Andreas Rude |
11. februar 2008
En saligkåring af John Henry Newman rummer flere politiske aspekter. Da den tidligere britiske premierminister Tony Blair mødtes med pave Benedikt XVI, forærede Blair et sæt fotografier af Newman til paven
Nyheden om, at den kendte og kontroversielle engelske teolog John Henry Newman (1801-1890) måske bliver saligkåret i indeværende år, har vakt opsigt i mange kirkelige, akademiske kredse i den engelsktalende verden. For Newman var en af sin tids førende tænkere, og da han konverterede til den katolske kirke, kastede hans intellektuelle redelighed og inderlige tro glans over kirken, samtidig med at han tog det bedste fra den anglikanske tradition med sig.
Newmans saligkåringsproces blev indledt i 1958, og for få uger siden fortalte formanden for Vatikanets Kongregation for Helgenkåringer, den portugiske kardinal Saraiva Martins, at han ”personligt håbede, at denne saligkåring snart kan finde sted, fordi den i denne tid vil have stor økumenisk betydning.” En saligkåring er et afgørende skridt på vejen mod en egentlig helgenkåring og en hæder, som Newman i givet fald vil dele med blandt andre den danske 1600-tals videnskabsmand og biskop Niels Steensen.
Newman var oprindelig anglikansk præst og en ledende skikkelse i den såkaldte Oxford Movement, som var en højkirkelig bevægelse inden for den anglikanske kirke, der stræbte efter at føre Church of England tilbage til sine katolske rødder. Hans kirkehistoriske studier overbeviste ham imidlertid om, at han var nødt til selv at blive katolik, og hans konversion i 1845 vakte enorm skandale i det viktorianske England. Mange opfattede hans skridt som et personligt forræderi, mens Newman på sin side bevarede stor hengivenhed for sin anglikanske baggrund. Senere blev han katolsk præst og ledede et fællesskab af præster i Birmingham, men hans forhold til de fleste katolske biskopper i England var vanskeligt. Mange af dem var misundelige over hans store indflydelse inden for særligt undervisning, mens andre drog hans loyalitet over for Rom i tvivl. Tiden var præget af megen pavelig stejlhed, og i et berømt brev fra 1875 skrev Newman, at ”Jeg skal gerne skåle for paven. Men først vil jeg skåle for samvittigheden, og siden for paven.”
Newmans frimodighed forhindrede dog ikke pave Leo XIII i at gøre ham til kardinal i 1879, en gestus, der var så meget større, fordi Newman ikke i forvejen var biskop og derfor først og fremmest blev hædret som teolog.
Både som anglikaner og som katolik var Newman en produktiv forfatter, og meget af hans teologi foregreb de refomer, som den katolske kirke gennemførte på Det Andet Vatikankoncil i 1960’erne. Blandt hans kendteste værker er selvbiografien ”Apologia pro vita sua” (Et forsvar for mit liv, 1864), der redegør for udviklingen af hans religiøse overbevisning, og ”The Dream of Gerontius” (Gerontius’ drøm, 1865), et oratorium med musik af Edward Elgar. Newman er tillige forfatter til en meget yndet salme ”Lead, Kindly Light” (Led, milde lys, 1834), der også er populær i Danmark.
En saligkåring af Newman rummer flere politiske aspekter. Da den tidligere britiske premierminiser Tony Blair sidste år mødtes med Benedikt XVI, forærede Blair et sæt fotografier af Newman til paven – et vink med en vognstang til medierne om, at Blair også selv agtede at konvertere.
Samtidig har Newman fortsat mange beundrere i Church of England, og med de nuværende dybtgående stridigheder i hele det anglikanske fællesskab om homoseksualitet og kvindelige biskopper er det sandsynligt, at nogle anglikanere vil se en saligkåring af Newman som en anledning til at følge hans eksempel og konvertere.
Endelig er der ingen tvivl om, at Newmans liv og gerning er en inspiration for pave Benedikt XVI på et tidspunkt, hvor paven søger at vise, at tro og fornuft supplerer hinanden. ”Newman hører til blandt de store kirkelærere, fordi han på en gang rører vort hjerte og oplyser vor tankegang”, skrev Benedikt allerede som kardinal om den berømte englænder.
kirke@kristeligt-dagblad.dkAndreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad