To år efter de dumme tegninger

I DISSE UGER er det to år siden, at de danske ambassader i Beirut og Damaskus blev sat i brand, mens Dannebrog blev brændt af ved utallige demonstrationer over hele verden. Pludselig var hele verdens øjne rettet mod det lille landstykke mellem Vesterhavet og Østersøen. Over næsten hele verden rejste der sig en voldsom vrede mod Danmark.

Der var mere eller mindre voldsomme demonstrationer i lande som Indien, Bangladesh, Kenya, Sydafrika, Sri Lanka, Jordan, Malaysia, Tyrkiet og Indonesien, men også i mange vestlige lande blev der protesteret.

Selv FN’s daværende generalsekretær, Kofi Annan, måtte gå i medierne i et forsøg på at dæmpe aggressionerne mod Danmark. Og det hele på grund af tolv dumme tegninger, der var bragt nogle måneder tidligere i avisen Jyllands-Posten.

Kulturredaktør Flemming Rose havde fået den idé, at han ville afprøve opfattelsen af demokrati i den muslimske del af den danske befolkning, der ifølge Flemming Rose skulle være parat til at finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse.”

Internt i Danmark var tegningerne en kulmination på flere års ubehagelige og hadske udfald fra visse politikere og medier mod det nydanske mindretal, der i store kredse blev skåret over én kam. I denne hadske atmosfære var det svært at få etableret en mere sober og nuanceret debat. Mange frygtede da også, at konflikten skulle blive endnu værre i kølvandet på de voldsomme reaktioner mod tegningerne i februar 2006.

MEN DET PUDSIGE ER, at konflikten pludselig lukkede op for positive forandringer. Blandt andet, at statsministeren, der tidligere havde afvist at mødes med repræsentanter fra en række ambassader fra lande med muslimsk baggrund, pludselig godt ville tale med repræsentanter fra forskellige muslimske miljøer i Danmark. I marts 2006 blev foreningen Demokratiske Muslimer etableret som en reaktion på det meget generaliserende og unuancerede billede af islam som religion og af muslimer som mennesker.