NOGLE VIL MENE, at Vestens import af læger og sygeplejersker fra Den Tredje Verden er et fascinerende billede på arbejdskraftens frie bevægelighed i en ny global verden. Men uanset hvordan man anskuer den voksende trafik af især u-landsuddannede læger til det rige Vesten, er og bliver hjerneflugten forkastelig. I begyndelsen af december sidste år kom 30 indiske læger til Danmark og påkaldte sig en vis medieopmærksomhed, fordi begivenheden blev gjort til et billede på den mangel på arbejdskraft, som i stigende grad plager Danmark og det øvrige Europa.

MEN DEN VOKSENDE import af læger uddannet syd for Sahara eller i Asiens fattige lande er udtryk for en ny kolonialisme, der ikke bare omhandler råstoffer og økonomi som i gamle dage, men nu også fattige menneskers organer til transplantationer og ikke mindst de bedst uddannede mennesker.

Det ansete britiske lægetidsskrift The Lancet har i sin seneste udgave sat fokus på hjerneflugten fra Den Tredje Verden til Vesten og konkluderer, at den er dybt forkastelig og ligner en ”international forbrydelse”. Der er 100 gange flere læger pr. indbygger i Storbritannien end i Malawi. Tallet er formentlig det samme for Danmarks vedkommende, og alligevel tales der om lægemangel herhjemme. I dag er hver 10. læge i Storbritannien fra Afrika. Afrika tegner sig for en procent af verdens økonomi, tre procent af verdens sundhedsarbejdere, men 25 procent af al sygdom. En opgørelse viser, at 13.000 læger fra den fattigste del af verden i dag arbejder i USA, Canada, Storbritannien og Australien. Dertil kommer den voksende indrejse til det øvrige Europa af læger fra u-landene.

MAN KAN IKKE fortænke en indisk eller nigeriansk læge i at søge arbejde i lande, hvor han eller hun kan tjene flere penge end i sit hjemland. Men der bør sættes en stopper for den aktive rekruttering af læger fra fattige lande, som de rige lande i dag står for. Tidligere formand for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling, gjorde for to måneder siden her i avisen opmærksom på, at den danske lægemangel er et luksusproblem i forhold til den katastrofale mangel på læger i de fattige lande.

Rige lande kan ikke forsvare plyndringen af de resourcesvage lande, som den aktive rekruttering af de mange læger er udtryk for. Ved at fremme hjerneflugten af især læger og sygeplejersker er den rige verden med den ene hånd med til at dræne u-landene for kvalificerede folk, mens de med den anden hånd giver u-landsbistand. Det er dobbeltmoral og kan ikke forsvares.