Skemaet for forelæsninger på universiteterne bør tage hensyn til de daglige muslimske bønner, mener muslimske studerende i Australien. Urealistisk, mener universiteter
Muslimske studerende primært fra Saudi-Arabien har bedt universiteterne i Melbourne om at ændre i skemaet for undervisningen, så de kan deltage i de daglige muslimske bønner.
De studerende har også bedt om et område kun for kvinder, hvor muslimske studerende kan spise og slappe af, skriver
The Australian.
Det ser dog ikke ud til, at universiteterne i Australiens næststørste by ønsker at imødekomme kravene.
Udvider bønnerumPå La Trobe Universitet forsøger man at "møde behovene" blandt det stigende antal muslimske studerende - blandt andet ved at udvide det muslimske bønnerum på universitetsområdet, fortæller talsmand John Molony.
Trods løbende henvendelser fra muslimske studerende planlægger man dog ikke at ændre i skemaet.
Ulejliger andre studerende - Det ville i høj grad ulejlige andre studerende, og det er simpelthen ikke realistisk, siger universitetets rektor Martin Van Run til australske medier.
- Vi er en sekulær institution, og det er nødvendigt med et struktureret skema, siger han og påpeger, at de muslimske studerende godt vidste, hvad de gik ind til, da de begyndte på universitetet.
Indsamler underskrifterEt andet universitet bekræfter over for australske medier, at muslimske studerende har lavet en underskriftsindsamling for at få rykket rundt på forelæsningerne.
De studerendes ønske bakkes op af muslimske ledere i Australien, som dog mener, at en ændring kun bør gælde i forbindelse med fredagsbønnen.
Fri om fredagenDet er nemlig en religiøs pligt for muslimer at samles med andre troende om fredagen, mener en fremtrædende, kvindelig muslim Aziza Abdel-Halim.
- Det er rimeligt at bede om, at forelæsningerne ligger anderledes om fredagen, siger hun og tilføjer:
- Men hvis det skaber ravage i skemaet, mener jeg ikke, at det er opnåeligt at få fri ved hver eneste bøn.