Den danske stamme er en saga blot

– Dansk Folkeparti har ret, når de siger, at Danmark har været et homogent land. Det er først i 1980’erne, at Danmark for alvor er blevet et indvandrerland, siger han.

Den første folketælling i Danmark blev afholdt i 1645, men der var store praktiske problemer. Tællingen omfattede kun personer over 15 år og blev kun foretaget i København, Sjælland, Møn, Falster og Lolland. Man skal helt frem til 1800-tallet, før der blev gennemført folketællinger, som historikere, demografer og statistikere siden har blåstemplet. I perioden fra 1801 til 1901 bliver der foretaget 11 folketællinger, som viser, at befolkningen i den periode voksede fra knap en million til knap 2,5 millioner mennesker.

– Det tog flere tusinde år, før den danske stamme talte en million, men fra 1801 og de næste 200 år er tallet næsten seksdoblet. Det er en meget kraftig stigning i folketallet også i forhold til det øvrige Europa i samme periode, siger Hans Kornø Rasmussen.

Befolkningstilvæksten skyldes ikke indvandring, men forbedrede leveforhold fra 1800-tallet og frem. Det kan man blandt andet se af opbakningen til folkekirken, som i 1901 talte næsten 99 procent af befolkningen. 97 procent af befolkningen var født i Danmark, og mindre end en kvart procent var født uden for de nordiske lande eller Tyskland.

Det har derfor været helt på sin plads at beskrive danskerne som en stamme, mener Hans Kornø Rasmussen. Den danske stamme er kendetegnet ved at have samme etniske rødder, samme religion og tale sammen sprog.

– En stamme er langt mere homogen end en nation, og stammefølelsen er bestemmende for, hvordan vi ser på omverdenen. Men i dag, hvor mere end hver 20. dansker har baggrund i et land uden for Danmark, så giver den betegnelse ikke mening. Homogeniteten er væk. Samtidig gør den øgede internationalisering det utopisk at tale om Danmark som en stamme.

– Dannebrog og kolonihavehuse er stadig typisk danske, men mange af de andre værdier, vi prøver at bruge som målestok for danskhed, kønnenes ligestilling for eksempel, er i virkeligheden vestlige værdier, siger han.

Det er lykkedes danskerne op gennem historien at reproducere sig selv. Men det ændrede sig fra 1968. Det i forvejen så berømte år blev det sidste år, hvor det danske folk reproducerede sig selv. Hvert eneste år i 1980’erne døde der flere danskere, end der blev født. Sidst det skete var under koldfeberen i 1830’erne. Og her 40 år efter 1968 føder danskerne stadig ikke tilstrækkeligt med børn, så indvandringen er nødvendig for at holde et aldrende samfund demografisk kørende, konkluderer han.

Han mener betegnelsen ”stamme” er passé, men hvordan skal danskerne så forstå sig selv? Det svar tøver Hans Kornø Rasmussen med at give et bud på, men han vil gerne slå fast, at danskerne de sidste to årtier har været vidne til en omfattende indvandring, som ikke kan måle sig med noget, man tidligere har set i landets historie. På 15 år fra 1985 til 2000 voksede antallet af udenlandske statsborgere i Danmark med 150 procent fra knap 108.000 til 295.000.

– Udlændingedebatten har været meget skinger og følelsesladet, og negative historier om dårlig integration dukker hele tiden op, men der er en anden historie, som man forsømmer at fortælle: Vi var slet ikke rustede til at tage mod de mange flygtninge, som kom fra midten af 1980’erne, men faktisk er det lykkedes de seneste år at integrere mange udlændinge i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, siger Hans Kornø Rasmussen og fortæller om det københavnske plejehjem, hvor hans mor bor.

– Indvandrere er meget rigt repræsenteret blandt de ansatte, siger han og fortæller om kvinder med fremmedartede navne, som gør en forskel i hans mors alderdom.

For selvom den kulturelle ensartethed bliver noget, Kornø Rasmussens børnebørn må læse om i historiebøgerne, hilser Kornø Rasmussen indvandringen og påvirkningen fra de indvandrede kulturer velkommen. Han finder igen stakken med plancher frem fra foredraget på Ishøj Gymnasium. Han vil vise, at der er brug for flere hænder. OECD har beregnet, hvad manglen på arbejdskraft vil betyde for den økonomiske vækst i medlemslandene. Her er Danmark placeret som nummer sjok.

– Antallet af midaldrende, som inden for de kommende år går på pension, er steget med 38 procent på kun ti år. Samtidig er antallet af unge, som skal afløse dem, faldet med en femtedel. Og modsat tidligere er der ikke nogen arbejdskraftreserve, vi kan hente ud på arbejdsmarkedet, siger han.

Han forudser, at den kommende tids debat om de danske EU-forbehold vil få spørgsmål om indvandrer- og flygtningepolitik til at blusse op igen. Selv mener han, at Danmark skal droppe de stramme danske asylregler og 24-års-reglen og tilslutte sig EU’s politik på det område. En nation, som i 40 årtier ikke har kunnet reproducere sig selv, må give køb på stamme-tankegangen og hilse indvandring velkommen.

– Der er brug for en betydelig indvandring, hvis vi skal holde et stærkt aldrende samfund demografisk kørende, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk