Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den omhyggelige vandringsmand til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den omhyggelige vandringsmand

Jens Kristian Krarup er meget historisk interesseret, og det er en gammel drøm for ham at kaste sig over kortlægningen af danske pilgrimsruter, hvoraf bind 2 nu er udkommet. –

- Palle Hedemann/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Han har været rektor for Haslev og Løgumkloster Højskole og har været meget aktiv fortaler for religions-pædagogikken. Pensionisttilværelsen bruges rundt om i Danmark, hvor Jens Kristian Krarup indsamler information til sin bogserie om danske klosterruter

Da den nu 73-årige forhenværende rektor Jens Kristian Krarup blev pensioneret, fandt han tiden til at begynde på et projekt, som længe havde været hans store interesse. Kortlægningen af danske klosterruter, som snor sig ned gennem Danmark fra Frederikshavn over Sønderjylland og Fyn for at slutte i Helsingør.

Nogle gange får han helt åndenød over det ambitiøse projekt i fem bind, men Jens Kristian Krarup fortsætter, for det er hans store lidenskab.

Oprindelig ville Jens Kristian Krarup have været missionær. Målet var Ghana, hvor Jens Kristian Krarup og hans daværende kone skulle lede en folkehøjskole for Det Danske Missionsselskab. Borgerkrigen i landet kom i vejen for planerne, og i stedet blev Jens Kristian Krarup lærer på Haslev Højskole. Det blev begyndelsen på et langt liv i højskoleregi. Jens Kristian Krarup blev siden forstander på såvel Haslev Højskole som Løgumkloster Højskole og blev med egne ord ”bidt af højskolelivet”.

Et stort mål blev nået, da Jens Kristian Krarup var med til at skabe flere korte kurser på de danske højskoler. Han var forstander på Løgumkloster Højskole i en tid, hvor de korte kurser ikke var særlig udbredte, men han fik vendt udviklingen. I dag er netop de korte kurser en stor succes for højskolerne, og Jens Kristian Krarup er glad for, at han var med til at skabe debat omkring det nyttige i dem.

Annonce
En anden vigtig ting, der har præget Jens Kristian Krarup, er religions-pædagogikken, som han har været med til at sætte på dagsordenen i folkekirken. Han mener, det er vigtigt at prøve at forme andre mennesker positivt og give dem et rigere liv gennem undervisning, og han fik for alvor sat et aftryk, da han var med til at stifte Folkekirkens Pædagogiske Institut i 1992, som han var rektor for indtil 1996.

Da Kristeligt Dagblad ringer Jens Kristian Krarup op, er han ude at trave i det midtsjællandske landskab, og det er karakteristisk for ham, at han sjældent sidder stille. Han er meget historisk interesseret, og en tidligere kollega siger, at det derfor er meget naturligt, at Jens Kristian Krarup har kastet sig over et så ambitiøst projekt, som kortlægningen af danske pilgrimsruter. Jens Kristian Krarup er utrolig omhyggelig og tager tiden til at få indsamlet relevant materiale. Han har besøgt hver lille plet, der skrives om, og han holder styr på detaljerne uden at glemme overblikket.

Det gælder også i privatlivet, hvor huset i Løgumkloster bliver passet og plejet efter alle kunstens regler. Æstetiker kalder en gammel ven Jens Kristian Krarup og nævner, at han går op i, at de ting, han omgiver sig med, er smukke og af god kvalitet. Jens Kristian Krarup siger da også, at han sætter pris på et klassisk møbel eller et smukt litografi. Derudover holder han af musik, som helst skal være Mozart eller Beethoven. Tiden tilbringes ofte ved det flygel, Jens Kristian Krarup fik af sin kone for et par år siden. Og så tilbringes en stor del af tiden altså rundt om i Danmarks natur i søgen efter oplysninger til den næste bog om pilgrimsvandringer i Danmark.

kultur@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​