Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Med skarphed og humoristisk sans til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med skarphed og humoristisk sans

Ole Hartling er søn af Poul Hartling og kendes af Kristeligt Dagblads læsere fra en række klummer her i avisen –

- Hans Christian Jacobsen.

Kommenter Hold mig opdateret

Årets modtager af Rosenkjærprisen er læge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling

I en tid hvor der mange steder skæres ned i ånds- og kulturliv, er det prisværdigt, at der stadig findes en anerkendelsesværdig pris, der ikke alene giver modtageren et pengebeløb, men også forpligter ham eller hende på at holde fire radioforedrag. Prisen er Rosenkjærprisen, og den tildeles i år Ole Hartling.

Idéen er så god, fordi Jens Rosenkjær, der var afdelingschef ved DR og levede fra 1883-1976, var opmærksom på, at der i Danmark findes formidlere, som ikke er professorer eller journalister eller andre professionelle, men som har den evne at sige det svære på en lettilgængelig måde, så alle kan følge med. Derfor kommer prisen radiolyttere til gode, fordi prismodtageren i forvejen har bevist gennem sit virke, at han kan gøre det svære let. Det modsatte er ingen kunst – mange kan overhovedet ikke andet.

Annonce
Ole Hartling er et oplagt valg, fordi han i en lang periode har været en vigtig kommentator i Kristeligt Dagblad, ikke mindst med baggrund i hans lægevidenskabelige indsigt, men formidlet i forbindelse med mange lægeetiske spørgsmål. Han har fra begyndelsen taget skarpt afstand fra det, der kaldes aktiv dødshjælp. For en del år siden var emnet til debat ved et stort arrangement i Glyptoteket i København, hvor Ole Hartling sad i panelet. En tilhører spurgte ham, hvorfor han var imod aktiv dødshjælp? Spørgeren lagde ikke skjul på, at han personligt havde mistet respekten for lægestanden, fordi hans mor var død under svære smerter: ”Hvorfor i alverden kunne lægen ikke have hjulpet hende ved aktiv dødshjælp?”, spurgte hun. Hartling svarede med vanlig hurtighed: ”Hvorfor i alverden slog De hende ikke selv ihjel?” Svaret vakte en vis forargelse, men er karakteristisk for Ole Hartlings skarphed og humoristiske sans.

Sagen er jo: Hvorfor skal læger være forbrydere og dræbere? Vil det ikke være en katastrofe, hvis læger i Danmark som i Holland fik udleveret noget, vi kunne kalde en dødssprøjte? Enhver kan forestille sig den situation, hvor lægen siger: ”Jeg skal lige give Dem en injektion”, hvortil patienten forskrækket spørger: ”Det er vel ikke dødssprøjten?” og løber skrigende bort. Ved samme paneldebat var der også en, der spurgte om, hvad Hartling som læge mener kan medvirke til, at vi opnår en høj alder? Hartling svarede, at mange i dag tror, at det drejer sig om at undgå fedt og alkohol og dyrke en masse motion, men at spørgsmålet mindede ham om en kvinde i USA, som fyldte 100 år i 1955. Avisen The New York Times’ journalist stak en mikrofon i ansigtet på hende og spurgte: ”Har De selv et bud på, hvorfor De har opnået den høje alder af 100 år?” Hvortil hun svarede: ”Jeg tror, en vigtig omstændighed er, at jeg afbestilte min billet til ”Titanic” i 1912!”

Ole Hartling har i de senere år holdt foredrag overalt i landet om sit emne. Han er ofte benyttet i radiodebatter, og det er en gave til lytterne, at vi nu kan vente os fire foredrag mere. For nylig udsendte Lars Henriksen, der er journalist her på avisen, bogen ”Min far”, hvori Ole Hartling redegør for den forpligtethed og belastning der lå i at være søn af Poul Hartling. Man må sige, at han er kommet godt fra det! Han har skabt sin helt særegne og markante profil, hvor han blandt andet viser sammenhængen mellem jura, arveret, lægens ansvar og de pårørendes etiske dilemmaer.

Blandt tidligere Rosenkjærprismodtagere er Niels Birger Wamberg, Peter Øvig Knudsen og Søren Mørch, så Ole Hartling er i fornemt selskab, men han har til fulde fortjent prisen. I denne nedskæringstid er det glædeligt at konstatere, at den får rosen, som har rosen kær.

kultur@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock