Amerikansk demokrati på vippen

Aldrig har en bog som Goldbergs derfor været mere nødvendig end nu, hvor en optimistisk demokratisk opposition igen kan ende med at fældes af smitten fra Amerikas politisk-religiøst betændte underliv. I seks kapitler skildrer hun vigtige aspekter af den truende misere, mens et efterord og en konklusion om eksil i Jesusland giver konstruktive forslag til modforholdsregler.

Den militante og nationalistiske højrebevægelses religiøse kerne er "evangelicals", en fundamentalistisk undergruppe af genfødte kristne. De foretrækker selv at undervise deres børn, så de uden indblanding kan styre dem uden om Darwins sataniske udviklingslære og ind i en tro på Amerika som en kristen nation, ikke en nation af kristne (blandt andre konfessioner). Ordene "én nation under Gud" betyder for dem, at landets øverste myndighed er Vorherre, og ikke præsidenten, kongressen eller domstolene.

Alle af anden mening (specielt humanister, ateister, bøsser og lesbiske, men i øvrigt storbyboere, intellektuelle, fremmede og religiøse minoriteter) er Djævelens yngel, som kun har Helvede at se frem til, efter at de gode politisk har bekæmpet de onde i ordenes teokratiske betydning.

Dominionisme betyder kristnes gudgivne ret til at regere andre, mens rekonstruktionisme betegner den kristning af politik og kultur, der har dominion som mål— og magtfulde mænd som James Dobson og hans "Focus on the Family", baptisten Rick Scarborough, den fundamentalistiske presbyterianer D. James Kennedy og Alabamas tidligere højesteretspræsident Roy Moore som middel.

Sidstnævnte fyredes, da han i strid med forfatningens krav om adskillelse af stat og kirke opstillede og nægtede at fjerne en megaskulptur med de ti bud fra forhallen i sin stats højesteretsbygning. Han inkarnerer tesen on den kristne nation, hvor kun kristne har hjemme som egentlige borgere. Dominans og ikke lighed er tesens pointe. For folk som ham er USA's nationale grundlag ikke landets 1700-talsforfatning, men New Englands teokratier fra 1600-tallet.

Hvad diskrimination af mindretal angår, har mange kristne højrenationalister indtil videre erstattet traditionelle syndebukke som jøder og sorte med bøsser og lesbiske (som til gengæld fortjener dødsstraf!); de såkaldt evangeliske dispensationalister vil endda vide, at jøder må regere over Tempelbjerget, før Apokalypsen kan indtræffe. Og stadig er der dem, der regner katolicisme for en kult og både katolikker og jøder for uvelkomne som lærere på "evangelical" colleges.

At seksuelle mindretal har afløst etniske som skydeskive kan positivt ses som tegn på deres voksende ligestilling i samfundet— ifølge de religiøse højrenationalisters ortodoksi en skændsel, der kun bestyrkes af den opbakning, mindretallene får fra den psykologiske sagkundskab. For de troende at se tilhører videnskabsmænd den samme verdslige konspiration mod Guds orden som bøsserne. Og som Darwin!

Michelle Goldberg gennemgår et famøst skolebestyrelsesslagsmål om udviklingslæren i et lille sovebysamfund i Pennsylvania. For anti-darwinisterne ligger lærens anstødelighed i, at dens sandhedsbegreb ikke refererer til det guddommelige; sådan som disse menneskers virkelighed er grundet i religion, er en fysisk lov uden guddommelig sanktion absurd.

Kan bibeltroen tilmed skjule sin naive bogstavelighed (at jorden kun er 6000 år gammel!) bag "intelligent design" pseudovidenskabelige sprog og lanceres som en alternativ teori, har troen straks erobret fornuftens banehalvdel. I hvert fald i et land med tradition for anti-intellektualisme, hvor to ud af tre borgere tror mere på Gud end på Darwin! I en sådan atmosfære af sandhedsrelativering kan et videnskabeligt spørgsmål nemt udsættes for politisk pression; magten til at fabrikere fakta efter eget hoved, som Hannah Arendt viser, det altid er tilfældet, hvor totalitære forhold er under opsejling.

Præsident Bush, som ønsker Darwin og "intelligent design" fremstillet side om side, bakker trossiden op med sine trosbaserede initiativer, som i særlig grad har eroderet civilsamfundets grundlag. Socialhjælp til stofafvænning kan for eksempel betinges af villighed til omvendelse til Jesus.

Ligesom "intelligent design" savner Bush-tiltaget legitimitet. Det er tros- ikke vidensbaseret; det diskriminerer i det offentlige rum, men er svært at stille offentligt til regnskab; og det har ikke hjemmel i en lov, kun i en "executive order" fra præsidenten.

Om den abstinensindustri, der er vokset frem i hans og det nationalistisk-religiøse højres skygge, gælder det samme. Fanatiske puritanere ønsker kun seksualundervisning i afholdenhed og bekriger vacciner som sammen med kondomer kan gøre sex relativt sikker. For sex, som ikke svarer til bibelske forestillinger, er synd, uanset sundhedsfaren. En ledende republikaner – Santorum fra Pennsylvania – vender sig typisk mod retten til konsensual sex selv mellem ægtefæller i hjemmet. For sæt de er enige om noget uterligt! Nej, privatlivets fred er ikke grundlovssikret og bør ikke være det, hævder Santorum i teokratisk ånd! Synd skal frem i lyset!

En tilbagevenden til Guds lov betyder opgør med civilsamfundet og dets domstole. Dommeres beslutninger er beskyttet mod stemninger i folkehavets dyb, og det anfægter de bibeltroende populister og aktivister.

Står religiøst tyranni da umiddelbart for døren, spørger Michelle Goldberg til sidst. Næppe. Men demokratiet har det som en hummer i gryden. Vandet bliver varmere, men langsomt, så det kan være svært at afgøre, hvornår det koger den ihjel.

Goldberg har flere ideer til, hvordan man får dæmpet blusset, som alle amerikanere gør klogt i at notere sig. Men først og fremmest har hun stukket et fintmærkende termometer ned i den lumske væske, hvori sammenkoget af amerikansk religion og politik i disse år befinder sig.

Poul Houe er er professor ved University of Minnesota i USA