FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kultur

En befriende erkendelse titter frem

16. feb 2008 00:00 ROMAN: Anne Lise Marstrand-Jørgensen gennemfører et sitrende stykke digterisk sorgarbejde

Billede

Kommentér
Share
Udskriv
Tip en ven
Ide Hejlskov
"ingen" står der skrevet med småt og er kradset over med en hurtig kuglepensskrift på forsiden af Anne Lise Marstrand-Jørgensens nye roman. Det kan man roligt spekulere over betydningen af, for i Marstrand-Jørgensens psykologisk nervepirrende roman er intet tilfældigt eller entydigt.

Elisabeth er en fotograf først i 40'erne, hvis psyke er ved at falde fuldstændig fra hinanden, fordi hendes journalistkæreste, Otto, som vistnok arbejder på en sag om organtyveri, tilsyneladende er forsvundet. At Elisabeths voksne datter har fundet en ny kæreste, som hun tager til Indien med, forøger også Elisabeths ængstelse. Derfor vandrer hun mere og mere stivnet rundt i sit hus.

Læseren får et klart hint om, hvilken metode man skal benytte for at forstå Elisabeths krakelering. For hun har en lettere humoristisk fantasi om en session med Freud, som ikke ved, hvad han skal stille op med hende. Men det er, fordi han ikke har det samme materiale som læseren. "ingen" er nemlig gennemsyret af poetiske forskydninger og fortrængninger, der gør læsningen til et fascinerende psykologisk og digterisk opdagelsesarbejde.

Jeg'et, Elisabeth, har det i stigende grad som en ingen, hvis eksistens er streget over. Marstrand-Jørgensen trækker læseren ind i Elisabeths klaustrofobiske rum, hvor paranoia, selvmordstanker, drømme og virkelighedsfragmenter hvirvler rundt – og pludselig sættes i relief af en døgnrapport fra lægevagten.

Annonce
Indimellem er der små tegninger, og til tider breder de sig ind over de skrevne sider. Andre steder er Elisabeths tilintetgørende håndskrift ridset hen over de allerede trykte ord, eller der lægges et lag af trykt skrift hen over det første lag. Den dobbelte skrift udtrykker jeg'ets angst og forstærker desuden læserens usikkerhed om, hvad der egentlig sker, både på virkelighedsplanet og i Elisabeths tanker. De angstprægede overkradsninger skaber spænding i skriften og henviser til en dobbelthed i psyken. Den overstregede titel illustrerer ganske enkelt psykens selvmodsigende og selvudslettende måde at fungere på. Og romanen viser sig at være et komplekst sorg- eller frigørelsesprojekt.

Hen mod slutningen vendes vrangen nemlig ud af fortællingen, og en ny, opløftende historie stikker hovedet frem. Den handler ikke om, at Otto har forladt Elisabeth, men om, at Elisabeth ikke ønsker at være sammen med ham. Hun er imidlertid så viklet ind i ham, erotisk og mentalt, at bruddet river gamle sår op og kræver transplantationer i hendes psyke. Hun kæmper med en fortrængt aggression, når hun tumler med, hvem der er ingen, og hvem hun selv er.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har gennemført et sitrende stykke digterisk sorgarbejde, som bliver et billede på psykens uregerlige og forunderlige måde at fungere på. Det er særlig smukt i disse lykkepilletider.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Ingen. 168 sider. 199 kroner. Gyldendal.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Præster er bange for at tale om Helvede
Bevidstløse patienter taler med hjernen
Biskop blåstempler halalkød
Momssag kan slå bunden ud af velgørenhed
Klapjagten på de troende er sat ind
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Er det i orden at holde kønsopdelte forældremøder i folkeskolen?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
- Fasten er en chance for at komme tæt på Gud
- Vi må give afkald på hævnen
Kristne tilbyder meditation i frokost-pausen
Deltag i fastelavnskonkurrence
Mirakuløs medalje skal beskytte mod det onde
Hvad ved vi om spyddet i Jesu side?

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: