Historisk mistro bag rabbineres kritik af Vatikanet

Den intention er i øvrigt også til stede i den nye messeform, hvor man langfredag beder om, at jøderne ”må opnå at komme til forløsningens fylde”. Formuleringen er blødere, men essensen – at de må erkende Kristus som verdens frelser – er den samme som i den gamle tekst.

Men det er respektløst over for den jødiske tro, mener blandt andet Roms overrabbiner og flere amerikanske jødiske organisationer. Det er selvfølgelig udmærket, at man fjerner krænkende ord, men det er ikke nok. Den katolske kirke skal helt stoppe med at bede for jødernes omvendelse.

Den specielle omtale af jøderne afspejler, at de af teologiske grunde har et særligt forhold til kristendommen. De er Guds ”udvalgte folk”, som man kan læse det i Det Gamle Testamente, og Jesus var selv jøde og af jødisk familie. Jesus forbinder jøder og kristne, mens troen på Jesus som Guds søn adskiller dem.

Det er det problem, som bønnen Langfredag forholder sig til. For jødernes stilling som det udvalgte folk fritager ifølge den katolske kirke ikke kirken fra sin forpligtelse til også at forkynde kristendommen for dem.

– Vi mener ikke, at denne bøn kan være en hindring for dialog. Den afspejler kirkens tro, og desuden har jøderne bønner i deres liturgiske tekster, som vi katolikker ikke bryder os om, sagde Vatikanets ledende økumeniker, kardinal Walter Kasper, i en kommentar.

Kontroversen mellem jøder og katolikker om forbønnen langfredag er dog ikke kun teologisk. Den er også historisk og næret af en gensidig mistro, der spænder fra kirkens tidligste tider over grundlæggelsen af staten Israel og frem til kriserne i Mellemøsten.

Dialogen mellem jøder og katolikker er blevet væsentligt forbedret i de sidste 50-60 år i takt med, at den katolske kirke har ændret sin overvejende negative indstilling til jødedommen (og andre ikke-kristne religioner) og har påtaget sig et medansvar for de antisemitiske strømninger i Europas historie. Siden har jøder og katolikker opdaget et rigt værdifællesskab hos hinanden, men det er samtidig en forbindelse, der er meget symbolladet og derfor sårbar. Til daglig lader man hinandens religiøse selvforståelse være i fred. Men påsketidens tekster og liturgi er altså et af de minefelter, der stadig kan skabe konflikt.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad