Med skarphed og humoristisk sans

Sagen er jo: Hvorfor skal læger være forbrydere og dræbere? Vil det ikke være en katastrofe, hvis læger i Danmark som i Holland fik udleveret noget, vi kunne kalde en dødssprøjte? Enhver kan forestille sig den situation, hvor lægen siger: ”Jeg skal lige give Dem en injektion”, hvortil patienten forskrækket spørger: ”Det er vel ikke dødssprøjten?” og løber skrigende bort. Ved samme paneldebat var der også en, der spurgte om, hvad Hartling som læge mener kan medvirke til, at vi opnår en høj alder? Hartling svarede, at mange i dag tror, at det drejer sig om at undgå fedt og alkohol og dyrke en masse motion, men at spørgsmålet mindede ham om en kvinde i USA, som fyldte 100 år i 1955. Avisen The New York Times’ journalist stak en mikrofon i ansigtet på hende og spurgte: ”Har De selv et bud på, hvorfor De har opnået den høje alder af 100 år?” Hvortil hun svarede: ”Jeg tror, en vigtig omstændighed er, at jeg afbestilte min billet til ”Titanic” i 1912!”

Ole Hartling har i de senere år holdt foredrag overalt i landet om sit emne. Han er ofte benyttet i radiodebatter, og det er en gave til lytterne, at vi nu kan vente os fire foredrag mere. For nylig udsendte Lars Henriksen, der er journalist her på avisen, bogen ”Min far”, hvori Ole Hartling redegør for den forpligtethed og belastning der lå i at være søn af Poul Hartling. Man må sige, at han er kommet godt fra det! Han har skabt sin helt særegne og markante profil, hvor han blandt andet viser sammenhængen mellem jura, arveret, lægens ansvar og de pårørendes etiske dilemmaer.

Blandt tidligere Rosenkjærprismodtagere er Niels Birger Wamberg, Peter Øvig Knudsen og Søren Mørch, så Ole Hartling er i fornemt selskab, men han har til fulde fortjent prisen. I denne nedskæringstid er det glædeligt at konstatere, at den får rosen, som har rosen kær.

kultur@kristeligt-dagblad.dk