FØRSTE RUNDE AF bispevalget i Roskilde Stift er nu overstået, men skal gå om. Man kan så reflektere over, om den måde, valgkampen er foregået på, virkelig afspejler et kristent livssyn. Tilhængerne af de forskellige kandidater har ikke kun fremhævet de gode egenskaber ved egen kandidat, men har også forsøgt at nedgøre modkandidaterne – er det mon, fordi man alligevel ikke helt tror på, at ens kandidat kan klare sig på egne præmisser?

Det er dog ikke kun i valgkampens hede, at der er røget nogle finker af panden. Heller ikke efter valget har man følt sig for god til at nedgøre de kandidater, man mente var røget ud af kampen. Således udtaler tidligere sognepræst Palle H. Steffensen til Kristeligt Dagblad den 2. februar: ”Jeg ønsker stiftet tillykke med, at man fravælger en kandidat som Poul Joachim Stender, der mener, at synlighed skal gå forud for troværdighed.”

JEG VED IKKE, med hvilket belæg Palle H. Steffensen kan komme med en sådan udtalelse, og jeg ved også godt, at udtalelsen siger mere om Palle H. Steffensen som menneske, end den gør om Poul Joachim Stenders kompetencer som biskop. Jeg vil derfor lade citatet tale for sig selv. Dog vil jeg mene, at synlighed og troværdighed i mange sammenhænge er to sider af samme sag. Hvis man er meget synlig, vil det meget hurtigt blive fanget, hvis man samtidig er utroværdig.

I stedet for at nedgøre de øvrige kandidater vil jeg gerne ridse op, hvad jeg mener, vælgerne i stiftet i første omgang måske har sagt nej til. Man har sagt nej til en kandidat, der:

1) stadig opfatter præstegerningen som et kald og sætter forkyndelsen over alt andet. Det er måske ikke egenskaber, der vægtes højt i valgkampen, hvor der var meget fokus på de organisatoriske evner,

2) formår at tiltrække kirkegængere og vel at mærke ikke ”engangskunder”, der skal se ”giraffen”, men trofaste kirkegængere, der møder op søndag efter søndag,

3) har kommunikatoriske evner, der gør, at der også er bud efter Poul Joachim Stender uden for snævre kirkelige kredse. I en tid, hvor kun godt 10 procent af befolkningen kommer i kirken, burde det være en kompetence, der var efterspurgt. At Poul Joachim Stender alligevel angribes for at være ”mediepræst”, for ikke at citere udtryk af langt værre karakter, kunne give den tanke, at man i kirkekredse egentlig er ganske godt tilfreds med at henvende sig til en lille snæver kreds, så længe 80-90 procent af befolkningen stadig er medlem af folkekirken og betaler deres kirkeskat,

4) ind imellem tør sætte indhold over form. Selvom det burde være indlysende, at traditioner og ritualer skabt af mellemøstlige stammefolk for flere tusinde år siden til de forhold, der rådede dengang, måske ikke alle er valide i et moderne, højteknologisk samfund, har forsøg på nytænkning alligevel skabt en utrolig modvilje i visse kirkelige kredse.

At Poul Joachim Stender i nogle af de aktiviteter, han har haft i kirken ved siden af de ordinære gudstjenester og højmesser, har involveret mennesker uden for de snævre, kirkelige kredse, har oven i købet været anvendt mod ham i valgkampen.

Vælgerne har nu fået en ny chance til at pege på Poul Joachim Stender, hvis de vil det bedste for Roskilde Stift. Uanset hvem der vælges til biskop, vil jeg dog ønske vedkommende tillykke med valget. Hvis det ikke lykkes Poul Joachim Stender at blive biskop, håber jeg ikke, at det samtidig bliver et fravalg af de gode egenskaber og holdninger, jeg mener Poul Joachim Stender besidder.

Lene Hvas,
menighedsrådsmedlem i Kirke Saaby Sogn
Liljevej 43, Vester Såby, Hvalsø