Fra ballade på gaden til uddannelse

Projektet blev da også indstillet til Integrationsministeriets Ildsjælepris. Men lige så vigtigt, har det netop modtaget et legat på 459.000 kroner fra Erik Thunes Legat af 1954, fordi man støtter, at ”projektet er med til at skabe bedre integration”, som formand for legatet, Christian Thune, udtaler.

Pengene betyder, at Ungdommens Røde Kors nu kan udvide projektet med udsatte børn og unge fra Tingbjerg til også at omfatte Valby og Århus og med planer om at gøre det landsdækkende. Og det er rigtig godt, synes Ümit Özdemir, der pointerer, at det gælder om at sætte ind tidligt og få unge aktiveret og væk fra gaden. Det er hans kammerat, 18-årige Benjamin Maksuti, helt enig i. Han hang også ofte på gaden men har ligeledes været med i projektet fra starten af, og nu går han på Frederiksberg Gymnasium.

– Jeg tvivlede meget på, hvad jeg skulle gøre med uddannelse, for jeg vil gerne være læge, men det har jeg hørt fra mange skulle være en lang og hård uddannelse. Ea forklarede mig dog, hvad jeg skulle gøre, og hun har støttet mig hele vejen igennem til at fortsætte, så nu går jeg efter det, fortæller Benjamin Maksuti om forholdet til de to venners frivillige mentor i projektet, Ea Skibsted. Hun har sammen med en række andre frivillige og lidt ældre mentorer været de afgørende personer, som har hjulpet de unge i små grupper med alt fra lektier og det at skrive jobansøgninger til at gå i biografen og teatret som en ven, der kan inspirere.

Netop venskabet mellem de unge og de frivillige mentorer er formentlig nøglen til projektets succes, fortæller en anden af projektets frivillige mentorer, 32-årige Nelima Lassen, der er halv kenyaner og halv dansker og cand.mag. i kulturstudier og psykologi fra RUC.

– Jeg har løbende kontakt til nogle af de unge piger, og vi ses stadig cirka en gang om måneden. Det kan dreje sig om respons på en opgave, en ansøgning der skal skrives eller blot en biograftur. Det er meget det sociale, der stadig bærer det i et gensidigt forhold. For nogen er det opbakningen til at klare lektierne, mens det for andre har været den uformelle snak, støtten og interessen fra en voksen, der har betydet noget. Men det er også det rundt omkring skolen, som at hjælpe med at finde gode fritidsinteresser, et godt job eller at starte i en god klub, der har hjulpet, siger Nelima Lassen.

Ümit Özdemir og Benjamin Maksuti fortæller, at deres gamle venner fra gaden var misundelige over, at de med projektet kom på udflugter i teatret, i biografen, Tivoli og højdepunktet: En tre dags sejltur til Flakfortet, hvor knap 20 unge og 10 frivillige var med. Og de to venners forældre har glædeligt bakket op hele vejen igennem.

– Projektet skaber et rigtig godt sammenhold, og så er det med til at holde fast i ens gamle venner fra skolen. Nu går vi jo på forskellige uddannelser, men projektet er blevet et samlingspunkt, siger Ümit Özdemir og suppleres af sin ven:

– Jeg har fået mere selvtillid og tør møde andre mennesker. Tidligere havde jeg ingen danske venner. Det har jeg nu, så på den måde kan man sige, at projektet har været med til at bygge bro, siger Benjamin Maksuti.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk