Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den evige kamp mellem tro og viden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den evige kamp mellem tro og viden

Både pave Benedikt XVI og ærkebiskop Rowan Williams, som her er fotograferet under et møde i Vatikanet i 2005, har skabt røre med udtalelser om islam i forhindelse med akademiske forelæsninger. –

- Osservatore Romano/Scanpix.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Religiøse kræfters kamp med og mod moderne videnskab er et af tidens store og uløste spørgsmål. Det har to af verdens førende teologer – pave Benedikt XVI og ærkebiskop Rowan Williams – måttet sande på den hårde måde

Nogle af de allerstørste offentlige kontroverser, som pave Benedikt XVI og den anglikanske ærkebiskop Rowan Williams har rodet sig ind i, udspringer af taler, de har holdt i akademiske sammenhænge.

Det er næppe nogen tilfældighed. For troens møde med videnskaben har været et uløst og uforudsigeligt stridspunkt i århundreders europæisk historie.

I sin gamle hjemby Regensburg satte pave Benedikt med en højlærd og på papiret uskyldig tale om tro og fornuft på byens universitet den muslimske verden i brand, da han inddrog et citat fra middelalderen med en kritik af vold i islam, der kunne tolkes, som var det hans egen mening den dag i dag. I sidste uge skulle Rowan Williams så tilsvarende uskyldigt holde et foredrag over for en forsamling af lærde ved Royal Courts of Justice i London som led i en større udforskning af forholdet mellem civil og religiøs lovgivning.

Ligesom paven glemte Williams imidlertid at tage bestik af, at traditionen for at have højt til tankeloftet i den akademiske verden ikke gælder, når pressen og dermed alverdens læsere er med på en lytter. Striden mellem tro og viden kan i den store, globale sammenhæng nemlig ikke løsrives fra det faktum, at folks viden om deres egen tro altid er større end deres forstand på eller tiltro til andres religiøse udgangspunkter.

Annonce
Både paven og ærkebiskoppen burde derfor have forudset, hvordan deres forsøg på akademiske udredninger om, hvordan religionen islam skal opfattes og håndteres, ville blive udlagt som hårde, religionspolitiske markeringer og konfliktstof.

Mange ønsker i dag at gøre den uløste strid mellem tro og viden til en kamp mellem islam og kristendom. De famøse udtalelser fra de to gejstlige autoriterer er da også netop i de seneste dage blevet læst og forstået i det lys af flere iagttagere.

Men den slags modsætninger er og bliver forsimplede. Som Kristeligt Dagblads serie om tro og viden, der slutter i dag, har vist, er der mange flere brudflader og forbindelser i forholdet mellem tro og viden. For eksempel er der en stadig større og meget højtråbende gruppe af velorganiserede ateister, som kæmper imod al religion, hvad enten den er muslimsk eller kristen.

Hertil kommer en mindst lige så betydelig gruppe af religiøst stærkt konservative kræfter, hvis sympatisører både kan være kristne, jøder og muslimer, der kæmper for at bevare traditionelle værdier i samfundet, herunder en meget bogstavelig tro på en gudsskabt verden.

Inde på en form for midtbane på religionens og fornuftens store arena befinder flertallet sig, som hverken tror fuldt eller fast, men som heller ikke vil give slip på tilværelsens religiøse værdier. Det er her tidens allermest nyskabende, påtrængende og uforudsigelige teologiske og videnskabelige nybrud finder sted. Det er her, hvor tro og fornuft ikke holdes adskilt, men søges kombineret. Og det er også til folk på denne midtbane, at såvel paven som ærkebiskoppen har forsøgt at tale en form for troens fornuft.

Pavens og ærkesbiskoppens konkrete synspunkter er anderledes end for eksempel de danske biskoppers, for Steen Skovsgaard, Kjeld Holm og Jan Lindhardt med flere er rundet af en anden tradition og taler ind i en anden virkelighed. Men ambitionen er for så vidt den samme, nemlig at sikre, at det store flertal i befolkningen i fremtiden også vil forbinde kristendommen og den tro, som kirken står for, med fornuft, livsglæde og fredelige forhold.

hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Den evige kamp mellem tro og viden

Anonym, publiceret d.14/02 15:09 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den evige kamp mellem tro og viden
Religion i det hele taget er alt for fredet - og der
ses ikke, at de bruges til netop vold og undertrykkel-
se. Det gælder alle de tre store monoteistiske reli-
gioner, der endog kan udgøre eller har gjort det hele
politiske systemer og langt ind i folks dagligdag om-
kring seksualitet og madvaner etc.

Det ville vi aldrig tillade en politik at gøre - men
vi har fredhelliget religioner.

Pavens og ærkepiskoppens ærinde har ikke været helt det
samme - og vold i islam (også) må naturligvis skabe op-
rør, da sandheden kan være ilde hørt. Intet må siges om
et så brutalt styre.

Pavens har ikke været mindre brutalt - det holder folk
i skræk og rædsel, og selv Hiv og Aids må ikke bekæmpes.

Så tro og viden er på kant. Og tro burde være en pri-
vat sag - og viden bør have fortrin i den udstrækning,
at det er gavnligt etc.

Så derfor står ret så mange af overfor alt dette høj-
hellige, hvor folk lever i angst for ikke at stille en
Gud eller Pave tilpas, hvor mennesker bliver styret -
i stedet for at man havde tiltro til, at folk var vi-
dende og kloge nok - også til at ordne tilværelsen og
samfundet mere pragmatisk.

Ærkebiskoppens naive forslag for at imødekomme en reli-
gion er faktisk lig med, at en vis befolkningsgruppe
skal leve med sharia-regler - omend det kan ses vanske-
ligt for disse grupper i en overgangsperiode at føle,
at de egtl. er skilt. Men det skal ikke blive et helt
samfunds problem eller hele minoritetens og til skade
for udvikling af mennesker.

Tro, politik og pengespørgsmål er åbne for diskussion
og dialog i vore dage - tidligere var god opdragelse, at
man ikke talte med sine venner (hvor vi var mere homo-
gene som etniske danskere) omkring disse forhold, så skul-

Religioner kan da udsige noget fornuftigt - men vi be-
høver ikke disse stor foranstaltninger for at vide, hvor-
dan vil skal leve og indrette os - og hvem ellr hvad vi
skal tilbede fra årtusinde gamle skrifter, der føles
'så fine' og med al respekt 'de udøvende ligeså.

Vi må respektere, at der er nogen, der har brug for den-
ne trøst og måske behov for at vide, hvad de skal og ikke
skal gøre for at opføre sig relevant i forhold til til-
værelsen - men qt hele systemer skal kunne 'opfange' men-
nesker til aseksuel, dvs totalt afholdenhed er sygt.

Jeg tror ikke, at en Gud eller Gud har ment, at skabe os
med en seksualitet, der ikke skulle bruges - så det er
fint, at en af bispekandidaterne til embedet i Roskilde
har slået på de strenge.

Religion er nødt til at følge også med viden - og viden
om, at visse forhold kan være til skade for mennesker.
Del Link

Re: Den evige kamp mellem tro og viden

Anonym, publiceret d.14/02 15:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den evige kamp mellem tro og viden
Beklager, der skulle stå iafsn. 8:

'at så skulle man nok blive uvenner, - det røg des-
værre lige ud i farten.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​