– Mediesproget er den fælles referenceramme. Det kan godt være, det engang var den måde, Poul Reumert talte på Det Kongelige Teater, der satte normen, men i dag er nyhedsværterne på TV Avisen og TV 2 Nyhederne vores hovedreferencer, siger Peder Skyum-Nielsen.

Hvad er så sandheden om den gode sætning? I faktaboksen har vi forsøgt at koge bogen ned til fem bud, men lad os lige forklare nogle begreber.

”Forundring fryder” er en af Peder Skyum-Nielsens mange yndlingssætninger. Den har en god rytme, et bogstavrim og en sproglig overraskelse i forhold til den velkendte vending ”forandring fryder”. Samtidig består sætningen af de to led, en rigtig sætning skal have: et grundled og et udsagnsled. Og sætningen kan stå alene, hvorfor vi kan slå fast, at det er en helsætning og ikke en ledsætning, der lægger sig op ad en anden sætning.

Det andet af de to ord er helsætningens tidsbøjede verbum , som Peder Skyum-Nielsen også kalder ”kongeleddet” eller sætningens ”motor”.

– Man kan forestille sig, at dette verbum er lokomotivet, som skal kunne trække en hel vognstamme af ord. Det kræver et kraftfuldt verbum, hvis man vil undgå, at ordene sidder fast i Storebæltstunnellen, forklarer Peder Skyum-Nielsen.

Derfor er han modstander af blegverberi, som er hans betegnelse for sætninger bygget op om sprogets oftest brugte, men mindst indholdsrige verbum: de forskellige bøjninger af at være, er eller var. Langt hellere betjener han sig af sjove, ”vitaminrige” verber, som kan sanses. Listen er lang og fylder to sider i bogen, men nogle eksempler er bjergtage, fjumre, gnistre, ondulere, skraldgrine og udbasunere.

Når kongeleddet er fundet, kan man sætte sætningen ind i et skema med tre kolonner: forfeltet, kongeleddet og bagfeltet. Dette skema er Peder Skyum-Nielsens egen ”minimodel” af sprogforskeren Paul Diderichsens klassiske – og langt mere indviklede – sætningsskema, som har været pensum for universitetsstuderende i dansk sprog siden 1940’erne, men som den øvrige befolkning altid har levet i lykkelig uvidenhed om.

I minimodellen nøjes man med at se på, hvor mange ord, der står henholdsvis foran og bagved kongeleddet. Står der mange ord, er forståelsen i alvorlig fare. Bagfeltet kan bedre rumme flere ord, men er det for eksempel proppet med den ene ledsætning efter den anden, skal man ikke regne med, at læseren eller lytteren længere er med. Peder Skyum-Nielsen bruger betegnelsen bagbøvl og har selvfølgelig et løsningsforslag. Et punktum.

Selvom de to ord, vi lige har skrevet, er afgrænset af et punktum til hver side, udgør de ikke en sætning. Det tidsbøjede verbum mangler. Derfor er der kun tale om et såkaldt sætningsemne. Sådan nogle kan være ganske effektfulde at krydre den samlede tekst med, men Peder Skyum-Nielsen opfordrer til tilbageholdenhed med dette krydderi. Der findes professionelle sprogbrugere, hvis stil det er at sovse hele retten til med sådanne sæningsemner, men slutresultatet bliver forståelsesmæssigt uspiseligt.

Det er ingen dårlig hovedregel, at kort er godt, så længe man husker at få et grundled og et udsagnsled med.

Mellem de seneste to punktummer i denne tekst finder vi en helsætning, en ledsætning og yderligere en ledsætning. Dette ville Peder Skyum-Nielsen stille op som en trappe, hvor helsætningen er øverste trin, hvorefter trappen går først ét og så endnu et trin ned. Kom ledsætningerne før helsætningen, ville trappen være opadgående i stedet for nedadgående.

Professorens slag på tasken er, at i samtale eller tv-journalistik bør 70 procent af sproget bestå af rene helsætninger, og 20 procent må kun have ét ledsætnings-trin ned. Skriftsproget i en seriøs avis kan bære nogle flere indviklede sætninger, men bør have cirka 50 procent rene helsætninger og 25 procent med kun ét trin ned.

Han har også et konkret bud på, hvor mange ord en helsætning bør rumme. På tv eller i almindelig samtale anbefaler han 12-13 ord i en helsætning. Radio kan bære lidt mere, nemlig 14-15 ord. Letlæselige aviser som Ekstra Bladet og B.T. bør nok ligge på 18-19 ord pr. sætning, mens Berlingske Tidende kan slippe af sted med en sætningslængde på 20-22 ord.

Kristeligt Dagblad hører hjemme i kategorien seriøs avis. Så enhver, der måtte have lyst, kan gå denne artikel – eller hele avisen – efter i sømmene og tælle op, om sætningerne er for lange, trapperne for stejle eller verberne for vitaminfattige.

Det kan ikke udelukkes.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk