For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Diakonhøjskolen vil dele sin viden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Diakonhøjskolen vil dele sin viden

Diakonhøjskolen i Århus har netop indviet et nyt Videncenter for Diakoni og Pædagogik. –

- Flemming Jeppesen/Fokus.

Annonce flexblock
flexblock

Videncenter for Diakoni og pædagogik

Et nationalt videncenter placeret på diakonhøjskolen i Århus, der har til formål at indsamle,...

Læs mere
flexblock

Som et forsøg på at ”fagliggøre den gode vilje” og blive godkendt som professionsbachelor-uddannelse har Diakonhøjskolen i Århus netop åbnet Videncenter for Diakoni og Pædagogik

På bedste højskolemaner bliver dagen indledt med Grundtvigs ”Er lyset for de lærde blot”. En velvalgt sang på en dag hvor elever og ansatte ved Diakonhøjskolen og en god del af det diakonale bagland er mødt op for at høre mere om skolens ny ”Videncenter for Diakoni og Pædagogik”.

– Vi skal opsamle viden, som allerede er der, og synliggøre den, så andre kan tage ved lære, siger forstander Jens Maibom Pedersen.

Det bliver ham, der kommer til at lede centret, som fysisk blandt andet vil være at finde på Diakonhøjskolens bibliotek, hvor litteratur og rapporter på området vil blive samlet. Derudover er målet også at lave kurser med udspring i diakonien.

– Vi vil gerne lave kursusvirksomhed, som også er målrettet folk, der ikke har en diakonuddannelse. Jeg er overbevist om, diakoner har en anderledes tilgang til tingene, som andre kan lære noget af. Det må bare betyde noget. Dette skal vi have indfanget i et videncenter, siger han.

Annonce
Ullrich Zeitler, som er uddannelsesleder på Diakonhøjskolen, fortæller om perspektiverne for videncentret.

– Vi har planer om at lave et videnskabeligt tidsskrift for diakoni, som vi forestiller os kan udkomme i Skandinavien hvert halve år. Vi vil også gerne lave en database med synopser over udvalgte projekter som en ressource for de diakon-studerende. Ved at lave et videncenter synliggør vi det, der for os er naturligt, siger han.

Som så meget andet koster et videncenter selvfølgelig penge, så det er kærkomment, da en af dagens talere, Johannes Lund Frederiksen fra Diakonhøjskolens Diakonforbund, inden frokostpausen hiver en check frem på 100.000 kroner, som skal være med til at promovere diakonien i Danmark.

– Det var da ikke så dårligt, siger en glad Jens Maibom Pedersen.

Vi er ikke nogen englefabrik. Sådan står på et pink postkort, der skal reklamere for Diakonhøjskolen. I efteråret fik skolen også en ny hjemmeside med opgraderet, ungdommeligt design. Siden Jens Maibom Pedersen tiltrådte som forstander for godt et halvt år siden, har han og andre repræsentanter fra skolen efter eget udsagn drønet land og rige rundt for at besøge højskoler og uddannelsesinstitutioner for at gøre opmærksom på, at Diakonhøjskolen findes, for lige nu ser det lidt skidt ud med tilslutningen til skolens uddannelser.

– Det kræver mere at blive set i år 2008. Hidtil har det meget været sådan, at diakonerne har gjort deres arbejde, men gået meget stille med dørene. Mange har en nøjsom indstilling til deres fag, og derfor foreligger der stort set ingen resultater eller forskning fra de sidste mange års diakoni, siger han.

Det ny videncenter kan formentlig være med til at gøre flere unge interesseret i at uddanne sig til diakon, håber Jens Maibom Pedersen.

– Vi er i gang med at blive godkendt som professionsbachelor og i den sammenhæng er det ikke ualmindeligt at have et videncenter. Det kan kun være med til at styrke uddannelserne og højne kvaliteten. Vi laver altså både centret som et led i at blive godkendt og også for vores egen skyld for at arbejde med diakonibegrebet, siger han.

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Seneste blog-indlæg

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Tror du, at religion er sundt for helbredet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock