Det er altid sjovest at være på det vindende hold, og her er bispevalg ingen undtagelse. Derfor vil omvalget af biskop i Roskilde Stift formentlig give endnu flere stemmer til de førende kandidater på bekostning af taberne.

Det vurderer blandt andre Jørgen Elklit, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han peger på, at selvom man med omvalget i princippet lægger op til et helt nyt valg, er det nu velkendt, hvem der er favoritterne. Og derfor vil mange betragte det som stemmespild at sætte kryds ved taberne.

– I realiteten ved vi, at tre af kandidaterne nu har en chance for at vinde valget, mens de to sidste næppe kan gøre sig gældende. Nogle vil naturligvis fastholde deres stemme i loyalitet eller som en symbolsk erklæring, men den almindelige, menneskelige reaktion vil være at flytte stemmen til en af de potentielle vindere. Nogle vil så stemme på den, de har størst sympati for, mens andre vil overveje, hvem de ikke ønsker som biskop og derefter stemme på en af de andre, siger Jørgen Elklit.

Da valgbestyrelsen den 1. februar talte stemmer op, viste det sig, at kun 12 stemmer adskilte de tre mest populære kandidater Peter Fischer-Møller, Henrik Wigh-Poulsen og Poul Joachim Stender. På fjerdepladsen endte Steffen Ravn Jørgensen, mens Per Melhof fik færrest stemmer.

Senere kom det dog frem, at valgbestyrelsen havde begået så mange fejl i stemmeoptællingen, at det reelt kunne have betydning for valgets udfald. Kirkeministeriet valgte derfor for første gang nogensinde at beordre omvalg ved et bispevalg. Stemmerne fra dette valg optælles onsdag den 27. februar og vil formentlig være fordelt markant anderledes, mener også Tim Knudsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.