En enkelt note fra Lanzarote

Netop nu i 2008 fejrer La Santa 25-års jubilæum. Ejlif Krogager har fået sin egen avenue hernede. Det er lidt svært for spanierne at udtale navnet Krogager. Men for os andre er det vemodigt at tænke på, at han ikke nåede at se, at hans stædige tro på at La Santa engang ville blive stedet, var rigtig.

Han døde i 1992. Jeg lærte ham at kende, fordi min moster ,som talte spansk – hun havde boet en årrække i Argentina – var en af hans første tolke. Hvor har jeg tit siddet i Ejlif og Gorma Krogagers køkken i Tjæreborg præstegård, hvor gode samtaler udspandt sig, før der var noget, der hed samtalekøkkener. Et kæmpemæssigt verdenskort på køkkenvæggen var det eneste vidnesbyrd om Krogagers globale interesser.

Mens jeg var præst i Vridsløse Statsfængsel, foreslog Ejlif Krogager, at fanger efter løsladelsen kunne rejse med en af hans busser eller fly sydpå, så de kunne få en kulør, der ikke røbede, at de havde siddet indespærret i skyggen. Utallige indsatte hjalp han på den gavmilde måde, før de mødte op på en arbejdsplads. Han havde købt La Santa – et kæmpemæssigt hotel med 1000 sengepladser, opført af La Santas lokale banks byggefirma.

Da den første og anden oliekrise i 1970’erne betød økonomisk nedtur, undlod Krogager at bruge hotellet. Det var den verdensberømte danske cykelrytter Willy Bechmann, der kom på idéen med at skabe sportscenteret La Santa Sport. Krogager selv var ikke sportsmand, skønt der findes et billede af ham på en træningscykel fra en af de få gange, han besøgte stedet. Jeg husker, at Krogager kort før sin død fortalte mig, at han havde en gæld på 40-50 millioner kroner på La Santa. Resten af Tjæreborgs besiddelser var solgt til Janni Spies. Men Krogager var sikker på, at der ville komme opgangstider for La Santa. Der er sket en del siden 1960’erne, hvor det hed ”Gør gode tider bedre”, til 1990’ernes pointering af livskvalitet (”Det var godt, vi fik det bedre – men det var bedre, vi fik det godt”, skrev Villy Sørensen.) Og det er netop den trend i tiden med en sund sjæl i et sundt legeme, der har gjort La Santa til et attråværdigt rejsemål.

En dag sad vi og spiste vi frokost med en cykelrytter, som fortalte, at han havde kørt 15.000 kilometer tværs gennem Australien på 80 dage – altså 180 kilometer pr. dag – for resten sammen med Willy Bechmann, som foreslog, at La Santa skulle være et sportscenter. De var kommet i Guinness Rekordbog. Manden, der fortalte mig det, hedder Jørgen Emil Hansen. Han er optiker i Hillerød og fortalte også om den cykeltur til Paris, han havde arrangeret for at skaffe penge til kræftramte unge – det indbragte en halv million kroner gennem sponsorer. Jeg bliver paf, når jeg hører om sådanne tiltag.

Jeg har ingen forestilling om, at jeg kunne cykle til Paris, selvom det indbragte penge til et godt formål. Men jeg hørte om et par gæster på La Santa, som, efter at de begge var fyldt 74 år, var begyndt at lade sig undervise i windsurfing. Man kan stadig få nye forbilleder. På vore daglige lange gåture står vi ofte stille for at imponeres af de talrige surfere – de fleste dog langt under pensionsalderen. De ligger og venter på de tårnhøje bølger, som de legende let kommer op på toppen af i drabelig fart og rider sidelæns nedad.

Hvem der dog var på bølgelængde med dem!

For i år har jeg opbrugt

min heldige kvote

På Lanzarote.

Og næste år

vil jeg også anta’

Vi tager til La Santa.

PS: Ved siden af sportskomplekset forberedes i øjeblikket et kæmpestort hotel udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue.

kultur@kristeligt-dagblad.dk