Arbejde er vejen til anerkendelse

Myreflittig er et ord, der ofte dukker op i forbindelse med forfatteren Hans Otto Jørgensen. Billedet af myren, der uafladeligt flytter rundt på ting og konstant er i bevægelse for at sikre artens overlevelse, er heller ikke helt ved siden af. Fra han var en lille dreng, har hans liv været præget af arbejde. Hårdt fysisk arbejde med skovl og greb, der har slidt på hans lemmer og gjort ryggen svagelig. Arbejde hænger sammen med anerkendelse, og den dag i dag skal Hans Otto Jørgensen helst bestille noget hele tiden for at være tilfreds med sig selv.

Han debuterede som 35-årig med romanen ”Tårnet”, og her 18 år efter har han omkring 30 litterære udgivelser bag sig. Et imponerende forfatterskab, der vel at mærke er gennemført samtidig med, at Hans Otto Jørgensen har haft andre job. Han har været højskolelærer ved Testrup Højskole, anmeldt bøger i blandt andet Kristeligt Dagblad og Morgenavisen Jyllands-Posten og siden 2002 har han været rektor for Forfatterskolen i København.

Hans skrivekløe betegnes som et erkendelsesprojekt, det er personlig selvudvikling for ham at skrive bøger. Mange af hans værker kredser om temaer, der har med livet på landet at gøre, men hans aktuelle roman, ”Hestenes øjne”, er den hidtil mest selvbiografiske. I den beskriver han i jeg-form sin opvækst i 1950’erne og 1960’erne på en bondegård i landsbyen Vile i Salling, hvorfra der var vidt udsyn til Limfjorden, men ikke nødvendigvis særligt højt til loftet. Faderen var dominerende og moderen kuet. De bekendte sig til Indre Mission, og der var en stor medmenneskelighed og en stærk social indignation i hjemmet. Men reglerne var strenge, der måtte ikke spilles kort eller læses tegneserier. Børn og voksne var altid sammen. I et fællesskab, der handlede meget om det arbejde, der skulle gøres på gården. Et arbejde, der bestemt ikke var ufarligt. Som seksårig blev Hans Otto Jørgensen sparket halvt ihjel af to kvier, hvorefter han tilbragte to måneder på hospitalet og, som han selv har beskrevet, kom hjem som en slags fremmed, der så på landmandslivet med nye øjne.