Lars Henriksen |
8. februar 2008
Hvis barnet spiller for meget computer derhjemme eller ikke taler ordentligt til sin mor, beder forældrene i stigende grad barnets lærer om at løse problemet
Det har længe været sådan, at skolelæreren også har en opdragende funktion. Men de seneste år er et stigende antal forældre begyndt at henvende sig med konkrete hjemlige konflikter, som de vil have læreren til at løse.
Det er i dag helt almindeligt, at lærere bliver bedt om at overtale en elev til at tage med til tantens fødselsdag i weekenden eller til at lære eleven at spise pænere og klæde sig ordentligt på.
Det konkluderer cand.mag. i kommunikation og psykologi Jon Kristian Lange i sin bog ”Det Nye Ansvar”. På baggrund af interview med en stor gruppe lærere og forældre og gennem sit virke som konfliktmægler på en række skoler vurderer han, at cirka to til fem procent af forældre med skolebørn konstant udliciterer deres daglige konflikter med børnene. På en gennemsnitsskole med 700 elever kan man således årligt finde cirka 200 sager, hvor læreren må tage rollen som reserveforælder. Og tallet er stigende.
– Alle forældre udliciterer indimellem deres problemer til andre, men der er en ny type forældre, der konsekvent vælter de hjemlige konflikter over på læreren, siger Jon Kristian Lange.
Undersøgelser har vist, at vi de seneste 10-15 år har fået op til to timer mindre til os selv og familien, og det er en del af forklaringen. Dertil kommer et generelt ændret forhold mellem lærer og forælder.
– Skolen er i mange forældres øjne blevet et serviceorgan. Det er kommet så vidt, at jeg stadig oftere hører forældre spørge, om skolen ikke kan indføre fleksible mødetider, så barnet nogle gange møder klokken 8, andre gange 9.30, alt efter hvad der passer familierytmen bedst. Det kan selvsagt ikke hænge sammen i praksis, men det er ikke alle, der forstår det, siger han.
Seniorforsker Birte Ravn fra Danmarks Pædagogiske Universitet har gennem 25 år forsket i skole/hjem-samarbejdet og genkender den nye og mere ansvarsfralæggende forælderrolle. Hun ser en del af forklaringen i, at de fælles værdier, som tidligere blev opbygget i hjemmet, i dag er stærkt reducerede, fordi familien bruger mindre tid sammen. Derfor ser forældrene sig nødsaget til at bruge dem, der er tættest på børnene, som værdi-indpiskere. Og i dag tør de spørge dem direkte, fordi lærernes dalende autoritet har udvisket den følelsesmæssige barriere mellem skole og hjem.
– Men det handler også om, at mange forældre har svært ved at følge med de mange ændringer i folkeskolen i disse år. De kan ikke gennemskue de nye krav til børnene, og de bliver derigennem så at sige opdraget til hele tiden at spørge læreren til råds – ikke bare om rent faglige problemer, siger hun.
I forældreforeningen Skole & Samfund ser sekretariatschef Niels-Christian Andersen det som noget positivt, hvis de forældre, der indimellem har brug for noget hjælp, kan finde den hos læreren. For alternativet er, at børnene ikke får den nødvendige rådgivning.
– Jeg tror, at den stadig tættere relation mellem lærer og forælder skyldes, at mange forældre i dag er meget alene om opdragelsen af deres børn. De har ikke det netværk af bedsteforældre og søskende at trække på som tidligere, og det gør dem usikre. Læreren er den nærmeste – og måske eneste – hjælp, de kan få. Men det er selvfølgelig vigtigt at holde fast i, at det er forældrene, der har hovedansvaret for opdragelsen, siger han.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad