Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvad gik galt? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad gik galt?

Kuverter, der blev væk. Stemmer, der var for mange. Og en valgbestyrelse, der var skævt sammensat. Hvad er egentlig op og ned i sagen om det første bispevalg i danmarkshistorien, som skulle gå om? -

- stock.xchng

Fakta

Valgbestyrelse

Organ, der leder arbejdet med et bispevalg. Består af tre personer, som vælges blandt medlemmer...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kuverter, der blev væk. Stemmer, der var for mange. Og en valgbestyrelse, der var skævt sammensat. Hvad er egentlig op og ned i sagen om det første bispevalg i danmarkshistorien, som skulle gå om?

Sjældent har der været så mange anklager mod forløbet af et bispevalg som dem, der i de seneste dage er fremkommet i pressen. Kristeligt Dagblad samler op på de vigtigste kritikpunkter, som først førte til beslutningen om nyvalg og siden har rejst politiske krav om en undersøgelse af hele forløbet af bispevalget.

Det første store problem handler om selve stemmeoptællingen, som fandt sted i Landemodesalen i Roskilde den 1. februar. Kritikere peger på, at valgbestyrelsen her gav forskellige og forvirrende meldinger om antallet af afgivne stemmer. Til de fremmødte journalister og kirkeligt interesserede oplyste valgbestyrelsen først, at 2516 mennesker ud af de i alt 2561 stemmeberettigede havde stemt gyldigt. Senere blev det tal rettet, så det endelige resultat, der blev meldt ud til offentligheden, var på 2276 gyldige stemmer. Valgbestyrelsen mener, at den første udmelding blot var en regulær tale- eller tællefejl. Men forskellen på de 240 stemmer (2516 minus 2276) kaster stadig en skygge over hele forløbet omkring optællingen.

Det næste og helt afgørende problem handler om forholdet mellem antallet af gyldige stemmesedler og antallet af indsendte kuverter til valget.

Annonce
Der var ifølge valgbestyrelsen i alt 2276 gyldige stemmesedler, men kun 2266 indleverede kuverter. Ingen har kunnet forklare eller dokumentere, hvorfor der var denne forskel. Men valgbestyrelsens kritikere har fremhævet, at der i teorien for eksempel kunne have ligget to stemmesedler i ti kuverter. Det giver i alt 20 stemmer, som så måtte være ugyldige, da det er imod reglerne at indsende mere end én stemmeseddel i én kuvert til valget.

Når disse tilsyneladende spidsfindigheder fik så afgørende betydning, var det, fordi stemmerne ved valget helt grundlæggende fordelte sig meget lige. Bispekandidat Poul Joachim Stender manglede kun 12 stemmer for at nå op på siden af de to kandidater, der gik videre til anden runde. Og var de 20 stemmer blevet erklæret ugyldige, kunne han altså i princippet selv være gået videre.

Poul Joachim Stenders støttegruppe, hvis klage over hele forløbet fik valgbestyrelsen til at annullere valgresultatet, hæfter sig ydermere ved, at mindst én af de stemmeberettigede har fået tilsendt to stemmesedler. Og støttegruppen peger på, at det kan være sket for flere andre.

Optællerne i Landemodesalen i Roskilde opdagede først, at der var 10 stemmesedler for mange, da de stod med det færdige resultat den 1. februar omkring kl. 15.30. Valgbestyrelsen traf i første omgang dog den skæbnesvangre beslutning, at denne forskel var for lille til, at hele stemmeoptællingen burde gøres om. Det kom de senere i bogstaveligste forstand til at fortryde.

Det tredje væsentlige kritikpunkt, der har været rejst om bispevalget, drejer sig om valgbestyrelsens sammensætning.

Valgbestyrelsen er det organ, der formelt styrer hele bispevalget. De har stiftets administration til at hjælpe sig, men valgbestyrelsen har ansvaret.

Kritikere har slået ned på, at to ud af de tre medlemmer af valgbestyrelsen også var stillere for den ene bispekandidat, nemlig Peter Fischer-Møller, som tilmed var blandt de to kandidater, der gik videre i første omgang. Flertallet i valgbestyrelsen kan med andre ord have haft en interesse i, at det første resultat blev godkendt.

Valgbestyrelsen har forsvaret sig med, at den under alle omstændigheder ville have redegjort for forskellene mellem antallet af kuverter og stemmesedler i sin rapport til Kirkeministeriet, og at valgets gyldighed derfor også ville være blevet prøvet af en uvildig instans.

Rent formelt har valgbestyrelsen ikke overtrådt reglerne på området, som kun forhindrer bispekandidaterne selv i at sidde i bestyrelsen. Desuden vælges bestyrelsen allerede, inden man ved, hvem kandidaterne bliver, og altså inden det er kommet frem, hvem der bliver stillere for hvem.

Men mistankerne og anklagerne har altså været så massive, at en uvildig undersøgelse er på vej, og Roskilde Stift er taget fra opgaven med at administrere valget.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​