Bliv klog med bamse

Globalt set bliver der solgt mere legetøj, men væksten ligger på nye markeder. I store dele af Europa udvikler salget sig negativt eller kun svagt stigende på grund af de lave fødselstal. Polen er undtagelsen, her steg salget med 25 procent i 2007. I Rusland blev væksten på 30 procent, og også Kina oplever en stor vækst i salget af legetøj.

Legetøjsmessens ledelse har bedt psykolog Wolfgang Settertobulte fra Gesellschaft Für Angewandte Sozialforschung i Gütersloh undersøge forældres motiver til at købe legetøj. Han beskriver dagens forældre som generelt målrettede på børnenes vegne. Hvis der ikke er en violin på værelset, så er der sportstaske, klavernoder eller et tv. Når børn når skolealderen, så er legen derfor henvist til meget begrænsede perioder, fordi fritiden er struktureret og fuld af gøremål.

– Siden Anden Verdenskrig har opdragelsesideologien ændret sig radikalt, og der er kommet stadig mere fokus på barnet. Barndommen ses som en kompleks udviklingsproces, hvor forældre har et stort ansvar for at stimulere børnene på den bedste måde.

– Når børn kommer hjem, vil de ofte gerne slappe af foran tv, siger Wolfgang Settertobulte, som har beregnet, at skolebørnene ser mellem tre og fire timers tv daglig.

Den bedste start på livet, lyder sloganet fra verdens største legetøjsproducent Mattel. Det amerikanske firma producerer blandt andet Barbiedukker, men står også bag mærket "Fisher-Price", som har produkter til spædbørn og op til tre år. Firmaet fremviser skråstole, som spædbarnet kan bruge fra fødslen og de første måneder. Det ligner en klassisk skråstol, men det er meget mere end det: Stolen har monteret et apparat med massagefunktion, mekaniske figurer og indbyggede lyde, hvilket ifølge salgsmaterialet skal udfordre babyens sind. Samme firma fremviser særlige toiletstole til børnene, som skal sige farvel til bleen. Fylder barnet toilettet og ikke bleen, kvitterer stolen med en fanfare.

Wolfgang Settertobulte har i en årrække forsket i læring. Han er kritisk over for producenternes anprisninger af produkternes lærende egenskaber. Forældre, som investerer i toiletfanfarer, skal ikke forvente, at det vil hjælpe junior med at blive fortrolig med toilettet. Men læring eller ej, så ved firmaerne, at løfterne er gode købsargumenter. Læring bliver tolket bredt. Verdens tredjestørste legetøjsproducent, Hasbro, har en serie spil på vej, som skal lære børn at sige tak, undskyld, vær så venlig, dele med andre og lytte til forældrene. Måske lyder det som et op ad bakke-projekt, men opdragelsesprojektet bliver serveret af kendte tv-ansigter fra børnekanalen Nickelodeon.

– Mødre er de største indkøbere af legetøj, og de er meget bevidste om det udviklende perspektiv, men mange af producenterne er med til at udhule begrebet ved at bruge det i flæng, siger Wolfgang Settertobulte.

Sigikid er en af veteranerne i legetøjsbranchen. Det blev grundlagt i 1856 og er specialister i tøjdyr. Men hvem står egentlig og mangler et tøjdyr, når seng og kurve bugner af bamser? Så nu har firmaet udviklet en krammedukke, som kan lære børn om kroppen. Når man løfter op i dukkens hvide natskjorte, kan man åbne maveskindet og gå på opdagelse i indvoldene: hjerte, lunger, tarme i forskellige farver, men alt fremstillet i et blødt materiale påsat velcro, så man kan få indvoldene til at hænge sammen. Vil man vide mere om kroppens indre, er der også en bog til de yngste, hvor en læge gør dem klogere på kroppens funktioner.

Forbrugeradfærdsforsker, ph.d. Anne Flemmert Jensen driver firmaet Panopticon og laver markedsanalyser for blandt andet LEGO. Hun har fulgt, hvordan fokus på den lærende leg på det sidste har bevæget sig fra USA til Europa, hvor sfæren for leg og sfæren for læring er ved at smelte sammen. Hun mener dog, at mange af aktørerne på legetøjsmarkedet har et unuanceret syn på læring. Et krammedyr med mobile indvolde handler ikke om læring, men snarere om underholdning. Hun mener, at lege- og læreuniverset arbejder bedst sammen, når børnene udfordres til at skabe noget nyt.

– Vi ved, at når børnene er dybt involveret i at lege, så er de mest åbne for at lære nyt, men det skal foregå på børnenes præmisser, og legetøjsproducenterne bør gøre sig nogle seriøse tanker, om hvad de gerne vil have børnene til at lære. Vi står over for en fremtidig ændring af læringsbegrebet, siger Anne Flemmert Jensen og uddyber:

– Læring i det 20. århudrede handlede om udenadslære og reproduktion. Lidt firkantet sagt at åbne en kasse og se, hvad der var i den. Læring i det 21. århundrede handler om kreativ tænkning og innovation, hvor barnet udforsker, hvad kassen kan. Det er ligegyldigt, hvad der er i kassen, for det afgørende i dag er, om man kan skabe noget ud af kassen.

Hvad vil børn skrive på ønskelisten det kommende år? I vid udstrækning legetøj, som ligner det, de allerede har. Legetøjsbilproducenterne har travlt med at skabe små modeller af de aktuelle bilmodeller. Og i miljøbekymringens navn er der også fjernstyrede biler på vej, som kører på solenergi, og en vanddrevet bil. Der er en forbløffende lighed mellem, hvad der vises på standene, og det myldrebillede af legende børn, som den belgiske maler Pieter Bruegel malede i 1560: Børn løber efter bolde, leger tagfat, og ikke mindst kopierer de de voksnes verden. Og i modsætning til på Bruegels tid kan børn i dag få legetøj, som i forbløffende grad ligner virkeligheden. Tag for eksempel den buttede, bløde babydukke Chou Chou.

Petra Köhler, som er brand- og pr-manager for firmaet MGA Entertainment, trykker på en lille knap diskret placeret i dukkens nakke. Dukken udsender utilfredse klynkelyde, og kinderne lyser rødt af feber, men når dukken får sutteflaske og siden får en sut, så går det bedre. Efter kort tid smiler Chou Chou og fremviser den første tand i undermunden.

Omsorgsleg kalder forbruger-adfærdsforsker Anne Flemmert Jensen Chou Chou. Det er de samme følelser, som Hasbro appellerer til med deres hunde. Kan man ikke få en levende hund, så er her et batteridrevent alternativ. Hvalpen ligner en golden retriever-hund omkring seksmåneders-alderen. Afhængig af hvordan man berører den, så logrer den med halen, giver pote, bjæffer eller sender et godmodigt blik.

– Vi vil se legetøj, som bliver stadig bedre kopier af virkeligheden, i takt med at teknologien udvikler sig. Desværre er meget af det afhængigt af batterier, og al forskning viser, at legetøj med batterier har en begrænset legeværdi. Skal hun have nye batterier hver anden dag, så får den lov at blive stående, siger hun.

Brud og brudgom er kun 7,5 centimeter høje. Det samme gælder præsten, som lige har viet dem. Vi er til bryllup i en af forårets legenyheder: playmobilkirken. Når parret forlader kirken, kan man trykke på tårnet, som spiller den klassiske "Bryllupsmarch". Det er børn, som har givet firmaet idéen til kirken, for fra interview med de yngste forbrugere er der et markant ønske om, at legetøjsfigurerne skal kunne gøre alt det, som mennesker gør i virkeligheden: holde kaniner i en indhegning i haven, tage bussen og blive gift.

Man får ikke meget dukkehus for 1000 kroner hos firmaet, men producenterne fremhæver, at man får legetøj af en uopslidelig kvalitet. Uanset kvaliteten har legetøjet fået en stadig kortere levetid. Legetøjet anbefales ikke til børn under tre år, da der er mange små genstande. På den anden side, så lukker pigerne sidste gang døren til dukkehuset i 10-års-alderen. Firmaets ridderborge og piratskibe har et lidt længere liv. Man kan godt se en gruppe 12-årige drenge i færd med at afvikle en ridderturnering, men pigerne har på det tidspunkt for længst flyttet legen et andet sted hen.

Når legetøjsbrancen beskriver tiden som deres største konkurrent, så har det flere betydninger. Dels oplever de generelt, at børn har færre timer til rådighed, hvor de går ombord i legetøjet. Men samtidig skrumper de år, hvor børn leger.

– Levealderen forlænges, men legealderen reduceres, siger Wolfgang Settertobulte med henvisning til, at børn tidligere kommer i puberteten. Det sker halvandet til et år tidligere end for 25 år siden.

– Med den fysiske pubertet så ændres legemønstrene. En 12-årig pige leger ikke, men har en hobby. Måske vil hun gerne lege, men det er i hvert fald ikke socialt acceptabelt at foreslå det over for jævnaldrende, siger han.

Lektor Lars Pynt Andersen, Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet i Odense har forsket i forbrugeradfærden hos otte til 12-årige, de såkaldte tweens. Han mener, at Wolfgang Settertobulte og mange af legetøjsproducenterne skal ændre syn på særligt pigers leg.

– Det er rigtigt, at det tidligere bliver svært at lave noget i plastic, der kan gøre dem glade, men de leger stadig. De flytter bare deres leg over på nogle elektroniske platforme, men det, som de gør, ligner i høj grad det, de tidligere gjorde med nogle fysiske produkter, siger han.

Generationen, der i dag ligger i kravlegården omgivet af lærende legetøj, vil vokse op med et lege begreb, som er under hastig forandring, forventer forbrugeradfærdsforsker Anne Flemmert Jensen.

– Kommunikation, popmusik og performancekulturen vil blive integreret i legekulturen. I fremtiden vil legetøj blive solgt sammen med mobiltelefoner, gadgets og andre redskaber som har med kommunikation at gøre, siger hun.

Selv om producenterne klager over, at børnene ikke har tid til at lege, så mener Anne Flemmert Jensen, at tidsånden lover godt for fremtidige generationers mulighed for at lege.

– Vi lever i en verden, hvor de kreativt tænkende og innovativt stærke børn har alle muligheder for at udtrykke sig. Legen vil blive polariseret i takt med integrationen af computer og leg, for der er forskel på om du bruger computeren passivt til at skyde i et krigsspil eller du bruger computeren til at skabe din egen robot, siger Anne Flemmert Jensen.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk