Klippeøerne, der forundrer verden

Normalt er det bonden Jóannes Patursson, som byder velkommen, når gæster indfinder sig på hans næsten 1000 år gamle kongsgård i den lille bygd Kirkjubø syd for Tórshavn. I dag er værterne imidlertid et færøsk-amerikansk brudepar. De har valgt at fejre deres store dag i gårdens såkaldte røgstue – på færøsk ”roykstovan” – som mest af alt leder tankerne hen mod vikingetidens spisesale med langborde og et ildsted.

Røgstuen er almindeligvis museum, men kan også lejes til fester og andre arrangementer. Jeg selv er i familie med brudgommen og er derfor inviteret med til denne festlige begivenhed. Den amerikanske brud er meget overvældet over at holde sit bryllup på det sted, der regnes for at være Færøernes mest historiske. Ikke mindst fordi hun kommer fra et land, hvor de kulturelle rødder ikke går særlig langt tilbage. Kongsgårdens hovedbygning regnes for at være blandt verdens ældste træhuse, som stadig er beboet. Her har den samme familie – familien Patursson – boet i sytten generationer. Kirkjubø var gennem middelalderen bispesæde og dermed Færøernes åndelige og kulturelle centrum. Fra år 1111 og frem til Reformationen i 1536 havde den katolske kirke endog en præsteskole i den lille bygd, som i dag huser omkring 80 mennesker. I dag er Kirkjubø hjemsted for landets ældste kirke, Olavkirken, der stadig er i brug, og for den kendte Magnuskatedral, som er ruinen af en domkirke, der blev opført eller forsøgt opført omkring år 1300.

Nu til dags spiller religionen også en stor rolle for Færøernes godt 48.000 indbyggere. En betragtelig del af beboerne i byerne og i bygderne går i kirke om søndagen. Selvom samfundet på mange måder er moderne og inde i en rivende udvikling, har man ikke oplevet den samme sekularisering på Færøerne som i de andre nordiske lande. Det barske liv tæt på havet skaber grobund for en stærk religiøsitet, og det præger samfundet. I den politiske debat oplever man en mere restriktiv holdning til emner som homoseksuelles rettigheder og adgang til fri abort, end vi er vant til herhjemme. Over 80 procent af den færøske befolkning tilhører den luthersk-evangeliske kirke, mens den næststørste gruppe – små 10 procent – tilhører den herrnhutiske brødremenighed.