Politikerne er rystede og forargede. Det virker lidt påtaget eller i bedste fald naivt. Tegnerne måtte jo gå under jorden, da muhammedballaden eskalerede, og de og deres familier har lige siden levet i et frygthelvede med dødstrusler hængende over hovedet. Alle har måttet kunne forudse, at nogen på et eller andet tidspunkt ville forsøge at gøre alvor af truslerne.
Særlig hult klinger det, når visse politikere stiller sig fordømmende an over for de anholdte. Nogle af disse mente dengang, at tegningerne var en utilgivelig provokation, og at tegnerne ikke fortjente bedre end at blive forfulgt. Så kunne de lære det!
Det undrer ikke, at visse fanatikere kan finde på at føre dødstruslerne ud i livet. Visse meningsdannere og politikere forsøger desperat at fastholde muslimerne i en offerrolle.
De tuder alle ørerne fulde med, at gammeldanskerne hader dem og forfølger dem. Men undersøgelser viser, at danskerne er blandt de mest åbentsindede, og derfor er det tragisk, at nogle med deres tale om, at danskerne er racister, opstiller kunstige skel mellem folk af forskellige tro og kultur.
Det er måske ikke så underligt, at nogle muslimer føler sig forhadte, når visse politikere og medier konstant fortæller dem, at gammeldanskerne hader dem. Hvis man udpeges som offer, er det med til at retfærdiggøre oprør mod »forfølgerne«.
Hvis disse politikere virkelig vil bidrage til integrationen i landet og mindske spændinger i befolkningen, skal de lade være med fremture med deres påstande om, at gammeldanskerne hader muslimerne.








































