Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen "Min tillid til systemet er fuldstændig væk" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Min tillid til systemet er fuldstændig væk”

Kommenter Hold mig opdateret

Lisa Hansen er en af de mange kvinder, som bliver udsat for psykisk terror. Hun henvendte sig i oktober til kommunen for at få hjælp, men venter stadig på sin tryghedsalarm

– Han ringede og sagde, at han ville komme og stikke en køkkenkniv i maven på mig. Jeg var frygtelig bange, for jeg kunne høre, at han var påvirket af et eller andet. Jeg gemte mig i soveværelset på første sal. I den ene hånd havde jeg telefonen og i den anden en kniv. Pludselig stod han i haven. Han kunne se mig og vinkede hoverende op til mig.

– Jeg fik ringet op til politiet, mine hænder rystede så meget, at jeg næsten ikke kunne ramme tasterne. Da han så, at jeg talte i telefon, skyndte han sig ind i bilen og kørte. Jeg græd og var helt ude af den, det var jo ikke til at vide, om han ville komme igen. Næste morgen ringede han for at sikre sig, at jeg var kommet op. Han vidste jo godt, at jeg ikke havde sovet særlig meget om natten.

Lisa Hansen er 30 år og bor i Københavnsområdet. For to år siden begyndte hendes ekskæreste Peter og far til hendes datter Sofie på fem at chikanere hende.

– Han ændrede fuldstændig karakter. Jeg fik ubehagelige beskeder, hvor han nøjagtigt beskrev, hvad jeg havde lavet hele dagen, og han kunne ringe 50 gange på en aften. Jeg kunne slet ikke kende ham længere og blev enormt utryg, siger Lisa Hansen.

Annonce
Hun indgår i statistikken, som viser, at 29.000 kvinder årligt udsættes for vold af deres nuværende eller tidligere samlever eller kæreste.

Volden, som Lisa oplevede, var ikke fysisk. Peter har aldrig lagt hånd på hende, men hans opførsel skræmte Lisa. Gardinerne var altid trukket for, da Peter flere gange pludselig stod i haven og stirrede ind af vinduerne. Han mødte ofte op ved børnehaven, når Lisa skulle aflevere deres datter, Sofie. Så spyttede han på hendes dørhåndtag eller stod og så på hende med en jernkæde i hånden. Lisa er ikke i tvivl om, at han ville ødelægge hendes liv.

– Han ringede en gang og sagde, at jeg havde to timer, så kom han og smadrede mig. Lidt efter ringede han igen og sagde: – Nu har du halvanden time. Sådan blev det ved og jeg var skræmt fra vid og sans, fortæller hun.

I sommeren 2007 eskalerede truslerne, og Lisa Hansen søgte om tilhold mod Peter hos politiet. Hun informerede dem ofte omkring de trusler, Peter kom med, og pressede politiet for at få tilholdet igennem. Efter fire måneder fik Lisa Hansen sit tilhold.

I oktober henvendte hun sig til sin kommune. Hun forklarede sin situation og bad om psykologhjælp til sig selv og Sofie, som flere gange havde set sin far være truende.

Efter en uge vendte kommunen tilbage med den besked, at de desværre ikke havde nogle tilbud, der matchede Lisa Hansens ønsker, men at hun kunne henvende sig til Mødrehjælpen.

Hos Mødrehjælpen fik Lisa Hansen tildelt en sagsbehandler, som hjalp hende med at søge om en tryghedsalarm hos kommunen. Det var glædeligt, da kommunen med det samme godkendte, at Lisa Hansen kunne få en tryghedsalarm.

Det er to måneder siden, og Lisa Hansen venter stadig på alarmen, som kan gøre hendes liv mere trygt.

– Hos kommunen siger de hele tiden, at de skal finde ud af, hvilken afdeling der skal betale for den. De kan jo se, at jeg har et tilhold og får trusler, og alligevel sker der ingenting. Jeg er så vred over det, jeg føler virkelig, at jeg bliver negligeret”, siger Lisa Hansen.

Lisa Hansen er mest bekymret for sin datter. Da kommunen ikke kunne hjælpe, gik hun til sin læge og fortalte om sin situation. Lisa Hansens ønske om en psykolog til sin datter blev fulgt, og Sofie har foreløbig talt med psykologen en gang.

Lisa Hansen ville ønske, at kommunen havde tilbudt noget hjælp, så Sofie kunne få svar på nogle af de spørgsmål, som hun ganske givet har.

– Det kan være svært at agere, så det er psykisk bedst for barnet, når jeg selv er presset, lever med angst og har svært ved at få hverdagen til at fungere, siger Lisa Hansen.

Da det var allerværst, overvejede Lisa Hansen at flytte til Jylland eller udenfor Danmarks grænser. Hun ville dog ikke rykke Sofie op fra de vante rammer, og hun er meget glad for sit arbejde som kontorassistent i en stor virksomhed.

Hun overvejede også at tage på krisecenter, men mente, at det ville ødelægge Sofies hverdag for meget.

Nu er situationen bedre. Peter holder sig for det meste væk, men Lisa Hansen frygter stadig, hvad han kan finde på. Allermest håber hun, at han flytter og lader hende være i fred.

Livet går videre, men Lisa Hansen er stadig vred på sin kommune.

– Jeg føler ikke, at de ved, hvad de skal gøre, når en voldsramt kvinde kommer og beder om hjælp. Jeg ringer i hvert fald aldrig til dem igen. Min tillid er helt væk.

Kristeligt Dagblad har talt med Lisa Hansens kommune, som medgiver, at det er utilfredsstillende, at Lisa Hansen har ventet foreløbig to måneder på sin overfaldsalarm.

Chefen for børne- og familieafdelingen opfordrer Lisa Hansen til at henvende sig, da hun medgiver, at en overfaldsalarm er en nødvendig tryghed, så hun vil gerne undersøge den konkrete sag, hvis kvinden henvender sig til kommunen.

Lisa Hansen er ikke kvindens rigtige navn, da hun har ønsket at være anonym. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

barslev@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock