REPORTAGE: Østre Borgerdyd Gymnasium i København har succes med at tilbyde græsk og latin på højt niveau. Unge kommer langvejs fra for at udforske sporene fra antikken i kultur-, sprog- og kunsthistorien
Noget her i lokale 12 er anderledes. Ikke meget, men mærkbart. Fingrene stryger til vejrs uden nervøsitet fra de 11 nyslåede 1.g'ere, og svarene falder tydeligt velforberedte, selvom det er deres første time i latin og græsk.
Måske er det fordi, mange kommer langvejs fra for at være til netop timer som denne. Måske er det fordi, flere fra netop denne klasse formentlig vil sætte sig i spidsen for elevrådet eller skolens sociale udvalg inden for de næste par år. Sådan plejer det nemlig at gå.
Fælles for dem alle er i hvert fald, at de har valgt studieretningen græsk og latin og skal have 10 ugentlige timer på højt niveau. Og at de dermed er blevet varemærket for Østre Borgerdyd Gymnasium på Østerbro, som i dag er det eneste sted i Københavns Kommune, der tilbyder denne efterhånden eksklusive studieretning.
"Kend dig selv, kend dine klassikere", lyder studiets slogan og dækker over undervisning i at læse Homer, Platon og Aristoteles på originalsprog, at forstå den sammenhæng, teksterne er skrevet i, og diskutere den påvirkning, de har haft på den europæiske kulturdannelse. Og det er der stadig flere unge, der gerne vil have, fortæller Inger Kluge, som har undervist i en årrække.
– Det virker som om, interessen er på vej op igen efter nogle lidt sløje år. I sommer blev 19 "klassikere" studenter ud af en årgang på 120, og det er næsten uden undtagelse usædvanligt viljestærke og engagerede unge, der klarer sig godt på de videregående uddannelser, siger hun.
Fordommene og skepsissen trives dog stadig, særligt blandt forældre, der hvert år bekymret spørger: Hvad skal de unge nu bruge det til? Jens Refslund, der også underviser i græsk og latin på Borgerdyd Gymnasium, beroliger dem gerne med, at uddannelsen giver noget bredere kompetencer, end det måske lyder til.
– Græsk og latin er jo sprogets matematik. Undervisningen handler derfor meget om systematik og metode i måden at lære på, at det er en rigtig god forberedelse til de videregående uddannelser. Desuden underviser vi lige så meget i den historie, som sprogene indgår i, hvilket skaber en meget nyttig bevidsthed om, hvor tingene kommer fra, og sætter de nutidige begivenheder ind i en sammenhæng, forklarer han.
Den 219 år gamle skole har altid haft tradition for at undervise i græsk og latin og er anerkendt for deres høje undervisningsniveau. Denne mandag morgen er der dog stadig tale om små skridt. Blandt andet i form af den latinske udgave af børnesangen "Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du?" (Pollex, pollex, pollex pollex, ubi es tu?). Inden længe bliver der dog mulighed for ekskursioner og museumsbesøg. Og for at lære om guder, myter og heltesagn.
Jens Refslund, der også underviser i det obligatoriske fag oldtidskundskab, glæder sig til at komme i gang.
– Græsk og latin har været på retur i mange år, blandt andet fordi underviserne ikke har fået formidlet, hvorfor fagene stadig er vigtige. Det giver nemlig langtfra altid sig selv, og det mærker man tydeligt i oldtidskundskab, hvor de unge ikke kommer af interesse, men fordi de skal. De, der vælger græsk og latin, er meget bevidste om deres valg, og det kan man mærke på engagementet. Forhåbentlig kan det engagement være med til at redde faget i fremtiden, siger han.
henriksen@kristeligt-dagblad.dkFaktaSporene fra antikken
**Antikken er en periode, der har sat sig mange spor i den europæiske historie. Det gælder sproget, synet på mennesket, på kroppen, på demokratiet og mange andre steder. Hvad var filosofien uden Platon og Aristoteles?
**Kristeligt Dagblad har i de seneste to måneder omsat højskolens foredragsform til oplysende avisartikler om fortiden i et aktuelt perspektiv. Dette er den afsluttende artikel.
Tidligere artikler kan læses på
kristeligt-dagblad.dk