Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Tænketank vil skille stat og kirke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tænketank vil skille stat og kirke

Tænketank vil skille stat og kirkeTænketank mener, at Rowan Williams debat understreger behovet for at frigøre Church of England fra staten.

- Arkiv

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Debatten om ærkebiskoppen og sharia understreger behovet for at frigøre Church of England fra staten, mener tænketanken Ekklesia

Debatten om adskillelsen af stat og kirke i Storbritannien har fået ny næring, efter at ærkebiskop Rowan Williams har startet debatten om, hvordan man kan tilgodese både muslimsk sharia-lovgivning og britisk lov.

Kravet kommer fra den fremtrædende kristne tænketank Ekklesia, som peger på, at Rowan Williams har vist, at Storbritannien er et multireligiøst samfund, hvilket også skal afspejles i lovgivningen.

Tænketanken mener, at debatten dermed understreger behovet for at frigøre Church of England fra staten, så der gælder de samme regler for alle religiøse og andre grupper i samfundet.

– Ærkebiskoppen har givet det hidtil klareste bevis på, at han erkender, at de særlige privilegier og undtagelser, som kirken har nydt historisk, ikke længere er holdbare, fastslår vicedirektør Jonathan Bartley fra tænketanken.

Annonce
Han bruger dermed ærkebiskoppens egen argumentation for at rejse debatten om at kræve kirken adskilt fra staten.

– I stedet for at acceptere, hvad andre måske ser som et velkomment skridt mod større lighed og retfærdighed for alle, så ser det ud til, at Church of England ønsker at undersøge, om også andre religioner skal have særlige undtagelser, påpeger Jonathan Bartley.

Han mener, det vil klæde kirken at give afkald på privilegier, og at det vil være mere på linje med det kristne budskab.

Den britiske regent er formelt kirkens overhoved, mens ærkebiskoppen af Canterbury er den åndelige leder. Tronfølger prins Charles har tidligere pustet til debatten om at adskille kirke og stat. Han har blandt andet slået fast, at han vil være konge for alle briter uanset religion og race. Med andre ord ser han ikke kun sig selv som kommende overhoved for de kristne medlemmer af Church of England.

Jonathan Bartley argumenterer, at kirken har en række fordele i dag, herunder skattefordele, som rækker langt ud over, hvad han kalder beskyttelse af de samvittighedsspørgsmål, som netop ærkebiskoppen taler om.

norum@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Tænketank vil skille stat og kirke

Anonym, publiceret d.13/02 08:14 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tænketank vil skille stat og kirke
Ja, når en engelsk biskop helt grotesk kan finde på at forsvare sharialov og at denne skal flettes ind i en sekulær stats love, så mener jeg også at det er tid til at skille stat og kirke ad.

Også i Danmark. Der er ikke nok kristne præster der klart og tydeligt tager afstand fra islamisme og sharia.

Islamkritisk netværk.dk gør dog og det er godt. Men det er ikke nok.
Del Link

Re: Tænketank vil skille stat og kirke

anja, publiceret d.13/02 18:11 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tænketank vil skille stat og kirke
citat:
Ja, når en engelsk biskop helt grotesk kan finde på at forsvare sharialov og at denne skal flettes ind i en sekulær stats love, så mener jeg også at det er tid til at skille stat og kirke ad.

Ta' dig sammen, det er overhovedet ikke det han har sagt. Han har derimod sagt, at det bliver vanskeligt at undgå at frivillige sharia-domstole opnår anerkendelse i Storbritannien, for det har de tilsvarende jødiske religiøse domstole haft i 100 år.
Man kan let argumentere for at det er åndssvagt at give sådan en godkendelse, men det er temmelig vanskeligt at argumentere for, at man godt vil give sådan en godkendelse til ét tilbagestående og mandschauvinistisk trosfællesskab, men ikke til et andet tilsvarende tilbagestående og mandschauvinistisk trosfællesskab.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock