– Egypterne ønsker ikke at se offentlige halshugninger, men den mildere form for sharia vil ikke støde på modstand, siger Rivka Yadlin.

I løbet af de seneste år er sharialov blevet indført i enkelte provinser i det nordlige Pakistan, og det samme er sket i de nordlige dele af Nigeria. Samtidig er Det Muslimske Broderskab i Egypten begyndt at fremhæve sharia som det eneste reelle alternativ til det egyptiske retssystem, der af samme kredse anses for at være bundkorrupt og endda til tider hedensk. På denne måde bruges sharia også som et politisk middel og ikke kun som en faktor, der vækker bred sympati af kulturelle grunde.

– Den udvikling kan kun forstås som en parallel til den radikale islams fremmarch. Fokus på sharia som et alternativ er et styrkende element i islams kulturkamp mod Vesten. Det er en forenende faktor, og det anses endda for at være en slags muslimsk selvforsvar over for vestlige idéer, siger Rivka Yadlin.

Det muslimske selvforsvar spænder vidt og bredt. Menneskerettighedsrapporter om Mellemøsten er næsten pr. tradition meget kritiske over for diskriminering af kvinder og religiøse mindretal i sharia-domstole. Men den frontale kritik af sharia fra grupper som Human Rights Watch og Amnesty International, der tilstræber ændringer og forbedringer i de muslimske lande, men som ikke anses for at have nogen viden om religion, fører til, at de, der burde lytte, i virkeligheden vender det døve øre til.

– Allah vinder altid, siger Naz Modirzadeh, der underviser på Det Amerikanske Universitet i Kairo.

– Rapporternes undervurdering af den store muslimske middelklasses tilknytning til religion er med til udvande menneskerettighedsrapporterne i Mellemøsten, siger han.

I 2006 viste en Gallup-undersøgelse i otte muslimske lande, at langt de fleste muslimer er stolte af deres religion, og at de adspurgte kvinder ikke føler sig undertrykte, til trods for at menneskerettighedsrapporter viste udbredt undertrykkelse, målt ud fra vestlige demokratiers kriterier.

allan@kristeligt-dagblad.dk