Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Danmark er et grammatisk u-land til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark er et grammatisk u-land

Danmark er et grammatisk u-landDanskernes grammatiske rygrad er ved at degenerere. Det mener professor, der giver årtiers nedprioritering af sprog i danskundervisning og i medierne skylden. -

- stock.xpert

Kommenter Hold mig opdateret

Danskernes grammatiske rygrad er ved at degenerere. Det mener professor, der giver årtiers nedprioritering af sprog i danskundervisning og i medierne skylden

Danskerne ved efterhånden så lidt om grammatik, udtale og sætningsopbygning, at vi har svært ved at forstå hinanden. Problemet skyldes, at dansk grammatik i årtier har været nedprioriteret i skolen. Et andet centralt problem er, at flere af tv’s frontfigurer, som i dag er vores vigtigste sproglige forbilleder, selv er dårlige sprogbrugere.

Det siger Peder Skyum-Nielsen, professor ved Syddansk Universitet, som forsker i mediesprog og er aktuel med en bog om, hvordan man skriver en god sætning:

– Danskernes grammatiske rygrad er ved at degenerere. I årtier har dansk-pædagogikkens slagord været kommunikation, mens grammatik har været ringeagtet.

Professoren vurderer, at det danske talesprog muligvis har verdensrekord i sprogforandring. Det er et problem, for jo mere sproget forandrer sig, jo mindre disciplineret forholder vi os til dets regler. Samtidig vokser afstanden mellem skriftsprog og talesprog, og det gør det sværere at lære at læse.

Annonce
– Vores udtalevaner er gået voldsomt tilbage, og Danmark ses i nordisk sprog-sammenhæng som det svageste led. Når finnerne altid får topkarakter i internationale læseundersøgelser, hænger det blandt andet sammen med, at der på finsk er en tæt sammenhæng mellem skrift og udtale, siger Peder Skyum-Nielsen.

Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, siger hertil, at nævnet i øjeblikket diskuterer, hvordan skrift og tale kan bringes bedre i overensstemmelse. Hvad danskundervisningen angår, påpeger hun, at de seneste reformer af folkeskolen og gymnasiet har opprioriteret dansk grammatik, men hun har selv som underviser erfaret, at det har stået sløjt til med grammatikken, siden det såkaldt udvidede tekstbegreb kom på dagsordenen i 1970’erne:

– Jeg har været med til at gennemføre grammatiske træningsprogrammer for universitetsstuderende, fordi vi kunne se, at de ikke havde tilstrækkelige forudsætninger med fra skolen og gymnasiet. Ni ud af ti førsteårsstuderende kunne finde grundleddet i en sætning, men kun i halvdelen af tilfældene kunne de finde genstandsleddet.

Jens Raahauge, næstformand i Dansklærerforeningen, mener ikke kun, at dansklærerne bærer ansvaret. Han mener, at danskerne lider af generel sproglig dovenskab, fordi vi har fået den forkerte opfattelse, at det ikke er nødvendigt at kende til grammatik eller præcis udtale på vores eget sprog.

– Det er svært at etablere et sprog om sprog i Danmark, fordi vi i 1864 tabte halvdelen af vores sprog og siden da har troet, at dansk kommer direkte fra Vorherre. Vi er ét af verdens kun 12 étsprogede lande, og det er en stor svaghed, siger han.

I landets sprogligt toneangivende medievirksomhed, Danmarks Radio, erkender programdirektør Mette Bock, at det er nødvendigt at arbejde mere med udtale, grammatik og sætningslængde. Hun har som nyansat direktør fået sproget som ansvarsområde og oplyser, at hun er på vej med en plan for DR’s sprogarbejde, som hun i næste måned forelægger for DR’s bestyrelse:

– I DR er vi nødt til at tage sproget meget alvorligt. Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal til at tale som Poul Reumert, men vi skal være bevidste om vores rolle som både sprogbevarere og sprogfornyere.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Danmark er et grammatisk u-land

Anonym, publiceret d.09/02 08:58 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Tak for indlægget om grammatik og sprogudtale. Det er ofte en åndelig plage at høre på danske udsendelser specielt i TV, men også i Danmarks Radios programmer.

I forbindelse med DRs tekstning, lades her stadig meget tilbage at ønske. Stavningen er ikke altid korrekt, der bliver ikke tekstet fuldt ud, hvorved vigtige pointer går tabt. Sætninger er nogle gange meget abrupte, som var det dansk på begynderstade.

Det vil være glædeligt med en kraftig opdatering af begge dele, så jeg er meget spændt på DRs udspil, som én del.

Jeg vil tilsvarende håbe på, at der i folkeskolen arbejdes seriøst på en forbedring i relation til grammatikken.

En god viden om dansk grammatik, vil også hjælpe ved indlæring af fremmedsprog.

Med venlig hilsen
Henrik Høyer
Del Link

Re: Danmark er et grammatisk u-land

Anonym, publiceret d.09/02 12:01 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Må jeg ikke erindre folk om at finsk altså er skriftsat omkring 1920, mens dansk som skriftsprog er skriftsat omkring år 1600 eller måske 1650. Og det er er den væsentligste forskel. Finnernes skriftsprog ligger meget tættere på det talte sprog, mens dansk skriftsprog ligger meget langt fra det talte sprog. Og det er bl.a. en af forklaringerne på, hvorfor finnerne klarer sig så godt i PISA-undersøgelserne. Der er sikkert mange andre forklaringer bl.a. at lærerne i Finland sikkert også lærer at reflektere over deres egen undervisning, foretage en analyse af deres egen undervisning samt at korrigere under-visnigen efter dette.

Nu er jeg selv uddannet dansk-lærer fra Aalborg Universitet - og da jeg havde dansk sprog mv. på universitet lærte vi altså om sætningsopbygning mv. Og det gør de vel stadigvæk på universitet oppe nordpå, vil jeg tro.

Grammatik kan være meget godt men hvis man ikke ved, hvordan man skal bruge grammatikken kan man ende op i en situation hvor man ved at det hedder 'an, auf, durch,'osv. uden at ane, hvornår man skal bruge dem. Sådan har mange danskere det med tyske sprog. Og jeg er ganske alvorligt bekmret for, at Sabine Kirchmeier vil gøre dansk til et halehæng til det tyske sprog - fordi hun som tysker måtte mene at grammatik jo er det vigtigste af alt i denne verden.

Og det er det altså ikke. Jeg ved heller ikke helt, hvad hun? (eller peder skyum nielsen?) mener med at de har måttet lave ekstrakurser for hvad et subjekt og objekt er.
Det er altså ikke noget man bør kende til, vil jeg mene, med mindre man skal oversætte fra tysk til dansk f.eks.

Langt vigtigere er det altså at lære eleverne og de studerende at udtrykke sig klart, præcist og koncist - det ssom de kalder for kommunikation. Jeg så vil hævde, både som camd.mag. i dansk og samfundsfag og som dansk-lærer, at man ikke ikke kan kommunikere uden et soldt og grundigt kendskab til grammatik.


Og sådan vil jeg tro, at langt de fleste dansklærere har det. Det kan godt være, at det ikke ser ud om dansk-lærere ikke underviser i grammatiske regler (længere), men så er det fordi, de fleste dansklærere ikke underviser på den måde som Sabine Kirchmeier forventer, at de underviser, nemlig på den meget gammeldags måde, hvor man fortæller eleverne, at dette er et grundled og dette er et genstandsled. Men at man underviser mere flydende i det dvs. at man f.eks. giver en eleverne en skriftlig opgave for. Og når de så afleverer den, og læreren har rettet den, tager læreren nogle grammatiske temaer op i klassen som f.eks. subjekt, objekt og andre grammatiske ting.

At der er nogen, der så ikke har lært det...tjah...det var der sikkert også da Sabine gik i skole...og da sandelig også da jeg gik i skole.

Jeg har dog en klar fornemmelse af at dette her også er led iVK-regeringens kulturkamp om at rulle de pædagogiske forbedringer tilbage som trods alt er sket indenfor de sidste 40 eller så - og igen forsøge at få skabt basis for en folkeskole mv. hvor eleverne virkeligt lærte noget, dvs. det som de 55-70-årige elever, æh politikere, selv lærte, da de gik i skole. Og her lærte de jo netop dansk grammatik.

Mon ikke det også spiller ind, at man kan teste om eleverne kan deres danske grammatik, dvs. om de ved, hvad et genstandsled mv. er. Så kan vi jo klare os bedre i PISA, hvilket synes at være denne VK-regerings eneste mål - i hvert fald på folkeskole-området.

/Karsten
Del Link

Dengelsk

Anonym, publiceret d.09/02 13:06 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Det er pinligt at se og høre selv højtuddannede mennesker på tv og i radioen forsøge at tale dansk. Man får fornemmelsen af, at de fleste af dem tænker på engelsk.

På skrift ser man stadig oftere, at sammensætninger skilles ad. Blandt klassikerne er »Dame frisør«, »skole gård« og »æble træ«.

En af vor tids største plager er dog det evindelige fremtidsvil:

»I morgen vil det blive solskin.«

Ordet »lykkes« bruges ukritisk som på engelsk:

»Vi kan lykkes med det.«

Og endelig behøver man ikke længere at kende ét eneste forholdsord. Alt kan klares med universalleddet »i forhold til«.

Til alle, som måtte være i tvivl om korrekt syntaks, kan jeg varmt anbefale Gyldendals »Dansk Sprogbrug«.
Del Link

Re: Danmark er et grammatisk u-land

Anonym, publiceret d.09/02 14:13 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Jeg tror også det handler om at have en ordbog lige ved hånden. Alle bør have en ordbog.

Jeg er desuden overbevist om at mange af unoderne læres på Internettet. Webfora florerer med stavefejl, grammatiske fejl, fordanskninger og uautoriserede forkortelser. Måske skulle disse fora overveje at tilføje stavekontrolmuligheder, så man - ligesom i Word - får en rød streg under alle ord, som staves forkert.

Opslag bør i den digitale tidsalder aldrig være længere end et højre-klik væk. Hvad med at lave en udgave af Nudansk Ordbog der kan tilgås fra ethvert tekstfelt på skærmen? Der er masser af måder hvorpå vi kan forbedre sproget.

Hvis I ikke kan lide bøger, så findes der forskellige, gratis opslagsværker på nettet. Brug dem når I er i tvivl:
- http://www.retskrivningsordbogen.dk/
- http://ordnet.dk/ods/


... og så bør alle større medier have dedikerede afdelinger, hvis eneste formål er at læse korrektur.
Del Link

Re: Danmark er et grammatisk u-land

Anonym, publiceret d.09/02 14:40 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Gammel snak.
Det er god tone på tv og radio at snakke talesprog.
Ligesom lærerne i skoler og gymnasier endelig ikke må snakke, så eleverne skal anstrenge sig for at forstå, hvad der bliver sagt.
Hvorfor der helst ikke må snakkes om noget, som at der giver mening ud over hvad den laveste fællesnævner er i stand til at begribe.
Derfor opdrages børnene ikke:
De neddrages i stedet.
Effekten er den vi ser i dag, hvor børn og unge er utilpassede.
Bjarke Rosenkilde.
Del Link

Re: Danmark er et grammatisk u-land

Anonym, publiceret d.09/02 15:25 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
SÅ MÅ ISLAM VÆRE LØSNINGEN! GUD VIL STRAFFE DE VANTRO OG GRAMMATIKALSKE ANALFABETER!

IKKE SANDT, ROSENKILDE?
Del Link

Re: Danmark er et grammatisk u-land

Anonym, publiceret d.09/02 21:26 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Æret virgli så slæmt? Man ka da gåt fårstå hva da blir sagt.
Når man fxmpl hør værusigt i tv, at tempraturn er fallet sien igår. Æller når lærrer har broblemer i sgoln mæ elevr, da snaggr i timn.
Del Link

Re: Danmark er et grammatisk u-land

Anonym, publiceret d.09/02 21:58 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Hm... ja, det er et meget godt eksempel:
Man forstår faktisk det hele... - og man (jeg) læser det faktisk også med den samme (normale) hastighed.
MEN: Det forstyrrer koncentrationen med alle de "stavefejl". Læser man en tekst, burde man kunne forholde sig til indholdet og ikke til formen - og det er dër, det går galt.
Teksten forsvinder i "støj".
Del Link

Sv: Danmark er et grammatisk u-land

Anonym, publiceret d.10/02 00:28 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Til Karsten:

Det er da virkelig overraskende – forstemmende, tragikomisk? – at en uddannet dansklærer kan påstå at det danske sprog blev skriftfæstet omkr. 1600-1650. Har du aldrig hørt om f.eks. runeindskrifter og middelalderlove?

Hvordan du forestiller dig at man skal kunne have et ”solidt og grundigt kendskab til grammatik” uden at kende til de grundlæggende begreber, går over min forstand.
Del Link

Re: Danmark er et grammatisk u-land

A.H.K., publiceret d.10/02 00:40 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er et grammatisk u-land
Til Karsten:

Det er virkelig overraskende – forstemmende, tragikomisk? – at en uddannet dansklærer kan påstå at det danske sprog blev skriftfæstet omkr. 1600-1650. Har du da aldrig hørt om f.eks. runeindskrifter og middelalderlove? Eller indgår den slags ikke længere i danskuddannelsen?

Hvordan du forestiller dig at man skal kunne opnå et ”solidt og grundigt kendskab til grammatik” uden at kende til de grundlæggende begreber (det være sig på dansk eller latin), går over min forstand.
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​