Biskop til tiden

EN BISKOP HAR ret beset kun lidt konkret magt. Selvom det i disse dage diskuteres livligt, om biskopper skal dele deres magt med såkaldte stiftsråd, er der ingen bugnende pengekasse at råde over. En biskops indflydelse er mere åndelig end fysisk. Derfor må man i dag forvente af en god biskop, at han eller hun bruger den platform, embedet stiller til rådighed. Der lyttes ikke mindst i medierne til, hvad en biskop siger. Det er i sig selv paradoksalt, at kirkelige stemmer har fået større vægt, samtidig med at kristendommen trænges på retur. Men sådan er det. En god biskop bør bruge sin eksponering til at debattere tidens etiske dilemmaer og sætte kristendom på den offentlige dagsorden.

DET MÅ MAN også forvente, at den kommende biskop i Roskilde Stift vil gøre. Klokken 12 i morgen skal alle stemmer ved bispevalget være afleveret til stiftskontoret i byen. Hvis en af de fem kandidater får flertal, er valget afsluttet. Sandsynligheden taler for en anden runde i mellem de to kandidater, der får flest stemmer.

Denne avis støtter ingen af de fem kandidater. Vi finder det rigtigst at forholde os neutrale i bispevalgkampen, men vi har en mening om, hvad en god biskop skal beskæftige sig med.

Først og fremmest er en biskop både en dygtig teolog og en dygtig leder over for stiftets præster. Mange sognepræster slider sig selv ned i den ofte arbejdskrævende og ensomme dont. Der er store arbejdsmiljøproblemer i folkekirken, som skal løses. Og så er det en udfordring at få danskerne til at gå mere i kirke. Men først og sidst skal der tænkes i nye måder at gøre tingene på. Det vil i stigende grad være påkrævet, at bispeembedet bliver en slags tænketank og idécenter.

ALT SAMMEN KRÆVER det noget af den samme kompetence, opfindsomhed og personlige dynamik, som også er påkrævet i embedets funktion som medievendt fortaler for kirke og kristendommen. En biskops indflydelse rækker langt ud over stiftsgrænserne, hvilket den afgående biskop Jan Lindhardt til fulde har vist. Han har forbilledligt brugt sin position til at sætte kirkens sag på den offentlige dagsorden. Tidligere tiders mere indadvendte biskopper, der skyer offentligheden og først og fremmest ser embedet som et indre kirkeligt anliggende, bør være fortid.