På søndag er det fastelavn, og festdagen med de udklædte børn og tøndeslagning markerer samtidig indgangen til fastetiden, som er en fysisk og åndelig forberedelse til påsketiden. Fastelavn kendes også under navnet karneval, som kommer af det latinske ”carne vale”, som betyder farvel til kød. Og før Reformationen i 1536 var det skik at spise anderledes i denne periode. Kød, fed mad og fint brød hørte fastelavn til, og i de følgende dage blev der spist fisk, groft brød og enkel mad.

Fastelavn var ikke blot en omgang tøndeslagning som i dag, men en fest over flere dage med fede retter, som varede frem til askeonsdag. Askeonsdag markeres stadig med messer i den katolske kirke og betegner indgangen til fastetiden.

De seneste år er der kommet større fokus på fasten i folkekirken og i evangelisk-lutherske kirker. Men hvilken rolle har fasten egentlig i en luthersk kristendomsforståelse?

Den svenske præst og forfatter Peter Halldorf skriver følgende i bogen ”Vejledning om fasten”: ”Nåden er den kristnes største privilegium. Livet er gratis fra begyndelsen. Frelsen er en ufortjent gave. Men når Gud åbner sin hånd og rækker sine gaver til os, er det os, der vælger, hvordan vi vil forvalte dem. Det er her, fasten kommer ind i billedet. At faste er at tage sig selv alvorligt. Det er at tænke stort om livet og forvalte den gave, det er at være menneske.”

Et af de argumenter, som ofte bliver fremført af fortalere for fasten, er hentet fra Bjergprædikenen i Det Nye Testamente, hvor Jesus siger ”Når I faster ...”.

I denne tale præsenterer Jesus det, som siden gennem kirkens historie er blevet kendetegnende for fasten: en enkel livsstil med mådehold på menuen. Bøn og opprioritering af det ånde-lige liv. Fokus på gode gerninger og forholdet til næsten. Fastetiden bliver blandt andet brugt til en stor indsamling for Folkekirkens Nødhjælp, som omkring 1200 sogne støtter op om.

Selvom Jesus fremhæver det at faste, så giver Bibelen ikke nogen anvisning på, hvordan man skal spise i fastetiden. Men kirken har siden urkirken haft forskrifter for, hvordan man skulle faste. Det har man stadig i den katolske kirke; askeonsdag og langfredag er her officielle fastedage, hvor man enten faster absolut eller reducerer sit fødeindtag og undlader kød.

Kilde: Generalvikar Lars Messerschmidt og www.historieonline.dk