En dansk slaveplantage genopstår

Frederiksgave er blevet udgravet ved hjælp af arbejdskraft fra den nærliggende landsby Sesemi, der også har fået strøm og en solcelledrevet vandpumpe som en afledt effekt af Nationalmuseets arbejde i området. Som Anne Mette Jørgensen udtrykker det, så skinner solen lidt mere på folkene i Sesemi, fordi Nationalmuseets folk er i gang. -- Foto: Nationalmuseet.

flexblock

Tema

Arkæologi

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Birgitte Stoklund Larsen | 23. august 2006

Danmark – Ghana: Da handlen med slaver blev forbudt i 1802, forsøgte danskerne at etablere plantagedrift på Guldkysten. Plantagedriften blev dog aldrig nogen lukrativ forretning. Nu genopbygger Nationalmuseet plantagen Frederiksgave i Ghana, hvor der skal indrettes kulturarvsformidlingscenter

"Her sad de og havde deres stund med palmevinen, mange af dem med en viden om, at de ikke havde langt igen, selvom de prøvede at tale om noget andet. Det var her, guvernør Mørch døde den 19. marts 1839. Her mødte guvernør Gjede fem måneder senere den samme skæbne. På dette sted fik Joseph Wulff sin klimatfeber, og herfra lod han få måneder senere den døende Wilkens bære ned over sletten."

Stedet med palmevinen og den høje dødsrate er plantagen Frederiksgave på Guldkysten, det nuværende Ghana. Det er forfatteren Thorkild Hansen, der i sin bog "Slavernes kyst" beskriver stedet og kalder plantagen for "et velegnet sted for studiet af slutresultater".

Plantagen blev anlagt i 1832, efter at Danmark havde indstillet handlen med slaver ved udgangen af 1802, og 18 år før Danmark solgte sine besiddelser på Guldkysten til Storbritannien.

Nu genopstår Frederiksgave. Ikke som plantage eller rekreationssted for tropesyge danskere, der i skyggen fra tamarindtræerne kunne lade sig transportere op til foden af Akuapem-bjergene, hvor klimaet er venligere end ved kysten, hvor danskernes forter ellers lå, og hvorfra omkring 85.000 afrikanere i lænker blev udskibet til Dansk Vestindien. Frederiksgave genopstår som kulturarvsformidlingscenter. Også en slags sted for studiet af slutresultater.

Annonce

Arkæologer fra Nationalmuseet har udgravet den gamle plantageejendom og i disse uger går folkene fra Nationalmuseet i gang med at genopbygge Frederiksgave.

– Jeg undrer mig over, at man ikke har gjort det her før, siger Anne Mette Jørgensen. Hun er antropolog og koordinator på Nationalmuseets projekt. Projektet blev igangsat, da en forundersøgelsesrejse til Ghana i 2003 gjorde klart, at sporene i Ghana efter den danske tilstedeværelse er under hastig nedbrydning. Allerede da Thorkild Hansen i 1960'erne gjorde studier til "Slavernes kyst", havde det tropiske klima og tidens tand gravet dybt i de danske slavehandleres efterladte bygninger, og i de seneste år er det ifølge Anne Mette Jørgensen gået rigtigt stærkt med nedbrydningen.

– Man blev opmærksom på, at hvis man skulle bevare den fælles historie, så skulle der handles nu, siger Anne Mette Jørgensen.

Nationalmuseets arkæologer har udgravet Frederiksgave i samarbejde med den ghanesiske arkæolog Yaw Bredwa-Mensah og med hjælp fra folk fra landsbyen Sesemi, der ligger ved plantagen. Udgravningsarbejdet har været omfattende, eftersom et tykt jordlag dækkede ruinerne. Da der ikke eksisterer tegninger af Frederiksgave, har det været noget af et detektivarbejde at planlægge genopbygningen.

– Murresterne var overgroet af træer, og for eksempel har vore folk kunnet gætte sig frem til, hvor der har været en tagbjælke ved at se på, hvorledes rødderne nu snor sig, siger Anne Mette Jørgensen.

Samarbejdet med ghaneserne er vigtigt, også når det gælder den udstilling, der skal opstilles på Frederiksgave.

– For nogle ghanesere var det en overraskelse, at det også var en handel blandt afrikanere. Handlen gik via nogle eksisterende handelsmønster i området, men udskibningen af slaver til Amerika gjorde handlen mere og mere rå og vulgariserede den. Historien om udskibningen af slaverne fra Guldkysten er et sort kapitel, men det er også en historie, det er vigtigt at få fortalt med alle nuancer, siger Anne Mette Jørgensen.

– Vi har for eksempel en navneliste over folk, der boede i Frederiksgaves slavelandsby. Den vil vi gerne sætte op i formidlingscentret for at ære og mindes de slaver, der boede i landsbyen. Men det er et område, hvor vi i høj grad må inddrage ghaneserne i, hvordan det skal ske.

Historien er nemlig også i Ghana et kontroversielt emne. Kjeld Grinder-Hansen, direktør på Dansk Skolemuseum, hvor man planlægger en udstilling om skolevæsenet i Ghana i 2008, påpeger, at eftersom ghanesiske skolebørn læser efter et traditionelt engelsk curriculum, så er den afrikanske vinkel ikke voldsomt eksponeret i skolebøgerne. Her sættes ikke fokus på, hvilken rolle de enkelte stammer spillede i forbindelse med slavehandlen:

– Det er sprængfarligt, ghaneserne er jo efterkommere af både slavehandlere og slaver, og man er ikke nået dertil, at man har lavet et opgør med historien internt, siger Kjeld Grinder Hansen.

I den danske historie i Ghana i 1800-tallet er Frederiksgave et sted at opregne slutresultater. Et sidste kapitel efter at den lukrative slavehandel var ophørt. Men plantagedriften er også på en vis måde et begyndelsespunkt. Danske læger og botanikere undersøgte nemlig allerede omkring år 1800 jordbundsforholdene i Ghana med henblik på, hvad man kunne dyrke der.

– Det var nogle rigtige undersøgelser, siger antropologen Bernhard M. Bierlich, der har lavet feltstudier i Ghana i flere omgange. Han peger på, at danskerne var i gang med et kolonialt projekt, som briterne senere fik stort økonomisk udbytte af:

– De danske undersøgelser viste, at kakao var en afgrøde, man med fordel kunne dyrke, og allerede sidst i 1800-tallet tjente briterne, som købte de danske besiddelser for en slik, millioner af pund på kakaodyrkningen, siger Bierlich.

Når det genopbyggede Frederiksgave står klar i efteråret 2007 er det tanken, at der skal dannes en ghanesisk styregruppe, der skal varetage driften af formidlingscentret, ligesom Nationalmuseet håber at kunne uddanne nogle af landsbyens beboere som guider. Håbet er, at Frederiksgaves beliggenhed tæt på hovedstaden, Accra, også skal gøre stedet attraktivt for tilrejsende turister. Faktisk ligger plantagen så tæt på hovedstaden, at man kan forudse, at byen med den nuværende enorme vækst vil omringe plantagen i løbet af få år. På Nationalmuseet håber man, at der kan skaffes midler til at opkøbe og frede området omkring plantagen, så det kan fungere som en grøn "lunge" i byområdet.

larsen@kristeligt-dagblad.dk

Danskere i Ghana

Danmark var til stede på Guldkysten, det nuværende Ghana, fra 1658 og frem til 1850, hvor de danske besiddelser blev solgt til Storbritannien. Ghana var ikke formelt set en koloni, selv om der var kongelige danske embedsmænd og en guvernør på stedet. Det maksimale antal danskere på Guldkysten var 80, mens der i perioder blot var 2-3 danskere. Danskerne tjente penge på slavehandel, og i alt afskibedes cirka 85.000 slaver fra Vestafrika på danske skibe frem til 1802. Handlen omfattede også geværer, klæde og spiritus, der blev sendt fra Danmark, mens man sendte guld til Danmark. Da slavehandlen blev forbudt, forsøgte danskerne sig med plantagedrift - med ringe held. Kun meget få af de danske embedsmænd og handelsfolk havde familier med til Ghana, men nogle danskere fik børn med eller giftede sig med lokale kvinder, og der er stadig ghanesere, der bærer danske efternavne. Fra slutningen af 1960'erne er de historiske forter og gamle huse blevet opmålt af danske arkitekter. Forfatteren Thorkild Hansen udgav i 1967 bogen "Slavernes Kyst", der bygger på blandt andet breve og dagbogsoptegnelser fra en række af de danskere, der var i området. Galathea 3 ekspeditionen besøger Ghana til efteråret.

Nationalmuseets Ghanaprojekt har til formål at udgrave og genopbygge plantagen Frederiksgave og indrette et kulturarvsformidlingscenter i bygningerne. Frederiksgave blev anlagt i 1828 og af Frederik den Sjette foræret til danskerne på Guldkysten til plantagedrift og til rekreation og hvile. Det er midler fra Augustinusfonden, der har muliggjort Nationalmuseets arbejde i Ghana. Efter planen skal Frederiksgave åbnes i 2007, hvor Ghana fejrer både 50-året for sin selvstændighed og 200-året for briternes ulovliggørelse af slavehandlen. Der er ikke planlagt en større udstilling om Ghana på Nationalmuseet i København.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock