Mad er den ny ledestjerne

Mennesker, der på den måde bekender sig til en bestemt kost, viser samtidig, at de har taget et valg. Og det valg behøver slet ikke være et tilvalg. Helt i tidens ånd er der langt oftere tale om fravalg, lyder det fra fremtidsforsker Christine Lind Ditlevsen, der forsker i religion og eksistens ved Instituttet for Fremtidsforskning.

– Vi lever i et overflodssamfund, og det betyder, at det er blevet eftertragtet at kunne vælge fra. Man kan kalde det en form for minuskultur, hvor det giver status helt at undgå særlige fødevarer. Det er således blevet moderne at være afholdende på en række områder, siger fremtidsforskeren, der peger på, at de stærke dogmer i de nye diæter kan minde om de dogmer, man ser i religionen.

Lotte Holm, der er sociolog og professor ved Institut for Human Ernæring, er enig i, at de meget ekstreme diæter er identitetsskabende. Men hun henviser samtidig til, at mennesker, der spiser så markant anderledes, også i vid udstrækning melder sig ud af en række sociale sammenhænge, fordi meget af det sociale liv netop foregår omkring mad.

– Det er til at overskue for forældrene, der selv har valgt at leve sådan. Men det må være en stor udfordring for børn, der risikerer at føle sig udenfor, når der for eksempel skal deles sødt ud i klassen, siger Lotte Holm.

Hun peger på, at børn, der har en god position og er velfungerende socialt, sagtens vil kunne trives med en anderledes kost, mens børn, der i forvejen har svært ved at passe ind, kan komme til at føle sig yderligere marginaliserede, hvis de andre børn synes, at de spiser sært.

– Forældre bliver nødt til at tage også det sociale aspekt med i deres overvejelser, ud over at de selvfølgelig må tage stilling til, hvorvidt så vidtgående diæter overhovedet er sunde for børn i voksealderen, siger Lotte Holm.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk