Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Bøffen er bifaldet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøffen er bifaldet

Kommenter Hold mig opdateret

Af Johannes Nørregaard Frandsen

Den 18. januar vendte jeg udtrykket ”sagen er bøf” her i klummen, men måtte konstatere, jeg ikke her og nu kendte oprindelsen. Efterfølgende har verdens bedste avislæsere, Kristeligt Dagblads forstås, forsynet bøffen med mange bløde løg.

Flere peger på, at ”Sagen er bøf” har noget at gøre med Storm P., hvilket jeg har kunnet konstatere ikke er forkert. Således peger Jørgen Schouboe på gode, gamle Storm P. og mener, det kunne være en bemærkning fra Peter og Ping, hvor Ping så ofte ramte sproget lige på sømmet. Niels Oesten fra Fanø følger samme spor ved at minde om denne bemærkning fra Storm P.: Sandjord er godt til kartofler, bøf er bedre. Tak for den! På Fanø ved man nok, hvad sandjord er værd. Annette Hoff-Lund er også på Storm P.-holdet med et gæt på monologen ”Begravelsen i Nevada” som oprindelse. Storm P. var en begavet sprogmager, og han har brugt udtrykket, men ikke opfundet det.

Johannes Baggesen har gjort et stort udredningsarbejde og beretter, udtrykket dels har noget at gøre med Sverige under krigen, dels noget med en bogføringspraksis, hvor man noterede ”bof” som en forkortelse af ”bog” og ”ført”. Når sagen blev kontrolleret, satte man en streg over o’et, og der stod ”bøf”. Baggesen fortsætter ved at citere bogen ”Mere om slang” af Kaj Bom, hvor der side 122 står:

Annonce
”Vi vil slutte med et eksempel, der forekommer os at være værdifuldt, ved at vise, at der kan være en fornuftig forklaring på selv det tilsyneladende mest forvrøvlede udtryk. Ungdommen af i dag nyder meget at bruge vendingen ”sagen er bøf”, dvs. sagen er o.k., som det altså ikke hedder mere, når man er med på noderne. Det synes der jo ikke mening skabt i. Går man til svensk, finder man soldaterudtrykket ”sagen er biff”, opstået ved udlæsning af dokumentudskriften ”bif”, forkortelse for bifaldes. Og svensk ”biff” betyder jo netop ”bøf”. Ordet er jo sikkert kommet til Danmark lige efter kapitulationen i 1945 med de hjemvendte danskere.”

Alex Pedersen fortæller, at når frihedskæmperne under besættelsen søgte om våbennedkastninger fra England, så gik sagen via kurér over Sverige til London og retur samme vej. Nu med den svenske påtegning: ”Sagen bif”, der er en forkortelse af ”bifalldes”.

Anne-Maria Eriksen har fat på samme tolkning af udtrykket, nemlig at den svenske sagen er bif er blevet til det danske sagen er bøf. Peter V. Legarth bringer samme oplysning i sin mail, at ”saken är bifallit” formentlig er forkortet til ”saken er bif” og dernæst fordansket til bøf, hvilket kan minde os om, at der faktisk er mange svedismer i dansk. Ivar Engel Jensen bidrager i sin mail til samme svenske forbindelse, ”saken är bifallit” er svensk kancellisprog, der er blevet til biff, og som Jensen skriver: Der ligger bøffen så begravet.

Denne sag er i høj grad bifaldet og dermed bøf. Det er med det levende sprog som i Storm P.’s historie om en mand, der kikkede på et moderne maleri og sagde: Det forstår jeg ikke! Kunstneren svarede ham: Der er sådan set ikke noget at forstå! Nå, sagde den første mand, så forstår jeg bedre!

sprog@kristeligt-dagblad.dk

Liv i sproget

[i]Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller sammenhæng. Institutleder Johs. Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet følger sproget i stort og småt hver fredag i Kristeligt Dagblad. Har du spørgsmål om sprog, så send dem til sprog@kristeligt-dagblad.dk.[/i]
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​