Pia Kjærsgaard |
8. februar 2008
SPROG OG IDENTITET Udvandingen af det danske sprog har intet med tilpasning til ”den globaliserede verden” at gøre, men er et tegn på, at mange danske meningsdannere i virkeligheden skammer sig over at være danske
Med jævne mellemrum blusser debatten om det danske sprogs fremtid op. Mest fordi en del af medlemmerne i ”den kreative klasse”, som er vor tids selvbestaltede adel, mener, at tiden er løbet fra at tale dansk.
De er optaget af hurtigst muligt at få erstattet dansk med det halvjammerlige blandingssprog, der går under betegnelsen engelsk på danske universiteter, og i den forbindelse betyder det intet, om det i det hele taget har relevans, at der tales engelsk. Engelsk er godt. Dansk er dårligt.
Lige så lidt betyder det åbenbart, om undervisere og studerende behersker engelsk så godt, at det overhovedet er muligt at gøre kvantemekanikkens mysterier eller kompliceret nanoteknologi begribelig, fordi terminologien inden for det naturvidenskabelige område for længst er engelsk.
Endelig betyder det intet for ”den kreative klasse”, at andre fremmedsprog som tysk og fransk lider en krank skæbne i det danske uddannelsessystem – heller ikke selvom det koster danske virksomheder ordrer, at for få behersker tysk i tilstrækkeligt omfang til at kunne kommunikere på et acceptabelt niveau på Danmarks største eksportmarked.
At engelsk har fået kultstatus, og at man har travlt med at afskaffe dansk, er udtryk for den værste form for provinsialisme, der findes. Det er den type provinsialisme, der, baseret på en blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid, på én gang er nedrakkende, sygeligt selvoptaget og blottet for stolthed.
Krukkeriet er blevet både ypperligt og humoristisk beskrevet af Ludvig Holberg i stykket om Hans Frandsen, der efter en rejse til Paris vil kaldes Jean de France og efter kun fire uger helt har glemt sit modersmål. I øjeblikket er der næsten ikke mere udsalg i butikkerne, men ”sale”…..
Dansk er nøjagtigt som engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk et gammelt kultursprog. Et sprog, der med samme nuancer beskriver virkeligheden som de store sprog. Så brug det dog!
Seneste angreb på det danske sprog er rettet mod de dansk-norske bogstaver ”æ” og ”ø” samt det fællesnordiske ”å”. Disse bogstaver har trange kår i en computerverden, hvor det engelske alfabet råder enevældigt. Men gad egentlig vide, hvordan de vil afskaffe de tre bogstaver, der ikke alene er bogstaver, men som delvis også er navneord, nemlig ”en å” og ”en ø”. Skal det så hedde noget andet, eller skal æ, ø og å erstattes med ”ae”, ”oe” og ”aa” ? Eller er diskussionen meningsløs, fordi dansk alligevel helst skal afskaffes som andet end et folkloristisk indslag?
Udvandingen og den gradvise deklassering af det danske sprog har intet med tilpasning til ”den globaliserede verden” at gøre. Det er et tegn på, at mange danske meningsdannere i virkeligheden skammer sig over at være danske, og at de på samme måde som Holbergs Hans Frandsen gør knæfald for tidens stærkt skiftende modeluner.
Dengang var det fransk. Senere blev det tysk. I dag er det engelsk. Men hvor længe bliver det engelske sprog ved med at være moderne? I USA er engelsk under pres fra mange millioner spansktalende indvandrere, der ikke som danskerne har samme vilje til at lære engelsk. Og i Kina taler man altså først og fremmest kinesisk. Ville danskerne ikke stå sig bedst ved at stå fast på dansk som sprogligt fundament, og er det ikke netop et dybtgående kendskab til eget sprog, der sikrer indlæringen af fremmedsprog?
I Danmark er dansk stadig det officielle sprog, og sådan skal det blive ved med at være. Det betyder, at vi først og fremmest udtrykker os på dansk, og at vi, med mindre ganske særlige grunde taler for det modsatte, underviser på dansk. Det betyder ikke, at der ikke skal tages hensyn til gæstelærere og udenlandske studerende, naturligvis ikke. Men det betyder, at det officielle Danmark har en ganske særlig forpligtelse til at sikre, at dansk bliver brugt som en selvfølge. Ellers kan ingen forvente, at andre dele af samfundet følger trop.
Hvilket i øvrigt her til sidst får mig til at tænke på, hvor sørgeligt det er, at DR har lukket ned for Pigekoret på P4 mellem kl. 11.55 og 12.00. Det er et underligt sted at spare. Specielt fordi dette år er Sangens År. Kan det mon skyldes, at DR Radiopigekoret synger på dansk – og at de synger noget så potentielt undergravende for den kreative klasse som salmer? Danmarks Radio skulle skamme sig!
Pia Kjærsgaard er MF og formand for Dansk Folkeparti
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad