Selv den mest fredelige religion eller det mest humanitære livssyn kan korrumperes eller misbruges. I alle tilfælde, hvor der er mennesker indblandet, er der mulighed for konflikt. Konflikten starter i menneskets hjerte og sind – og ikke i de ydre forhold. Det er også derfor, kristendommen karakteriserer mennesket som en synder. Hvorfor grundlægger Jesus mon sin kirke på Peter, som fornægter ham tre gange? Fordi det er sådan, virkeligheden og mennesket er skruet sammen. Men det gør ikke det religiøse budskab ringere, tværtimod.

Religionen kan altså let spændes for et hadefuldt sindelag, men den kan også være en kæmpe motivation til forsoning og til at skabe en bedre verden. Religionen er – og kan især blive – en enorm samfundsressource. Og det findes der heldigvis allerede mange eksempler på – selvom det ikke er de sider af religionen, som vi særlig ofte præsenteres for i massemedierne. Men der findes et utal af kristne kirker og organisationer verden over, som hver eneste dag gør et kæmpe stykke arbejde for fattigdomsbekæmpelse i Den Tredje Verden. En opgave, som det ikke ville være muligt at løfte udelukkende fra politisk hold.

Den amerikanske præst og forfatter Rick Warren fortæller i sin bog "The Purpose Driven Life" (på dansk: Det målrettede liv) om, hvordan han under et besøg i Sydafrika i 2003 stødte på en lille kirke, der blev drevet fra et laset telt, men som gav husly til 25 forældreløse børn. Det gjorde så stort et indtryk på ham, at han mobiliserede sin egen kirke til at gå ind i bekæmpelsen af aids, malaria og fattigdom i 68 lande. Siden har 7500 medlemmer af hans kirke selv betalt for at rejse til fattige lande og udføre frivilligt arbejde. Dette er et enestående eksempel på, hvordan tro kan motivere til at forandre og skabe en bedre verden.

I USA ser man også, hvordan evangeliske ledere har engageret sig i klimadebatten og faktisk har spillet en hovedrolle i indsatsen for at gøre opmærksom på alvoren i klimaspørgsmålet. Og man spår, at det i fremtiden bliver religiøse grupper, som på dette felt vil komme til at gøre en særlig indsats.

I Europa har Hans-Gert Pöttering taget initiativ til at invitere forskellige religiøse ledere, blandt andet Dalai Lama og paven, til at komme og tale i Europa-Parlamentet om, hvordan religionen kan være med til at skabe fred og have en positiv indflydelse på samfundet. Det er ingen hemmelighed, at nøglen til fred i Mellemøsten ligger i en dialog og forsoning mellem religionerne.

Her nytter det ikke bare at dæmonisere religionen yderligere. Det vil kun skærpe konflikten yderligere. Det har – som sædvanlig – skabt en del kritiske røster blandt politikere, at de skal forholde sig til religiøse ledere, men ikke desto mindre ser Pöttering helt rigtigt. Religionen må og skal vendes til en konfliktløser og samfundsressource.

Iben Thranholm er teolog og journalist

4"Kirkeligt set" bliver skrevet på skift af biskop Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen