Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Mangelfuld hjælp til voldsramte kvinder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangelfuld hjælp til voldsramte kvinder

Tegning: Peter Hermann

Kommenter Hold mig opdateret

Socialrådgivere i landets kommuner er årligt i kontakt med tusindvis af voldsramte kvinder. Men hjælpen er ofte mangelfuld, fordi deres uddannelse eller kompetencer er utilstrækkelige

Den kommunale socialrådgiver er ofte den første, som voldsramte kvinder henvender sig til. Kvinderne kan dog ikke være sikre på at få den hjælp, som de har behov for. På socialrådgiveruddannelsen er det langtfra sikkert, at de studerende lærer at tackle kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet. Selvom en undersøgelse fra 2006 anbefalede, at emnet blev inddraget på uddannelsen, er det stadig ikke obligatorisk undervisning.

Ninna Leth er studierektor for socialrådgiveruddannelsen på Center for Videregående Uddannelse i Esbjerg. Hun medgiver, at det ikke er sikkert, at de studerende lærer specifikt om vold mod kvinder, men siger, at ingen går gennem uddannelsen uden at have lært om kommunikation og konflikthåndtering.

– Socialrådgiveruddannelsen er en generalistuddannelse, som spænder bredt og kommer omkring mange emner. Eleverne kan vælge specielle emner, som interesserer dem, ud undervejs i uddannelsen, siger Ninna Leth.

Hun er sikker på, at de fleste studerende møder emnet undervejs, men kan ikke sige med sikkerhed, i hvor høj grad problemet omkring vold mod kvinder bliver inkluderet i uddannelsen.

Annonce
– En generalistuddannelse skal klæde de studerende på til at arbejde bredt, og det kan have den konsekvens, at man ikke altid når lige godt ud i alle hjørner, siger Ninna Leth.

Som det er nu, har landets 98 kommuner ikke et fælles regelsæt for, hvordan de håndterer vold i hjemmet.

Socialrådgiverens fremtrædende rolle i hjælpen til voldsramte kvinder kunne styrkes ved at lave en handlingsplan, mener Netværk for Voldsramte Kvinder. Formand Gitte Marija Loiborg har set mange eksempler på, at kommunerne mangler viden og forståelse for kvindernes situation og hun mener, at en national handlingsplan ville styrke kvaliteten af hjælpen.

–Det koster samfundet enormt meget, hvis disse kvinder skal blive i systemet længe. Vi tror, at med mere målrettet hjælp vil det være meget økonomisk besparende i længden.

Formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Tove Larsen (S), mener ikke, at det er muligt at lave en fælles procedure for alle kommuner.

– Jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne gøres. Det kommer an på den enkelte kommune og den enkelte sag, siger Tove Larsen.

Voldsramte kvinder har en anden mulighed end at henvende sig til deres kommune. De kan gå til Mødrehjælpen, som årligt hjælper flere hundrede voldsramte kvinder. De arbejder med lange sammensatte forløb og fokuseret gruppebehandling til kvinderne. Flere udenlandske undersøgelser viser, at netop gruppebehandling er en meget effektiv hjælp til kvinder, der har været udsat for vold.

– Vi tilbyder nogle ting, som kommunerne slet ikke kan matche. Vi har mødt kommuner, som gør det godt, men meget ofte får kvinderne ikke den hjælp, som de har brug for, når de henvender sig til en kommune, siger direktør i Mødrehjælpen, Mads Roke Clausen. Hos Mødrehjælpen er projekterne helt afhængige af fortsat at få tilført midler fra årets satspulje, som skal fordeles i de kommende dage.

– Det er en meget alvorlig situation, for hvis vi ikke får midler fra satspuljen, må vi skære kraftigt ned. Det er frygteligt frustrerende for medarbejderne og kvinderne ikke at vide, om vi er købt eller solgt, siger Mads Roke Clausen.

Pia Rovsing Clemmensen er socialrådgiver og forfatter til bogen "Den rette hjælp – til voldsramte kvinder". Hun mener, at kommunerne sakker bagefter i forhold til at hjælpe voldsramte kvinder.

–Det ville være synd at skære ned på Mødrehjælpen, for de gør et godt stykke arbejde. Der er en stor midtergruppe af voldsramte kvinder, som har brug for tilbud og mulighed for hjælp, som kommunen ikke kan give, siger Pia Rovsing Clemmensen.

– Fra politisk side burde man overveje at lave nogle mere faste finansieringsmetoder. Det ville gøre os endnu mere fokuserede og dygtigere, hvis vi havde den fornødne opbakning, siger Mads Roke Clausen.

barslev@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock