Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Derfor er det godt at synge til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor er det godt at synge

Hvorfor er det væsentligt at synge? Kristeligt Dagblad sætter fokus på sangen. -

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Sang styrker ikke alene kulturfællesskab og socialt samvær, men også globalisering og konkurrenceevne, siger eksperter

I forbindelse med, at 2008 er blevet udnævnt til Sangens År, har initiativtagerne opstillet tre særlige fokuspunkter: Børn og unge i skolen, hverdags- og arbejdslivet i hele Danmark og integration på tværs af kulturer.

I de forløbne uger har Kristeligt Dagblad taget temaet op og forsøgt at kortlægge, hvordan det står til med sangen i Danmark. En forsigtig konklusion lyder, at af de tre mål er ét stort set opfyldt, det andet er i grøde og det tredje bliver svært at nå.

Når det gælder Sangens Års mål, om at ”fællessangen skal tilbage i skolerne, men med frisk energi”, må man siges at være godt på vej, når tre ud af fire skoler i Kristeligt Dagblads undersøgelse oplyser, at de synger morgensang på fast basis. Til gengæld tyder meget på, at undervisningen i musikfaget kunne styrkes betydeligt, både i skolen, på gymnasiet og på seminarierne.

Den sværeste nød at knække ser ud til at være integrationen af andre kulturer i sang. Det understreges af, at forenings- og aftenskolekor melder tilbage, at de stort set ikke frekventeres af indvandrere. Dog findes der skoler, som med succes bruger sang og musik til integration.

Annonce
Mest konkret nyt ser der ud til at være på arbejdspladserne, hvor der faktisk ser ud til at være dækning for Sangens År-sekretariatets erklæring: ”En syngebevægelse er i gang”.

Men hvorfor er det egentlig så væsentligt at få flere til at synge? Hvad får vi ud af at stå sammen med en flok klassekammerater eller arbejdskolleger og sætte toner på nogle ord? For når erhvervslivet er interesseret, må der vel være et udbytte?

Steen Hildebrandt er professor i ledelse ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han mener, at musik og sang er afgørende for Danmarks konkurrenceevne fremover. I fremtidens samfund er de lidt højtflyvende ord innovation og oplevelsesøkonomi nøgleord ifølge professoren væsentlige:

– Sang, musik og leg bliver meget vigtigt. I fremtidens samfund er der ikke kun brug for menneskers faglighed, men også for deres musiske jeg og for deres følelsesmæssige og sociale evner. Ikke fordi vi skal hygge os, men fordi vi skal indgå i en benhård konkurrence i den globale verden.

Han bakkes op af Mogens Dahl, dirigent og leder af Mogens Dahl Koncertsal i København, som arbejder bevidst med samarbejde mellem musiklivet og erhvervslivet og oplever en stigende interesse fra virksomhederne:

– Det er meget oppe i tiden at integrere arbejdslivet og menneskelivet, og sang er egnet, fordi den er livgivende. I vores samfund er det enkelte menneskes umiddelbare lykke hele tiden på dagsordenen, selvom der ligger en stor oplevelse af tomhed i netop denne jagt på lykken. Ved at synge bliver vi tvunget til at hengive os til kollektivet og bruge nogle stærke ord, vi ellers ikke ville have taget i vores mund.

Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, hører ikke til dem, der mener, at musikundervisning gør eleverne bedre til matematik og dansk. Men han mener alligevel, at sang er vigtigt, og at musikundervisningen behandles urimeligt stedmoderligt i folkeskolen, som af hensyn til konkurrenceevnen giver de boglige fag stadig højere prioritet.

– Musikundervisningen er vigtig set fra et dannelsessynspunkt. Musik og sang er en meget væsentlig del af vores kultur. Den er en af del af vores potentiale. Man kan sige, at vi er født med en vis musikalitet, forklarer han.

Netop det kulturelle aspekt er ifølge Charlotte Rørdam Larsen, lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet, af afgørende betydning. Hun mener, at der er brug for at reflektere mere over, hvad man synger og hvorfor.

– Man må gøre sig klart, om sangen skal være wellness eller kulturelle erindringer. Jeg mener, det sidste er vigtigt. At der er en forbindelse til en historie, man selv har oplevet eller én, som rækker længere tilbage i tiden. Så når man tager initiativ til at indføre sang, må der være en strategi for indholdet, siger Charlotte Rørdam Larsen.

Hun påpeger, at sanginitiativer ofte er blevet brugt som middel til at disciplinere en gruppe mennesker og er skeptisk over for sang som ren teambuilding. Til gengæld ser hun sang som et effektivt middel til at bringe mennesker på bølgelængde, hvis det sker ad frivillighedens vej. Og valget af sange må afhænge af, hvilken gruppe mennesker der er tale om:

– Man kan se, at den seneste udgave af Højskolesangbogen fornuftigt nok forsøger at forholde sig til globaliseringen ved at inddrage flere sange på engelsk og tysk. I et forum, hvor alle kender den danske sangskat, kan den være fin at synge, men hvis man skal bygge på fælles erindring i et forum, hvor der er kinesere og japanere med, er det bedre med en sang af The Beatles.

duus@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​