Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen En årsdag for kærlighedsbreve til din ven.
En årsdag for kærlighedsbreve
Kærlighedsbreve til valentinsdag er i Storbritannien en skik, der går mere end 500 år tilbage. Herhjemme er begrebet først slået an inden for de seneste 10-15 år. På dette temmelig opstillede foto har en tysk bejler netop påbegyndt sin hilsen til ”Liebste Silvia”. –
- Roland Krieg/Scanpix.
I overmorgen er det valentinsdag. Først i den senere tid har danskerne taget denne mindedag for en gammel romersk martyr til sig, men i Storbritannien blev det ældst kendte valentinsbrev skrevet i 1477
”Ærbødigst, min elskede Valentin, jeg anbefaler mig helhjertet med ønsket at høre om Eders velbefindende, som jeg beder den almægtige Gud bevare længe til hans glæde og dit hjertes længsel.”
Sådan begynder et brev, som en forelsket ung pige ved navn Margery Brews fra Norfolk i Storbritannien skrev i 1477. Brevet findes i dag på British Library, hvor det siden 2000 har været tilgængeligt for offentligheden.
Hvis Margery havde levet 531 år senere, havde sprogets stilleje og kommunikationsformen sandsynligvis været en anden. Måske en hurtig SMS med et hjerte og ordlyden: ed (forkortelse for ”elsker dig”). Men man forstod at formulere sig floromvundet dengang.
Det er dog ikke sproget som sådan, men ét bestemt ord, som giver Margerys brev historisk betydning. For Valentiner ikke navnet på hendes forlovede. Han hed John Paston, og ud fra brevet fremstår han ikke som nogen Romeo. Margery skriver til ham, at hun har fået sin mor til at lægge pres på faderen om at sætte medgiften op. Men nu kan citronen ikke presses yderligere, så nu håber hun, at John vil affinde sig med beløbet og tage hende til ægte. Til Johns fordel taler dog, at han så vidt vides blev gift med Margery, og at parret fik to børn.
Annonce
Margerys brev er det ældste kendte eksempel på, at elskende omtaler hinanden som ”Valentin” med henvisning til helgenen Sankt Valentin af Rom, der blev halshugget i år 269 og hvert år fejres på valentinsdag den 14. februar.
Valentin var en kristen præst, der hjalp andre kristne fra forfølgelse. Men han blev fængslet og stillet over for valget mellem at afsværge sig sin tro eller blive henrettet. Eftersom det er en helgenberetning, kan enhver regne ud, at han valgte det sidste.
Sådan begynder et brev, som en forelsket ung pige ved navn Margery Brews fra Norfolk i Storbritannien skrev i 1477. Brevet findes i dag på British Library, hvor det siden 2000 har været tilgængeligt for offentligheden.
Hvis Margery havde levet 531 år senere, havde sprogets stilleje og kommunikationsformen sandsynligvis været en anden. Måske en hurtig SMS med et hjerte og ordlyden: ed (forkortelse for ”elsker dig”). Men man forstod at formulere sig floromvundet dengang.
Det er dog ikke sproget som sådan, men ét bestemt ord, som giver Margerys brev historisk betydning. For Valentiner ikke navnet på hendes forlovede. Han hed John Paston, og ud fra brevet fremstår han ikke som nogen Romeo. Margery skriver til ham, at hun har fået sin mor til at lægge pres på faderen om at sætte medgiften op. Men nu kan citronen ikke presses yderligere, så nu håber hun, at John vil affinde sig med beløbet og tage hende til ægte. Til Johns fordel taler dog, at han så vidt vides blev gift med Margery, og at parret fik to børn.
Valentin var en kristen præst, der hjalp andre kristne fra forfølgelse. Men han blev fængslet og stillet over for valget mellem at afsværge sig sin tro eller blive henrettet. Eftersom det er en helgenberetning, kan enhver regne ud, at han valgte det sidste.
En af legenderne beretter om, at Valentin i fængslet blev venner med sin fangevogters blinde datter og ved et mirakel gav hende synet tilbage. Da han skulle henrettes, efterlod han hende et brev underskrevet: ”Din Valentin”. Ordene er blevet udlagt romantisk, hvilket forklarer referencen i utallige senere skrivelser fra Margerys brev i 1477 til nutidens sms’er.
Mens kærlighed og valentinsdag således har været forbundet i Storbritannien og USA i flere hundrede år, er fejringen af ny dato herhjemme. I 1950’erne forsøgte danske blomsterhandlere at få udbredt skikken med kærlighedshilsner i februar til de hjemlige breddegrader. Vi er her på redaktionen sikre på, at denne bestræbelse udelukkende skyldtes ønsket om at fremme kærlighed, romantik og glæde, og et ethvert interessesammenfald mellem kærlighedshilsner og blomsterhandel er tilfældigt.
Uanset motivet var indsatsen dog forgæves. Først i løbet af de seneste 10-15 år har vi danskere fået et forhold til begrebet. Til gengæld var omtrent den samme kærlighedsbrevs-skik for 100 år siden knyttet til påskens gækkebreve.
Under overskriften ”Find kærligheden i Nationalmuseet” markerer vort nationale museum i år valentinsdag med en udstilling om kærlighedsbreve før og nu med afsæt i valentinsdag og påske. Museet byder også på hjertekager og forsøger at tilskynde museets gæster til selv at skrive en amourøs hilsen, som så kan postes i den til lejligheden opstillede postkasse i museets forhal. Som alle andre dage er der gratis adgang til Nationalmuseet på kærlighedsbrevskrivernes årsdag.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
