Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Obama lægger vælgerne ned til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Obama lægger vælgerne ned

Med sejre i Wisconsin og Hawaii har Barack Obama nu vundet 10 primærvalg i træk. -

- Rick GERSHON/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Med sejre i Wisconsin og Hawaii har Barack Obama nu vundet 10 primærvalg i træk. Den populære demokrat kan nu forvente en hårdere behandling fra medier og rivaler

Kan Barack Obama gå på vandet? Spørgsmålet trænger sig på, efter at det tidligt i går dansk tid stod klart, at den demokratiske præsidentkandidat sejrede i tirsdagens primærvalg i Wisconsin og Hawaii og dermed nu har vundet afstemningerne i 10 delstater i træk.

I Wisconsin lykkedes det Barack Obama at gøre et stort indhug i rivalen Hillary Clintons base af kvinder og den hvide arbejderklasse, og sejrene giver den sorte senators kampagne yderligere fremdrift. Det lægger samtidig et massivt pres på Clinton, der ifølge flere politiske analytikere nu er nødt til at tage stik hjem i afstemningerne i de to store delstater Texas og Ohio den 4. marts.

Den tilspidsende kamp om stemmer betyder også, at de næste to uger kan blive de mest negative i demokraternes kapløb indtil videre. Hillary Clinton har da også skyndt sig at signalere, at hun nu vil gå hårdere til Barack Obama. Forleden angreb hun ham for at have plagieret dele af en tale fra en anden politiker, og ifølge avisen New York Times vil hun nu optrappe sit forsøg på at tegne sin unge senatorkollega som en grøn og luftig politiker, der er uegnet til posten som USA’s øverstbefalende. Samme toner lød i går fra den republikanske frontløber John McCain, der i en tale advarede amerikanere imod risikoen ved ”en uerfaren kandidats forvirrede lederskab”.

Annonce
Selvom den såkaldte ”obamamani” fortsat fejer hen over nationen, så betyder hans nye frontløberstatus også, at de amerikanske medier i højere grad er begyndt at se hans budskaber nærmere efter i sømmene. Flere kommentatorer er begyndt at rejse spørgsmålet om, hvordan den karismatiske Barack Obama, der baserer sin kampagne på ofte ukonkrete budskaber om håb og generationsskifte, egentlig vil lede nationen.

– Hvad Obama rent faktisk ville gøre som præsident forbliver et mysterium på alt for mange områder. Førend han færdiggør det, som i stadig højere grad ligner et ridt frem mod den demokratiske nominering, er han nødt til at klargøre mere nøjagtigt, hvad der ligger bag det forjættende slogan ”forandring”, bemærker den politiske kommentator David Ignatius i avisen Washington Post.

Og under overskriften ”Når magien falmer” påpeger New York Times-klummeskribenten David Brooks, at der selv blandt Obamas glødende tilhængere er ved at opstå en nagende tvivl om præsidentkandidatens politiske projekt.

– Men her er den fascinerende ting: De kan stadig lide ham, påpeger David Brooks samtidig.

Hos republikanerne blev den 71-årige senator John McCain udråbt til vinder af partiets primærvalg i Wis-consin og Washington, og han er dermed så godt som sikker på at blive sit partis kandidat til præsidentposten. Han har sikret sig næsten fire gange så mange delegerede som den tidligere baptistpræst og eksguvernør Mike Huckabee, der dog indtil videre har forsikret sine tilhængere om, at han forbliver i kapløbet.

Ud over Texas og Ohio holder også de to mindre del-stater Rhode Island og Vermont primærvalg den 4. marts. En anden vigtig afstemning finder sted i Pennsylvania den 22. april.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​