Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Han gør ikke noget halvt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han gør ikke noget halvt

Som valgbestyrelsesformand ved det nu ugyldige bispevalg i Roskilde Stift har Poul Otto Nielsen haft nok at se til på det seneste. Han har dog ingen planer om at gå af på grund af kritikken. –

- DAGBLADET/Mikael Borre.

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Som valgbestyrelsesformand i Roskilde Stift er Poul Otto Nielsen i disse dage en medieomsust mand. Men det ville ikke være hans stil at gå af. Tålmodighed og stor grundighed plejer at være hans mest kendetegnende egenskaber

Poul Otto Nielsen er radiomekaniker og har tilbragt hele sit arbejdsliv som faglærer på Teknisk Skole i Ringsted. For fire år siden gik han på efterløn, men det betød ikke, at han fik mindre travlt. For Poul Otto Nielsen har det altid været vigtigt at engagere sig i lokalsamfundet og være med til at påvirke udviklingen.

Bestyrelses-, forenings- og udvalgsarbejde har altid fyldt meget i Poul Otto Nielsens hverdag. Han bruger gladeligt megen tid og energi på det, han laver, han gør alting 100 procent, og så er han heller ikke bleg for at påtage sig ansvar for en opgave.

Interessen for lokalsamfundet har altid været der, og energi har det aldrig skortet på. Faktisk kan man blive helt forpustet ved tanken om alle de ting, Poul Otto Nielsen har været og er en del af.

Da hans fire børn var små, sad han med i Vetterslev-Høm Skoles bestyrelse. Og da en række små skoler i tre landsbysamfund i Ringsted Kommune blev nedlagt i 1991, var han med i borgerlisten Land&By, der kæmpede mod nedlæggelserne.

Annonce
Siden 2005 har han været med til at indsamle og redigere Ringsteds lokalhistorie i redaktionsgruppen bag Ringstedbogen, og i den forbindelse har han også holdt en række foredrag.

Han har arbejdet for sikre skoleveje og udbygning af grønne områder i en borgerforening, og posten som formand for menighedsrådet i Vetterslev-Høm kan Poul Otto Nielsen også roligt skrive på cv’et.

Men det er ikke kun lokalsamfundet, engagementet retter sig imod. Gennem sit arbejde i Lions Club rækker han også ud over Danmarks grænser. Han er blandt andet med til at arbejde for, at såkaldt flodblinde mennesker i tredjeverdenslande kan få deres syn tilbage.

Senest er posten som valgbestyrelsesformand i Roskilde Stift kommet med på listen. Og på trods af mediestormen, der har raset de seneste dage i kølvandet på stemmeoptællingsfejlene ved bispevalget, har Poul Otto Nielsen ingen planer om at gå af. Normalt er han nemlig den tålmodige type, der gør sit arbejde færdigt og aldrig løber fra det ansvar eller den opgave, som han har påtaget sig. Grundighed og pålidelighed er da også de egenskaber, som kolleger fra menighedsrådet i Vetterslev-Høm og Ringstedbogens redaktionsgruppe fremhæver ved Poul Otto Nielsen. De betegner ham som en ildsjæl, der ikke gør noget halvt.

gold@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Han gør ikke noget halvt

Anonym, publiceret d.09/02 17:17 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Han gør ikke noget halvt
Valgbestyrelsesformand Poul Otto Nielsen "gør ikke noget halvt" og har derfor ikke til hensigt at træde tilbage.
Problemet er blot, at han ved stemmeoptællingen ved bispevalget netop gjorde noget halvt, eller rettere slet ikke agerede på de uregelmæssigheder, der viste sig ved optællingen. Tværtimod blev først forskellige stemmetal meldt ud, hvoraf det første ville indebære en usandsynlig høj stemmeprocent - allerede her måtte alarmklokkerne vel ringe hos en kompetent valgbestyrer.
Dernæst blev et valgresultat meldt ud vel vidende, at der var fejl i tallene af en sådan karakter, at enhver valgobservatør ville måbe.
Hvis valgbestyreren nu vil leve op til sit ry om "ikke at gøre noget halvt", må han tage den fulde konsekvens af det passerede og erkende, at han her åbenlyst er sat til en opgave, som har overgået hans evner og i konsekvens af, at han ikke har gjort sig klart, hvad opgaven indebar, trække sig med så meget af æren i behold, som der efterhånden måtte være tilbage.

Michael Pedersen, præst i Snesere
Del Link

Re: Han gør ikke noget halvt

Anonym, publiceret d.09/02 17:59 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Han gør ikke noget halvt
Grundighed og pålidelighed kendetegner valgbestyrelsens formand, står der. Den grundighed burde nok have været anvendt i optællingen. Og pålideligheden blev heller ikke aktiveret, da et resultat baseret på fejlagtige tal blev offentliggjort uden anmærkninger.
Del Link

Re: Han gør ikke noget halvt

Anonym, publiceret d.10/02 12:03 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Han gør ikke noget halvt
Han gør så noget halvt; ellers var det vel ikke gået så galt.
Det bør erkende, at det rigtige er at trække sig.
Det er under al kritik at det kan finde sted og udtryk for den dårlige, uprofessionelle og lemfældige ledelse, der er i folkekirken i øvrigt.
Erkend jeres ansvar og lad andre professionelle tage over.
Del Link

Re: Han gør ikke noget halvt

Anonym, publiceret d.29/02 06:52 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Han gør ikke noget halvt
Gud gør heller ikke noget halvt * * *
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​