første Verdenskrig, formåede nazisterne at give de demokratiske partier skylden for den ydmygende Versailles-traktat, som afsluttede verdenskrigen, og som Tyskland var tvunget til at underskrive under trussel om en ny krig, forklarer han.

Karl Christian Lammers tilføjer, at en af de centrale årsager til, at demokratiet kun fik svagt fodfæste i Tyskland, var, at befolkningen opfattede det som en styreform, der var påført landet udefra med militær i ryggen. Dette kan betragtes som et apropos til nutidens vanskeligheder med at omforme Afghanistan og Irak fra slyngelstater til demokratier med våbenmagt.

– Demokrati blev i Tyskland kædet sammen med det militære nederlag, og af mange blev det anset for utysk. Derfor kunne nazisterne få medvind til tanken om, at de repræsenterede et sundere demokrati, hvor folk og fører står sammen i enighed, i stedet for at nationen er splittet i politiske partier, forklarer Karl Christian Lammers.

Europas demokratier var på en måde alle i den tidlige barndom, da det store tilbageslag for styreformen satte ind i 1920’erne og 1930’erne. Ganske vist har demokratiet rødder tilbage til det gamle Grækenland for 2500 år siden og genopstod i USA i 1776. Men indtil det 20. århundrede var deltagelse i demokratiet et privilegium for de få. Ingen regnede med, at kvinder, unge og mindrebemidlede skulle være med.

– Britiske forskere har peget på, at demokratiet i Storbritannien frem til år 1900 kun blev benyttet af 10 procent af befolkningen. Det, som sker omkring Første Verdenskrig, er, at massedemokratiet ser dagens lys, påpeger Karl Christian Lammers.

I Tyskland var et særkende ved massedemokratiet ikke blot, at masserne kun i begrænset grad støttede det. Et andet var, at én social gruppe, arbejderne, fik markant indflydelse efter i mange år at have været underklasse. Weimarrepublikken i 1920’erne blev kaldt en fagforeningsstat, fordi Socialdemokratiet, SPD, og fagforeningerne fik stor indflydelse. Dette foruroligede ikke kun nazisterne, men også det højere borgerskab, storbønderne og adelen, som i kejserdømmets tid før verdenskrigen havde haft langt mere magt.

Den aldrende rigspræsident Hindenburg repræsenterede disse kredse. Politisk havde de langtfra så rabiate standpunkter som nazisterne, men allerede fra 1930 havde Hindenburg gradvis skaffet sig mere magt og udnyttet en nødparagraf i forfatningen til at regere og udpege regeringsledere uden om parlamentet. De konservative kræfter havde ikke tillid til, at arbejderflertallet magtede at regere landet, og valgte i stedet nazisterne som samarbejdspartnere. Uden tvivl fejlbedømte de, hvem der var farligst.

Karl Christian Lammers påpeger i øvrigt, at det er en sandhed med modifikationer, når man traditionelt siger, at Hitler og hans nazistparti kom til magten på demokratisk vis. Ved sin magtovertagelse gennemtrumfede han, at der blev udskrevet nyvalg. Det blev afholdt den 5. marts 1933 og resulterede i, at NSDAP fik 44 procent af stemmerne, men forud for dette var gået, at der efter rigsdagsbranden den 27. februar var blevet indført en række forordninger, der ophævede en række centrale borgerrettigheder:

– Retten til at agitere blev indskrænket, venstrefløjens presse blev forbudt, og de tyske kommunister var reelt fredløse. Så man kan ikke sige, at det var et frit og fair valg.

I Danmark var Kanslergadeforliget et kompromis mellem de to store socialgrupper arbejdere og bønder, repræsenteret af Socialdemokratiet og Venstre. En sådan alliance lykkedes aldrig i Tyskland. Men paradoksalt nok blev de borgerlige rettigheder også indskrænket i Danmark, blandt andet blev retten til at agitere og gå med uniform begrænset for at stække de antidemokratiske kræfter.

Og Jakob Sørensen betoner, at den version af det danske folkestyre, som blev skabt den 30. januar 1933, var et mere pragmatisk end principfast demokrati. Et demokrati, som for eksempel lod være med at ytre sig på en måde om fascisternes magtovertagelse i Spanien, som kunne støde den store nabo i syd. Og et demokrati, hvis udenrigsminister, den radikale Peter Munch, på et tidspunkt henstillede til pressen om ikke at skrive for kritisk om Hitlers Tyskland:

– Det var småstatens lod at indordne sig og ikke tirre de store. Tyskland i 1920’erne havde set med danske øjne været et drømme-Tyskland, fordi landet var til at tale med og ikke raslede med sabelen. Nu stod man omvendt med det værst tænkelige Tyskland: en aggressiv stormagt, som let kunne trække os ind i en konflikt.

Scenen var sat til krig.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Danmarkskortets mysterier: Derfor hedder det Fyn og Sjælland

Dronning Dagmar – folkevisernes dronning

Dagmars fodspor på gader, stræder – og i smykkeskrin

Tabet af Norge er gået i glemmebogen

Jubilæum er en god anledning til at markere fællesskab med Norge

Wallenbergs hånd til jøderne

Hitler og Stalin dominerer talen om ondskab

Vikingerne havde også en grå hverdag

Historienoter

Hun rettede vores blik mod den vævende viking

Enestående kalkmalerier afdækket i Skibinge Kirke

Lucas Cranach gav reformationen dens enkle billede

Danske fortællinger fra ”Titanic”

”Vi kunne jo ikke synke”

Arkæologiske fund afslører korsfæstelsens hemmeligheder

Korsfæstelse var tortur

Et mørkt kapitel i dansk guldalder

Præster som pionerer

Da kirken gik forrest i fattighjælpen

Ekstremisten, der blev gehejmekabinetsminister

Verden er til salg

Det tavse flertals forsømmelser

En lille kirke med en glemt historie

Fra klassekamp til nichefællesskaber

Da svenskerne var en trussel

Klimaudsving har altid drillet mennesket

Schweiziske børnearbejdere

Vesten og resten

Rav var Nordens guld

Den gode bror – en af holocausts sande helte

Kort nyt: Nixons mafiaforbindelse

Det revolutionerende initiativ

Kort nyt

En krig, fire brødre og det store justitsmord

”Da de kravlede ind ad vinduerne til pigerne og mig, gav jeg op”

En heltinde til alle tider

Fra elfenbensgebisser til nul huller-generationen

Da Sherlock Holmes kom til Danmark første gang

Danmarkshistoriens største skibskatastrofe overgår Titanic

Præsidenter lever længere

Thule-området blev Grønlands vugge

Flintredskaber er som et forstenet sprog

Koden til et gammelt sprog er svær at knække

Danskere tyder mayaglyffer på ny måde

Kort nyt: Britiske aviser digitaliseret

Da USA blev voksent

Stalin, Hitler og Titanic

Kort nyt

”Ingen overlevede Det Tredje Rige uden et delvist tab af moralsk integritet”

Nyheder fra historiens verden

For Monrad skulle kristendommen gennemtrænge politikken som en skjult varme

Kort nyt: Kongen var kanonstøber

Indisk forfatter tog danskerne med storm

Sømandskirker vender blikket mod øst

Kort nyt

En reformator kom til landet

Kort nyt

Hærværket i Efesos

Korsfarere ville efterligne Kristus

Den tunge vandring på tværs af Europa

Kort nyt

King James-bibelen har kostet liv

Nøglen til flora og fauna i 1200-tallet

Mårup Kirke er en videnskabelig guldgrube

Danske kvinders kringlede vej mod magten

Kort nyt

11. september er blevet et symbol på Vestens sårbarhed

Mæcen, politiker – men først og fremmest brygger

Kampen om det klare vand

Den absurde Berlinmur

DDR-spids bag lukkede mure

Til minde om Berlinmurens ofre

50 år siden: Muren der delte verden

Kort nyt

Enhver krig var hellig

Vikinger slået hjem

Det sidste korstog

Kort nyt

Djengis Khans vilde ridt imod civilisationen

Er du klar til den teknologiske fremtid?

Teknologi i dagligdagen gennem 100 år

Da jagten på Gorm den Gamle brød løs

Kort nyt

Kort nyt

De 10 største fornyelser i kristendommens historie

Kort nyt

Hvordan andre lande kan blive "Danmark"

1970'ernes fede fester og vold

Begivenhederne fra 1864 rører på sig

Kort nyt

Sådan blev munkene ølbryggere

Danmark spillede en rolle i Israels oprettelse

Kort nyt

Kort nyt

Frænde er frænde værst

Kort nyt

Den højest placerede gademusikant på Strøget

Kort nyt

Da kongens bibel så dagens lys

Korsfæstelse var den mest grufulde henrettelsesform

Kort nyt

Den dag, mennesket tog på rumrejse

Borgerkrigen var også en teologisk krise

Kort nyt

Dengang i industrisamfundet

Millioner døde i Kinas arbejdslejre

Kort nyt

Tidsmaskinen i Spitalfields

Da Grundtvig boede i Vimmelskaftet

Frank og hornminen

Grave, der fortjener bevarelse

Kort nyt

Afslørende tidsbilleder

Bagklogskabens lys skinner på Hitler og Vatikanet

Fæstningskirke skulle give penge i kassen

Kort nyt

Kirker med skydeskår og skoldehuller

En ny verdensorden efter det arabiske forår

Kommunismens kvælertag på kristne

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​