Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen To år efter de dumme tegninger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To år efter de dumme tegninger

Kommenter Hold mig opdateret

MUHAMMED-KRISEN Det er i disse uger to år siden, at de famøse karikatur-tegninger satte verden i brand, men krisen har faktisk medført flere positive forandringer

I DISSE UGER er det to år siden, at de danske ambassader i Beirut og Damaskus blev sat i brand, mens Dannebrog blev brændt af ved utallige demonstrationer over hele verden. Pludselig var hele verdens øjne rettet mod det lille landstykke mellem Vesterhavet og Østersøen. Over næsten hele verden rejste der sig en voldsom vrede mod Danmark.

Der var mere eller mindre voldsomme demonstrationer i lande som Indien, Bangladesh, Kenya, Sydafrika, Sri Lanka, Jordan, Malaysia, Tyrkiet og Indonesien, men også i mange vestlige lande blev der protesteret.

Selv FN’s daværende generalsekretær, Kofi Annan, måtte gå i medierne i et forsøg på at dæmpe aggressionerne mod Danmark. Og det hele på grund af tolv dumme tegninger, der var bragt nogle måneder tidligere i avisen Jyllands-Posten.

Kulturredaktør Flemming Rose havde fået den idé, at han ville afprøve opfattelsen af demokrati i den muslimske del af den danske befolkning, der ifølge Flemming Rose skulle være parat til at finde sig i ”hån, spot og latterliggørelse.”

Annonce
Internt i Danmark var tegningerne en kulmination på flere års ubehagelige og hadske udfald fra visse politikere og medier mod det nydanske mindretal, der i store kredse blev skåret over én kam. I denne hadske atmosfære var det svært at få etableret en mere sober og nuanceret debat. Mange frygtede da også, at konflikten skulle blive endnu værre i kølvandet på de voldsomme reaktioner mod tegningerne i februar 2006.

MEN DET PUDSIGE ER, at konflikten pludselig lukkede op for positive forandringer. Blandt andet, at statsministeren, der tidligere havde afvist at mødes med repræsentanter fra en række ambassader fra lande med muslimsk baggrund, pludselig godt ville tale med repræsentanter fra forskellige muslimske miljøer i Danmark. I marts 2006 blev foreningen Demokratiske Muslimer etableret som en reaktion på det meget generaliserende og unuancerede billede af islam som religion og af muslimer som mennesker.

Rundt omkring i landet blev der arrangeret et utal af høringer, møder og debatter med det formål at øge den gensidige forståelse mellem de forskellige befolkningsgrupper. Der blev etableret netværk, grupper og mange andre ting, der i høj grad har medvirket til en betydelig bedre tone og debat end tidligere.

Ikke alt er perfekt, men det er trods alt blevet meget bedre. Mindre perfekt er den undersøgelse, der kom for nylig, hvoraf det fremgik, at hele 79 procent af danskerne ser større samkvem med den muslimske verden som en trussel, men da undersøgelsen er foretaget tidligt i 2007 og på nogle uklare præmisser, så er det ikke en undersøgelse, der kan bruges til at måle forholdet internt i Danmark, som jeg tror er bedre end som så.

Et eksempel er valgkampen i november, hvor debatten om nydanskere spillede en betydelig mindre rolle end tidligere. Og der blev oven i købet for første gang i Danmarkshistorien valgt to nydanske kvinder ind i Folketinget.

Der er dog stadig i de forskellige lejre fanatiske religionsfortolkere, der foretrækker strid frem for fredelig sameksistens, fordi striden er en del af fundamentet for deres eksistensberettigelse, men i dag vender de fleste det døve øre til disse fanatikere, fordi vi sagtens kan finde ud af leve sammen på kryds og tværs af etniske, kulturelle og sociale baggrunde, fordi vi alle sammen først og fremmest er mennesker.

Yildiz Akdogan er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne og medstifter af Demokratiske Muslimer
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​