Tak for indlægget om grammatik og sprogudtale. Det er ofte en åndelig plage at høre på danske udsendelser specielt i TV, men også i Danmarks Radios programmer.

I forbindelse med DRs tekstning, lades her stadig meget tilbage at ønske. Stavningen er ikke altid korrekt, der bliver ikke tekstet fuldt ud, hvorved vigtige pointer går tabt. Sætninger er nogle gange meget abrupte, som var det dansk på begynderstade.

Det vil være glædeligt med en kraftig opdatering af begge dele, så jeg er meget spændt på DRs udspil, som én del.

Jeg vil tilsvarende håbe på, at der i folkeskolen arbejdes seriøst på en forbedring i relation til grammatikken.

En god viden om dansk grammatik, vil også hjælpe ved indlæring af fremmedsprog.

Med venlig hilsen
Henrik Høyer

Må jeg ikke erindre folk om at finsk altså er skriftsat omkring 1920, mens dansk som skriftsprog er skriftsat omkring år 1600 eller måske 1650. Og det er er den væsentligste forskel. Finnernes skriftsprog ligger meget tættere på det talte sprog, mens dansk skriftsprog ligger meget langt fra det talte sprog. Og det er bl.a. en af forklaringerne på, hvorfor finnerne klarer sig så godt i PISA-undersøgelserne. Der er sikkert mange andre forklaringer bl.a. at lærerne i Finland sikkert også lærer at reflektere over deres egen undervisning, foretage en analyse af deres egen undervisning samt at korrigere under-visnigen efter dette.

Nu er jeg selv uddannet dansk-lærer fra Aalborg Universitet - og da jeg havde dansk sprog mv. på universitet lærte vi altså om sætningsopbygning mv. Og det gør de vel stadigvæk på universitet oppe nordpå, vil jeg tro.

Grammatik kan være meget godt men hvis man ikke ved, hvordan man skal bruge grammatikken kan man ende op i en situation hvor man ved at det hedder 'an, auf, durch,'osv. uden at ane, hvornår man skal bruge dem. Sådan har mange danskere det med tyske sprog. Og jeg er ganske alvorligt bekmret for, at Sabine Kirchmeier vil gøre dansk til et halehæng til det tyske sprog - fordi hun som tysker måtte mene at grammatik jo er det vigtigste af alt i denne verden.

Og det er det altså ikke. Jeg ved heller ikke helt, hvad hun? (eller peder skyum nielsen?) mener med at de har måttet lave ekstrakurser for hvad et subjekt og objekt er.
Det er altså ikke noget man bør kende til, vil jeg mene, med mindre man skal oversætte fra tysk til dansk f.eks.

Langt vigtigere er det altså at lære eleverne og de studerende at udtrykke sig klart, præcist og koncist - det ssom de kalder for kommunikation. Jeg så vil hævde, både som camd.mag. i dansk og samfundsfag og som dansk-lærer, at man ikke ikke kan kommunikere uden et soldt og grundigt kendskab til grammatik.


Og sådan vil jeg tro, at langt de fleste dansklærere har det. Det kan godt være, at det ikke ser ud om dansk-lærere ikke underviser i grammatiske regler (længere), men så er det fordi, de fleste dansklærere ikke underviser på den måde som Sabine Kirchmeier forventer, at de underviser, nemlig på den meget gammeldags måde, hvor man fortæller eleverne, at dette er et grundled og dette er et genstandsled. Men at man underviser mere flydende i det dvs. at man f.eks. giver en eleverne en skriftlig opgave for. Og når de så afleverer den, og læreren har rettet den, tager læreren nogle grammatiske temaer op i klassen som f.eks. subjekt, objekt og andre grammatiske ting.

At der er nogen, der så ikke har lært det...tjah...det var der sikkert også da Sabine gik i skole...og da sandelig også da jeg gik i skole.

Jeg har dog en klar fornemmelse af at dette her også er led iVK-regeringens kulturkamp om at rulle de pædagogiske forbedringer tilbage som trods alt er sket indenfor de sidste 40 eller så - og igen forsøge at få skabt basis for en folkeskole mv. hvor eleverne virkeligt lærte noget, dvs. det som de 55-70-årige elever, æh politikere, selv lærte, da de gik i skole. Og her lærte de jo netop dansk grammatik.

Mon ikke det også spiller ind, at man kan teste om eleverne kan deres danske grammatik, dvs. om de ved, hvad et genstandsled mv. er. Så kan vi jo klare os bedre i PISA, hvilket synes at være denne VK-regerings eneste mål - i hvert fald på folkeskole-området.

/Karsten

Det er pinligt at se og høre selv højtuddannede mennesker på tv og i radioen forsøge at tale dansk. Man får fornemmelsen af, at de fleste af dem tænker på engelsk.

På skrift ser man stadig oftere, at sammensætninger skilles ad. Blandt klassikerne er »Dame frisør«, »skole gård« og »æble træ«.

En af vor tids største plager er dog det evindelige fremtidsvil:

»I morgen vil det blive solskin.«

Ordet »lykkes« bruges ukritisk som på engelsk:

»Vi kan lykkes med det.«

Og endelig behøver man ikke længere at kende ét eneste forholdsord. Alt kan klares med universalleddet »i forhold til«.

Til alle, som måtte være i tvivl om korrekt syntaks, kan jeg varmt anbefale Gyldendals »Dansk Sprogbrug«.

Jeg tror også det handler om at have en ordbog lige ved hånden. Alle bør have en ordbog.

Jeg er desuden overbevist om at mange af unoderne læres på Internettet. Webfora florerer med stavefejl, grammatiske fejl, fordanskninger og uautoriserede forkortelser. Måske skulle disse fora overveje at tilføje stavekontrolmuligheder, så man - ligesom i Word - får en rød streg under alle ord, som staves forkert.

Opslag bør i den digitale tidsalder aldrig være længere end et højre-klik væk. Hvad med at lave en udgave af Nudansk Ordbog der kan tilgås fra ethvert tekstfelt på skærmen? Der er masser af måder hvorpå vi kan forbedre sproget.

Hvis I ikke kan lide bøger, så findes der forskellige, gratis opslagsværker på nettet. Brug dem når I er i tvivl:
- http://www.retskrivningsordbogen.dk/
- http://ordnet.dk/ods/


... og så bør alle større medier have dedikerede afdelinger, hvis eneste formål er at læse korrektur.

Gammel snak.
Det er god tone på tv og radio at snakke talesprog.
Ligesom lærerne i skoler og gymnasier endelig ikke må snakke, så eleverne skal anstrenge sig for at forstå, hvad der bliver sagt.
Hvorfor der helst ikke må snakkes om noget, som at der giver mening ud over hvad den laveste fællesnævner er i stand til at begribe.
Derfor opdrages børnene ikke:
De neddrages i stedet.
Effekten er den vi ser i dag, hvor børn og unge er utilpassede.
Bjarke Rosenkilde.

SÅ MÅ ISLAM VÆRE LØSNINGEN! GUD VIL STRAFFE DE VANTRO OG GRAMMATIKALSKE ANALFABETER!

IKKE SANDT, ROSENKILDE?

Æret virgli så slæmt? Man ka da gåt fårstå hva da blir sagt.
Når man fxmpl hør værusigt i tv, at tempraturn er fallet sien igår. Æller når lærrer har broblemer i sgoln mæ elevr, da snaggr i timn.

Hm... ja, det er et meget godt eksempel:
Man forstår faktisk det hele... - og man (jeg) læser det faktisk også med den samme (normale) hastighed.
MEN: Det forstyrrer koncentrationen med alle de "stavefejl". Læser man en tekst, burde man kunne forholde sig til indholdet og ikke til formen - og det er dër, det går galt.
Teksten forsvinder i "støj".

Til Karsten:

Det er da virkelig overraskende – forstemmende, tragikomisk? – at en uddannet dansklærer kan påstå at det danske sprog blev skriftfæstet omkr. 1600-1650. Har du aldrig hørt om f.eks. runeindskrifter og middelalderlove?

Hvordan du forestiller dig at man skal kunne have et ”solidt og grundigt kendskab til grammatik” uden at kende til de grundlæggende begreber, går over min forstand.

Til Karsten:

Det er virkelig overraskende – forstemmende, tragikomisk? – at en uddannet dansklærer kan påstå at det danske sprog blev skriftfæstet omkr. 1600-1650. Har du da aldrig hørt om f.eks. runeindskrifter og middelalderlove? Eller indgår den slags ikke længere i danskuddannelsen?

Hvordan du forestiller dig at man skal kunne opnå et ”solidt og grundigt kendskab til grammatik” uden at kende til de grundlæggende begreber (det være sig på dansk eller latin), går over min forstand.