Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Lokalsamfund må selv redde deres skoler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalsamfund må selv redde deres skoler

Vi står midt i en bølge af skolelukninger, som vil tage livet af adskillige landsbyer. Ifølge eksperter er redningen ikke kommunal medlidenhed, men lokal foretagsomhed. -

- stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Vi står midt i en bølge af skolelukninger, som vil tage livet af adskillige landsbyer. Ifølge eksperter er redningen ikke kommunal medlidenhed, men lokal foretagsomhed

Når et nyt skoleår begynder efter sommerferien, vil 23 små folkeskoler være nedlagt og 72 andre skoler slået sammen til 28 større enheder. Resultatet af disse lukninger og rationaliseringer vil ifølge kommunerne være økonomisk og fagligt mere effektiv undervisning. Men prisen er, at livet forsvinder ud af de lokalsamfund, som mister deres skole.

I dag offentliggør Velfærdsministeriet en undersøgelse, som kortlægger de sociale følger, det får for de små samfund, når skolen forsvinder. Det sker på en konference om lokalskoler på Christiansborg, og ifølge en af arrangørerne, Landdistrikternes Fællesråd, dokumenterer undersøgelsen, at skolelukninger har ”negativ indvirkning på bosætningen” i landsbyerne.

– I disse år bliver skoledriften centraliseret i fuld fart. Ofte bliver beslutningen tromlet hen over hovedet på lokalbefolkningen. Årsagen er, at de kolde, kyniske tal viser, at elever på små skole er dyrere. Men man overser, hvor vigtig en brik skolen udgør for lokalsamfundet, siger Lone Andersen, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Hun gør opmærksom på, at der ud af i alt 1600 danske folkeskoler er 130 med mindre end 100 elever og cirka 300 med mellem 100 og 200 elever. Alle disse skoler er i princippet lukningstruede, og der er en reel risiko for, at landsbyerne dør, når skolen er lukket. Lone Andersen betoner dog, at det er afgørende for de små bysamfunds overlevelse, at man selv tænker på udviklingsmuligheder:

Annonce
– Man behøver ikke bare se til, at skolen lukker. Man behøver heller ikke vente på, at den så kan genopstå som friskole. Hvis man vil bevare den som folkeskole, kan man spille ud med forslag som fælles ledelse for skole, børnehave og fritidshjem. Man kan etablere et netværk af lærere, som kan bytte viden og udveksle erfaringer for at styrke fagligheden. Eller man kan specialisere sig i at give et tilbud til børn med særlige behov, som måske vil have svært ved at trives på en stor skole.

Gunnar Svendsen, lektor ved Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter under Syddansk Universitet, advarer om, at det vil være en forringelse af bomulighederne, hvis det efterhånden kun er i de større byer, man kan finde en skole og lignende lokale faciliteter. Men eftersom mange landsbysamfund er for små, foreslår han en såkaldt ”lokal centralisering”:

– I 1970’erne havde mange lokale ildsjæle held til at få bygget idrætshaller landet over. I dag bør tilsvarende ildsjæle gå sammen om at samle de lokale tilbud i en større enhed.

Gunnar Svendsen har blandt andet forsket i, hvordan man flere steder i Holland har samlet funktioner som skole, børnehave, idrætshal og forsamlingshus fra flere landsbyer i et lokalt center for at undgå, at alt dør og rykker til den store by.

Henrik Larsen (R), formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, vurderer, at mellem 200 og 300 lokalskoler vil lukke i den kommende tid. Han mener, at mange lukninger er nødvendige af hensyn til fagligheden og økonomien.

– Jeg er enig i, at skoler i meget høj grad er kulturbærende for lokalsamfundene. Derfor er jeg også tilhænger af at lægge skoler sammen under fælles ledelse i stedet for bare at lukke dem. Ellers bør man overveje, om en anden offentlig funktion kan placeres i landsbyen som erstatning for skolen, siger Henrik Larsen.

Han nævner som eksempel, at i hans egen kommune, Kolding, er lokalskolerne i Sjølund og Hejls slået sammen, så der i dag er skole i Sjølund og børnehave i Hejls. Dermed har begge byer noget at byde på.

Henrik Larsen er principielt enig i, at styrken ligger i at samle faciliteter, men tror ikke, at det er demokratisk gennemførligt:

– Jeg kan godt se, at der er størst synergieffekt, hvis alt samles i ét lokalt center. Men barrieren er lokalbefolkningen i de landsbyer, der ikke får centret. Vi er så langt fra at komme til en lokal erkendelse af denne nødvendighed, at vi må nøjes med en fifty-fifty-løsning som i Sjølund og Hejls.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock