Løgnene og samvittighedskvalerne husker hun som noget af det værste i de teenageår, hvor hun stadig var medlem af Jehovas Vidner.

– Man kommer i en dyb samvittighedskrise, fordi man ikke kan undgå at komme til at gøre nogen ked af det. Jeg gik rundt med konstant dårlig samvittighed, både over for mine forældre, min kæreste og min Gud. Det var forfærdeligt, husker Tanja og roser filmen for at beskrive især samvittighedskvalerne meget præcist og troværdigt.

Talsmand for Jehovas Vidner Erik Jørgensen har ikke set filmen og vil heller ikke se den, ligesom han ikke føler trang til at tage til genmæle.

– I Jehovas Vidner går vi hver weekend på gaden for at forkynde, og der har man mulighed for møde os og stille spørgsmål, så jeg mener, vi har en udmærket kontaktflade, siger han.

Annika Hvithamar, der er religionsforsker ved Syddansk Universitet og har beskæftiget sig indgående med Jehovas Vidner, har forståelse for organisationens manglende lyst til at kommentere filmen.

– Når man laver et portræt baseret på eks-vidner, er det det samme som, hvis man portrætterede en mand ved udelukkende at tale med hans fraskilte kone: Det er ikke nødvendigvis forkert, men det er sjældent hele historien. Hvis man skal skildre et miljø så korrekt som muligt, må man høre begge parter. Filmen er lavet, så Jehovas Vidner sikkert synes, de har tabt slaget på forhånd, siger hun.

– Så vidt jeg kan forstå på instruktøren, er hans mål at skildre, at det ikke kun er muslimer, der kan være religiøse fundamentalister, men det, han gør i denne film, er bare at skyde på en anden udskældt gruppe, siger Annika Hvithamar.

I ”To Verdener” ender Sarah med at blive udstødt af Jehovas Vidner og kan dermed ikke længere være sammen med sine forældre og søskende. Det samme skete for Tanja, da hun som 19-årig selv valgte at underskrive en udmeldelse og dermed blev udstødt.

– Jeg havde håbet, at mine forældre og lillesøster ville blive ved med at se mig. Men da jeg fortalte min far, at jeg var blevet udstødt, svarede han: Så er du ikke min datter mere. Det var meget hårdt. Senere har han dog sagt til mig, at han elsker mig, men ikke kan se mig, fordi jeg har valgt dem fra. Han er en af de ældste i sin menighed, og jeg ved, at han føler sig meget presset derfra.

Jehovas Vidner har cirka 14.500 aktive medlemmer i Danmark. Hvert år udstødes omkring 100 medlemmer, men de 60 ender med at blive genoptaget.

Det kan virke meget voldsomt, at udstødte medlemmer derefter ikke længere kan være sammen med deres nærmeste familie, men Jehovas Vidner retter sig efter tre forskellige skriftsteder i Bibelen. Skriftstederne handler om, at man ikke må spise med en udstødt, og at vedkommende skal opfattes som en hedning.

– Det enkelte vidne føler sig forpligtet på disse skriftsteder og bestræber sig på at efterleve dem, men det er op til det enkelte individ, hvordan man følger vejledningen, siger Erik Jørgensen.

– Det er ret omfattende at blive Jehovas Vidne. Man læser og studerer Bibelen i flere år og får først en løs tilknytning, hvorefter man senere bliver døbt og får en fast tilknytning. Man bliver en del af et samfund med mange fordele og glæder. Hvis nogen så vælger at ofre deres tro og leve i modstrid med det, de tidligere har forkyndt, vil det ændre andres forhold til vedkommende. Hvis forældre oplever, at børnene træder på det, man finder allermest helligt, vil forholdet mellem parterne sikkert ændre sig, så man kun har begrænset kontakt, mener han.

Tanja Friis lever i dag et liv med angsten som følgesvend, men hun føler sig trods alt mere fri, end da hun var Jehovas Vidne. Hun har fået en søn og nyder at kunne give ham en almindelig opvækst, hvor der, i modsætning til hos Jehovas Vidner, fejres både jul og fødselsdag.

Om halsen bærer hun et stort kors. Det er et smukt symbol, synes hun. I mange år har hun hadet alt, hvad der har med Gud og religiøsitet at gøre. Nu har hun et mere afslappet forhold til det og vil gerne tro på en Gud, der bringer kærlighed og håb.

washuus@kristeligt-dagblad.dk

schelde@kristeligt-dagblad.dk