– Det her angår os alle sammen. Der er brug for folkekirken med dens næstekærlighed i den situation, som vi står i nu, siger Fadi Kassem.
- Scanpix
Else Marie Nygaard |
22. februar 2008
Kristne og muslimer bør forenes i kampen mod uroligheder, mener biskop
Hvorfor er det kun politikere og imamer, der lader høre fra sig i debatten om unge indvandrere, der hærger landet med bål og brand? Sådan spørger den unge muslim og værestedsmedarbejder Fadi Kassem fra Århus-forstaden Gellerup, som er et af de mange steder i landet, der har været ramt af brande de seneste dage.
– Det her angår os alle sammen. Der er brug for folkekirken med dens næstekærlighed i den situation, som vi står i nu, siger Fadi Kassem.
Samme undren har lektor ph.d. Peter Lodberg fra Det Teologisk Fakultet ved Aarhus Universitet. Efter Muhammed-krisen i 2006 var han med i et udvalg nedsat af Århus Kommune, hvor man drøftede, hvordan religion kan virke til fremme for integrationen. Nu er han i Israel på et forskningsophold, men har fulgt situationen dag for dag via internettet og er overrasket over, at repræsentanter fra folkekirken ikke har ytret sig.
– Folkekirken må række hånden ud, fordi kirken er den stærke part i den her situation. Konkret mener jeg, at præster og menighedsråd i områder med muslimske indbyggere skal invitere til en samtale med repræsentanter for islam. Folkekirken kan få en medierende rolle, for den er den bedste samtalepartner for islam, når det gælder om at udrede, hvordan man kan leve med en tro i et demokrati, siger Peter Lodberg.
Biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift, siger at det vil være naturligt, om lokale menigheder vil markere sig i den tilspidsede situation. Han har selv som sognepræst i Gellerup Kirke været med til at arrangere fakkeloptog sammen med imamer mod hærværk i kvarteret.
– En markering som et fakkeloptog arrangeret af kristne og muslimer vil kunne være et håbstegn i den her situation, siger Steen Skovsgaard og tilføjer:
– Der er mange måder at gå ind i en sådan sag på, men jeg mener, at det også vil være helt oplagt at holde forbønsgudstjenester i de ramte områder og generelt at inddrage situationen i kirkebønnen.
Det bliver ikke med Roskilde Stifts biskop, Jan Lindhardts, opbakning, at folkekirken skal arrangere fakkeloptog for ro i gaderne. Det vil være direkte upassende på nuværende tidspunkt, understreger han.
– Gør man det nu, vil det se ud, som om folkekirken nærmest blåstempler urostifternes hærgen og vender den anden kind til. Der er kirketid og polititid. Det her er polititid, siger Jan Lindhardt.
Skyldes uroen politichikane, Muhammed-tegningerne eller hashhandel? Der er givet mange bud på årsagen til urolighederne. Peter Lodberg mener, at det dækker over en udbredt frustration blandt især yngre, danske muslimer.
– Når de laver brand i gaden, opfatter det omkringliggende samfund det naturligvis som en trussel, men i virkeligheden er det en magtesløshed, vi ser udstillet, siger Peter Lodberg og uddyber:
– Det er et udtryk for den krise, som islam befinder sig i. De unge indvandrere identificerer sig med islam, men føler sig samtidig fremmedgjorte over for religionen, fordi de får deres væsentligste kulturelle input fra MTV og amerikanske b-film, hvor de mødes af et syn på kønsroller og seksualitet, som er uforeneligt med islam. Alt imens gror der en uartikuleret frustration over, at islam ikke giver konstruktive bud på, hvordan de skal forholde sig til deres religion som borgere i et demokratisk samfund. I den situation bliver den ydre fromhed vigtig at holde fast i, og ting kan, som vi ser, udvikle sig i en eksplosiv retning.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad