– Sharia er et abstrakt begreb. Loven er ikke skrevet ned, men bliver udlagt af de lærde, siger Dorthe Bramsen, ph.d. i islamisk lovgivning fra Københavns Universitet.

Det er meget forskelligt, hvor stor indflydelse islam har på lovgivningen i de muslimske lande, om nogen. Et yderpunkt er Tyrkiet, der har en strikt sekulær lovgivning. I en række andre lande, som for eksempel verdens folkerigeste muslimske stat Indonesien, er lovene i vid udstrækning sekulære med undtagelse af nogle områder inden for familieret.

Endelig findes der et fåtal af lande, blandt andre Saudi-Arabien og Iran, hvor den islamiske lovgivning gennemsyrer så mange retsområder som muligt. Det er også blandt denne håndfuld lande, at man stadig praktiserer straffeformer som stening og afhugning af hænder, som i den vestlige offentlighed nærmest er blevet synonymt med sharia.

– Langt de fleste muslimske lande betragter den slags straffe som forældede – selvom de er omtalt i Koranen. Man vurderer, at de barske straffe afspejler den tid, hvor Muhammed levede, og ser det ikke som nogen modsætning til kernen i de islamiske værdier at opgive dem, siger Dorthe Bramsen.

Hun er sikker på, at der vil ske en yderligere løsrivelse af lovgivningen fra islam, så retssystemerne efterhånden bliver helt sekulære.

– Der kommer givetvis et tidspunkt, hvor flere muslimer også vil se Koranens ord om kvindens status som forældede. Når lande har kunnet finde ud af at omgå straffeloven, kan de også finde ud af at omgå andre emner. Tendensen er, at islam i stigende grad bliver set som værdien bag lovgivningen, men ikke styrer lovgivningen i detaljer, siger hun.

Den udvikling, islam er inde i i forholdet mellem religion og ret, karakteriserer grundlæggende kristendommen, mener Helle Vogt, ph.d. i kanonisk ret og forskningsassistent i retslære ved Københavns Universitet.

– Den kristne kirke har traditionelt set været indstillet på en adskillelse af det verdslige og det gejstlige. Lige fra Jesus opfordrede til at give Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er, siger hun.

Det betyder dog ikke, at kristendommen ikke har påvirket lovgivningen i de kristne lande. Tværtimod er retssystemerne dybt forankret i kristne religiøse forestillinger, som blandt andre Ditlev Tamm, professor i retshistorie ved Københavns Universitet, har gjort opmærksom på.

Helle Vogt peger på, at forskellen er, at de kristne samfund allerede omkring 1500-1600 skilte stat og kirke, og dermed blev den daværende kanoniske ret (som var udviklet inden for den katolske kirke) reduceret til personlige leveregler, som det enkelte menneske kunne overholde eller lade være med at overholde.

– Det har ikke længere juridiske konsekvenser, hvorvidt man følger kirkens anvisninger eller ej. Det er alene et moralsk, sjæleligt anliggende for den enkelte, siger hun.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk