Bisperoderi

BISPEVALGET I ROSKILDE Stift har været en overraskende rodet og uprofessionel affære. Valgbestyrel-sen, der er valgt af blandt provstimedlemmer i stiftet, bør gå af, og Kirkeministeriet er som den uafhængige ankeinstans i sagen eneste rigtige myndighed, der kan kulegrave og kortlægge forløbet, eventuelt i samarbejde med nogle af de erfarne danske valgeksperter.

Der har ikke bare været stor uklarhed om mere end hver tiende stemme, ialt 250 af de afgivne stemmer, men også uklarhed om selve udsendelsen af stemmesedler til præster og menighedsrådsmedlemmer. Mindst én stemmeberettiget har således modtaget to stemmesedler med posten.

Valgbestyrelsen på tre medlemmer har været alt for langsomme til at gøre opmærksom på de uoverenstemmelser og unøjagtigheder, der har været omkring især optællingen af stemmer. Der er ikke grund til mistanke om valgsvindel, men det kaster et uheldigt lys ind over hele forløbet, at to af tre medlemmer af valgbestyrelsen også er stillere for den eneste af de fem bispekandidater, der var til stede ved optællingen af stemmesedler og endte med at gå videre til anden valgrunde.

Først da bispekandidat Poul Joachim Stenders bagland klager, sker der noget. Det er ikke godt nok for en demokratisk valgproces i Danmark. Nu går bispevalget om, men omstændighederne er betændte. Her i landet har vi gjort vores viden om demokrati til en eksportvare, og danske valgeksperter har hjulpet ved folkeafstemninger så fjerne steder som Afghanistan og Irak. De kunne passende have været rykket til Roskilde og forhindret stiftet i at havne i denne pinlige situation.

bjer