Oraklernes tid er ikke forbi
09. feb 2008 00:00
FILOSOFI Tredje bind af Lene Andersens store samtidsfilosofiske værk er udkommet. Som læser imponeres man, men man har det også, som Benny Andersens Svante havde det i stormagasinet: Her er for meget, for her findes alt
Asger Brandt
Heldigvis er der bøger, der afviger fra det normale. Allerede på titlen fornemmer man, at "Baade-Og – Onsdag" ikke er helt almindelig. At bogen så hævder at være skrevet af Jesper Knallhatt og er forsynet med et forord på fremtids-dansk af redaktør Pamfilia Severinsen, dateret 2037, det bidrager blot til mystikken. Indholdet består af næsten 500 sider, der hovedsagelig er et interview, som – får man at vide – en storbarmet livsstilsjournalist, Tenna Rasmussen, holder med den tidlige tv-producer Cornelius Magnussen, nu indlagt på et psykiatrisk hospital og psykisk ustabil på grund af en ikke altid lige heldig medicinering.
Jo, her er virkelig god grund til at være forvirret! Titlen – og en del andet i bogen – henviser tydeligt nok til Søren Kierkegaard, og det gælder også den leg med adskillige lag af pseudonymer, bogen humoristisk udfolder, helt i kierkegaard'sk stil. Det tog nogle år, inden Kierkegaard vedkendte sig sine pseudonyme skrifter, men her behøver man ikke at vente længere end til bogens bagflap for at få at vide, at den egentlige forfatter er Lene Andersen, der på eget forlag "Det andersenske forlag" tidligere har udsendt såvel "Baade-Og – Mandag" og "Baade-Og – Tirsdag". Ude i fremtiden ligger og venter – loves det – såvel en "Torsdag" som en "Fredag", men så heller ikke mere. En skabelsesbedrift i den størrelsesorden må rimeligt nok udløse to fridage.
Projektet er stort, vildt, anarkistisk, det kan enhver se, og alene formatet må fremkalde respekt. Men hvad handler det om? Det er straks sværere at sige, for hvis der skulle være enkelte ting, der ikke er behandlet i onsdags-bindet, så har man klart på fornemmelsen, at det nok skal komme i de kommende bind.
Egentlig vil bogen gerne være højtflyvende, men den vil også gerne undgå at være højtidelig. Den muntre, undertiden pjankede, tone virker da også meget sympatisk, eller sagt på en anden måde: Havde det ikke været for uhøjtideligheden, havde det slet ikke været til at holde ud. For i virkeligheden er "Baade-Og – Onsdag" et 500 sider langt orakelsvar lagt i munden på en fiktiv, psykiatrisk patient. Som oraklet i Delfi udmærker også det andersen'ske orakel – der hedder Cornelius Magnussen – sig ved på én gang at fremstå som absolut alvidende og totalt tåget – to kvaliteter, man ellers skulle tro var uforenelige.
Nej, oraklernes tid er ikke forbi! Under dække af en god del formmæssig smartness og lige så megen respektløshed er det faktisk lykkedes for Lene Andersen at skaffe sig selv flere tusinde siders fri orakel-taletid midt i det offentlige rum.
Det gigantiske projekt låner på flere måder form fra Kierkegaard. I en indledende tekst, "fire uetiske mænd i sengen" viser Lene Andersen sig at være lige så legesyg som Kierkegaard og i et stilistisk bravour-nummer gennemspiller hun Kierkegaards tekst fra "Enten-Eller" om "det musikalsk-erotiske" i en moderniseret udgave, der anvender James Bond omtrent som Kierkegaard anvendte Mozart. Det er flot og morsomt, også selvom det modsat Kierkegaards original ikke rigtig fører nogen steder hen.
Titlens "Baade-Og" er såvel en henvisning til som en omvending af Kierkegaards "Enten-Eller". Hvor et enten-eller viser hen til den absolutte nødvendighed af et valg, så viser et både-og hen til en modvilje imod at vælge noget fra, og det er netop, hvad der præger Lene Andersens bog. Her er virkelig altid både det ene og det andet. Her er bjerge af naturvidenskab fra alle genrer, her er psykologi, filosofi, lidt østlig religion, politik, historie, litteratur, etnografi.
"Både-Og – Onsdag" er, om ikke andet, så et godt symptom på tidens forhold til viden. Der var en tid, hvor man forestillede sig at alt, hvad der skulle til for at gøre mennesket saligt, var mere viden. I dag, hvor det er enhver forundt at boltre sigt i uendelige mængder af frit tilgængelig viden, er det blevet tydeligt, hvor lidt der egentlig er vundet hermed. Kolossale mængder af ophobet viden er meget lidt værd, hvis man ikke kan finde rundt i den.
Og det er netop, hvad man kan indvende imod "Både-Og – Onsdag". Her er alle fag og alle faglige retninger endt i Andersens blender, hvor det hele rodes sammen til en ganske velsmagende, men også helt ubestemmelig, populærvidenskabelig suppe. Som læser har man det i Lene Andersens bog omtrent som Benny Andersens Svante havde det i stormagasinet: Her er for meget, for her findes alt!
Jesper Knallhatt (Lene Andersen): Baade Og – Onsdag. 464 sider. 299 kroner. Det andersenske forlag.
kultur@kristeligt-dagblad.dk